Hvornår fik du første gang en golfkølle i hånden?
”Jeg var omkring syv år gammel. Jeg spillede fodbold, og min far var min træner. Han ville også have noget sammen med min bror, og de begyndte at spille golf. Det bed dog ikke rigtig på min bror, og så var det mig, min far tog med derop. I starten spillede jeg nu mest alene i haven, hvor jeg gravede mine egne små huller i græsplænen.” 

Hvornår vidste du, at du havde talent? 
”Da jeg blev klubmester som 12-årig. Det var min første ’store’ sejr. Man spillede én mod én og slog hinanden ud ligesom i slutspillet i Champions League. Semifinalen og finalen, hvor jeg slog de bedste spillere i klubben, står stadig helt klart for mig.”  
 
Ham, du slog i finalen, var 26 år og ifølge din træner klubbens bedste. Hvordan kunne du det?  
”Jeg var ret lille, så jeg kunne slet ikke slå langt nok. Jeg blev nødt til at være god til at putte og lave indspil (til greenen, red.), hvilket jeg havde trænet rigtig meget. De to dage, turneringen varede, gik alt i hul.”  

Du blev professionel som 18-årig. Hvad var afgørende for den beslutning? 
”Min træner, Lars Nysøe, og jeg blev enige om, at det var noget, der skulle prøves. Han havde nogle venner, som kunne hjælpe mig økonomisk, ligesom jeg selv tog et lån i banken.” 

Er det dyrt at blive professionel golfspiller? 
”Ja, det er dyrt, for du skal betale en masse penge for at spille turneringerne, og selv om turneringerne ligger i Danmark og Sverige, er det ikke billigt at køre rundt, bo og leve. Men heldigvis vandt jeg lidt penge i begyndelsen, så jeg kunne spille flere turneringer. Men det er presset. Særligt hvis du ikke vinder i starten.” 

Havde I lavet en plan for, hvor længe I ville satse, hvis det ikke gik? 
”Der var ikke noget specifikt, som jeg skulle opnå, men det sportslige mål var, at jeg skulle være med på Europa Touren (de største golfturneringer arrangeret af PGA European Tour, red.) inden for fem år.”  

Hvordan oplevede du det professionelle golfmiljø? 
”Jeg startede som sagt med at spille turneringer i Skandinavien. Allerede der levede jeg i en helt anden verden. Når jeg ikke var langt væk til en eller anden turnering, stod jeg ude på træningsbanen. Der er ikke tid til andet. Så jeg prøvede hurtigt at finde nogle af de andre, som jeg kunne tage ud og spise og hygge med.” 

Hvad gør konkurrencen ved forholdet spillerne imellem? 
”Golf er en individuel sport, hvor samtlige spillere er kæmpe egoister. Konkurrencen er stor, for når året er omme, er det de fem bedste, som rykker op i turneringen over. Så det er kun én selv, der tæller. Men hver gang jeg er rykket op i turneringsniveau, har jeg været hurtig og heldig at få nogle venner der også.” 

Er det, fordi du har resultaterne med dig? 
”Det tror jeg ikke.” 


Thorbjørn Olesen på vej mod karrierens første store sejr. Danskeren vandt Sicilian Open i april 2012 efter et slag på 14. hul, som han siden har beskrevet som sit livs bedste.

Jeg spørger, fordi du tidligere har kategoriseret golfverdenen som meget hierarkisk. Fx måtte du i begyndelsen sidde og spise for dig selv ... 
”Når du er en rookie (førsteårsspiller, red.) på Europa Touren, er der ikke så mange, der snakker til dig. Og jeg turde måske heller ikke gå over og sætte mig ved siden af stjernerne, som jeg havde fulgt på fjernsynet. Så var det lidt nemmere at sætte sig alene. Man var helt klart den lille, der skulle finde sin plads. Man skal generelt ikke råbe for højt, for så bliver man stemplet af de ældre spillere, og så kan det godt blive nogle hårde år.” 

Hvordan undgik du at blive stemplet? 
”Jeg ventede, til de erfarne spillere kom hen til mig. Jeg er meget stille og rolig som type, så jeg holdt mig for mig selv og snakkede kun med dem, jeg kendte lidt i forvejen. Jeg kan stadig huske, da Thomas Bjørn kom hen til mig første gang.” 

Hvorfor? 
”Jeg blev ret nervøs, for han er jo den største dansker nogensinde. Jeg havde hørt mange ting om ham. Både gode og mindre gode. Så jeg vidste ikke, hvordan han så mig.” 

Hvad sagde han?
”Jeg havde fået en anden- og en niendeplads i mine to første turneringer på Europa Touren, hvilket er rigtig gode resultater. Så han kom hen for at sige, at det var godt spillet. Men han er meget jysk, så det blev også kun til det. Ikke noget med, at det var ’super’ eller noget. Men det var jeg utrolig glad for. Jeg gik faktisk caddie for ham ved en sponsorturnering i Sverige, da jeg var 14, hvilket jeg siden har fortalt ham. Det kunne han ikke huske.” 

Hvordan er dit forhold til ham i dag? 
”Som tiden er gået, har vi fået opbygget et rigtig godt venskab. Vi er meget sammen. Også uden for banen. Det er faktisk ikke så længe siden, han var forbi min lejlighed.”  

Når du spiller turneringer, går I altid to eller tre sammen på banerne. Foregår der et spil imellem jer, som vi seere ikke oplever?
”Man spiller mod 150 andre, så det betyder ikke meget, om jeg er bedre end ham, som jeg tilfældigvis går de to første runder med.” 

Så man psyker ikke hinanden?
”Det er en gentleman-sport, men der er da enkelte spillere, som opfører sig dårligt.” 

Hvad kan de finde på at gøre? 
”Oftest noget med at rasle med noget, sætte køllen ned i tasken eller begynde at gå, lige idet man slår. Det kan være rigtig irriterende og også påvirke mit slag. Der er jo normalt helt stille, så der skal ikke så meget til.”  

Hvordan forløber en gennemsnitlig turneringsdag? 
”Jeg spiser morgenmad på hotellet. Ofte det samme. Havregryn, lidt æg og noget frugt. Derefter går jeg i fitnesscenteret i 30-40 minutter. Efter badet slapper jeg af på værelset. Senest halvanden time inden jeg skal slå ud, er jeg ved banen, hvor jeg varmer op på driving rangen.” 

Er du nervøs i løbet af dagen?”
Lige når jeg ankommer til tee’en på første turneringsdag og skal slå det første slag, er der lidt nervøsitet. Men ellers ikke.”

Skal du stadig bruge et par timer alene, hvis du kikser en runde? 
”Som regel bruger jeg en time eller to, hvor jeg evaluerer, hvad der gik galt. Det kan være i fitnesscenteret eller på hotellet.” 

Har du nogensinde lavet en bommert på banen?
”Sidste år i Tyrkiet skulle jeg putte en bold, som lå 20 cm fra hullet. Jeg skulle bare hen og gøre den færdig, men jernet rammer min fod og hopper ind i bolden. Jeg går lidt i chok og ved ikke, hvad jeg skal gøre, så jeg får tilkaldt en dommer. Man kunne også se på publikum, at de ikke havde set det før. Det kostede et strafslag, plus et ekstra strafslag for at flytte bolden tilbage på det oprindelige sted.” 

Hvad siger du til folk, som mener, at golf mere er et spil end en sport? 
”I gamle dage trænede man ikke så meget, men i dag er der flere tusind gode spillere, som bruger al deres tid på at blive de bedste. Golf er måske den sværeste sport at få succes i, fordi konkurrencen er så hård. Jeg træner selv op til otte timers golf om dagen, og dertil kommer timerne i fitnesscenteret. det er helt klart en sport.” 

En af årets store oplevelser på touren var hul 16 i 'Made in Denmark'-turneringen i Himmerland. Her kan du se, hvordan Thorbjørn Olesen oplevede den fantastiske stemning, publikum skabte.