”Man læser altid, at naturen er god for én. Men det er den fandeme!”

Bragt i samarbejde med Visit Copenhagen, Destination Nord, Visit Aarhus og Visit Vesterhavet. 

VINDEN RUSKER, DA VI en frisk efterårsmorgen trasker afsted sammen med Anna Thygesen på Refshaleøen i København. Anna Thygesen er kommunikationsrådgiver og virksomhedsdirektør. Og så er hun helt tosset med at gå.

”Det, jeg oplever, når jeg går, er en ydmyghed over for verden,” siger Anna Thygesen. 

Men hun siger det ikke, mens vi går rundt på den industrielle Refshaleøen. Det er først, da vi tre kvarter senere sætter os ind på en café for at få en kop kaffe og et stykke brød, at vi begynder at tale om det, vi er mødtes for at tale om, nemlig at gå.

Sådan er det, når man går: Man snakker så godt. Det kender alle. Pludselig er samtalen stukket i tusindvis af retninger. Og det er ikke bare noget, vi går og tror – at samtalen flyder bedre, når vi går derudaf. Undersøgelser viser, at det simpelthen er mindre stressende at føre en samtale gående. Forklaringen kan man næsten selv regne ud: Man sidder ikke og stirrer hinanden ned. I stedet er det paraderne, der ryger ned.

Friedrich Nietzsche har engang sagt, at ”den egentlige synd mod ånden” er ”at have bly i røven.” Med andre ord har Nietzsche engang sagt, at det er godt givet ud at komme ud og gå en tur i ny og næ.

Og således er der efterhånden ikke mange danskere, der har grund til at være bekymrede for at begå sjælesynder. Vi er nemlig begyndt at gå i stor stil. Og vi har aldrig haft mere designeret terræn at gå i. Kristeligt Dagblad kunne i foråret 2024 fortælle, at der i 2021 var 13.775 kilometers vandrerute i Danmark. To år senere, i 2023, var tallet steget til 18.303.

En af de væsentligste forklaringer på danskernes tiltagende hang til gang er naturligvis coronanedlukningerne i årene 2020-2021. Tallene taler deres eget tydelige sprog. I en undersøgelse lavet af Dansk Idrætsforbundet svarede 41 procent i 2019 – året før corona kom til – at de regelmæssigt vandrede en tur. I 2021 gjaldt det for hele 59 procent og 61 i 2022.

ANNA THYGESEN HAR GÅET i mange år. Men også for hende blev nedlukningen under pandemien den store katalysator. Som hun formulerer det:

”Man kunne ikke lave noget med nogen. Man kunne kun lave noget med sig selv. Og så var det, at jeg begyndte at gå.”

Og på et tidspunkt blev du så halvafhængig af det?

”Ja, helafhængig vel næsten.”

Anna Thygesen går imellem 50 og 75 kilometer om ugen. Og så en gang imellem ”fyrer” hun den af, som hun siger. Når hun går, oplever hun, hvad mange har oplevet igennem århundreder – at der i gangen opstår et rum, hvori problemer løses.

”Hvis jeg har et problem – det kan være privat eller professionelt – og jeg har en fornemmelse af, at jeg ikke helt kan løse det, så går jeg en tur. Og så er det, som om det pludselig løser sig for mig,” siger Thygesen. ”Alt det, jeg får ind som menneske, skal processeres. Og det kan de fleste sikkert gøre uden at gå en meter. Men det er sådan, jeg selv bedst gør det.”

I AARHUS, UNDER DEN FØRSTE coronanedlukning i foråret 2020, begyndte Mette Rohde også at gå. I den foregående jul havde hun fået et Garmin-ur i gave og på den måde fået bekræftet, hvad hun havde haft en mistanke om: Hun gik slet ikke så mange skridt, som hun somme tider bildte sig selv ind. Cirka 4.000 skridt blev det til om dagen. Men så lukkede Danmark ned, og Mette Rohde tog fat. Herfra begyndte hun at gå 10.000 skridt hver dag.

”Nu er det bare blevet en rutine,” fortæller 29-årige Rohde, da vi taler med hende.

For nylig gennemførte Mette Rohde et projekt, der var alt andet end rutinepræget: På en enkelt måned skulle hun nå at gå én million skridt. Det er cirka 30.000 skridt om dagen – svarende til cirka 20 kilometer.

”Jeg kan næsten helt savne det,” siger Rohde om projektet, der nu er overstået.

For Mette Rohde ligger den helt store genialitet ved at gå i, at det altid er til at overskue.

”Man kan altid klare en gåtur ude i den friske luft. Selv hvis jeg har tømmermænd, er træt eller døjer med noget sygdom, så kan jeg altid overskue at gå en tur,” siger hun. ”Man læser altid, at naturen er god for én. Men det er den fandeme!”

Også videnskaben bakker op om, at der er op til flere gode ting at hente hjem ved at få gået nogle ture. Faktisk nedsætter man risikoen for op til 35 forskellige sygdomme, herunder kræft, demens og hjertesygdom. Det skrev Bente Klarlund, overlæge og professor i integrativ medicin, i en artikel på videnskab.dk for nogle år siden.

I 2021, DA ANDERS BJERREGAARD blev student, var han godt og grundigt skoletræt. Han havde fået den idé, at det kunne være sjovt pakke en rygsæk og vade afsted fra barndomshjemmet i Nr. Lyngvig ved Hvide Sande. Hvortil? Det lå ikke fuldstændig fast. Men Paris kunne da være meget sjovt at nå frem til.

Tre måneder senere stod Anders Bjerregaard der – altså i Paris.

”Jeg ville egentlig bare koble af,” fortæller han. ”Jeg havde aldrig før prøvet, at jeg ingenting skulle den efterfølgende uge. Udover at gå. Det var så dejligt simpelt.”

Men det kunne sagtens blive vildere endnu. Da vi taler med Anders Bjerregaard, er han netop vendt hjem fra en fem måneder lang gåtur fra Mexico til Canada langs den amerikanske vestkyst. I alt 4.265 kilometer. Eller hvad der svarer til at gå fra Hvide Sande til Napoli. Og tilbage igen.

”En rigtig god oplevelse,” beskriver Bjerregaard det som, og så har han vist heller ikke taget munden for fuld.

Men i virkeligheden er det slet ikke det vilde og det ekstreme, der tiltaler ham ved at gå – det er det helt modsatte.

”Det er jo så nemt og ligetil,” siger han. ”Man kan altid nørkle helt vildt og finde alt det rigtige udstyr, men sådan behøver det ikke at være. Det behøver ikke være mere kompliceret end at binde sine almindelige sko og så gå uden for sin dør.”

Nej, mere kompliceret behøver det ikke at være. Som Anders Bjerregaard føjer til:

”Når man går, så går man.”