”Den rammer noget, jeg kan ikke se hvad”: Hør dommernes samtale under vital derbyafgørelse

DBU står ved, at dommen er korrekt.

”Den rammer noget, jeg kan ikke se hvad”: Hør dommernes samtale under vital derbyafgørelse
Offentliggjort

I går, søndag, var der dømt Københavner-derby i Parken, da F.C. København tog imod rivalerne fra Brøndby IF.

Spillemæssigt var det ikke et af de mest mindeværdige opgør, og københavnerne vandt, efter en lidt søvndyssende omgang, 1-0 på et Jordan Larsson-spark fra pletten efter 72 minutters spil. 

Til gengæld vil kampen blive husket for den store diskussion omkring beslutningen om at dømme straffesparket – både under og efter opgøret, hvor Brøndby-spillerne følte sig voldsomt bortdømt på vegne af Frederik Alves, der begik forseelsen.

Blandt andet udtalte anfører Nicolai Vallys til bold.dk efter kampen:

”Jeg synes, reglerne ændrer sig. Nogle gange bliver det dømt, når bolden sparkes op fra kort afstand og rammer hånden tilfældigt. I andre tilfælde bliver det ikke dømt.”

Vinderholdets træner, Jacob Neestrup, udtrykte også sympati med udeholdet i studiet efter kampen og medgav, at der var tale om et ”tyndt” straffespark.

Nu tager DBU til genmæle og har på Facebook-siden ’DBU Elitedommere’ delt en længere forklaring sammen med en video, hvor man kan høre dommernes samtale i forbindelse med situationen. I opslaget skriver de blandt andet:

”De internationale fortolkninger er klare og entydige i situationer med afslutninger mod mål. I den konkrete situation er der tale om en åbenlys forseelse, idet forsvarsspilleren blokerer et skud på mål med arm/hånd, som dermed gør kroppen unaturligt bredere.

Det afgørende kriterium er, at bolden ville have passeret spillerens krop og fortsat mod mål, hvis ikke armen/hånden blev brugt. Derudover er armen positioneret vinkelret væk fra kroppen.

Den korrekte kendelse er derfor straffespark uden disciplinær følgestraf. Hvis dommeren ikke dømmer dette på banen, skal VAR iværksætte et on-field review. Denne linje har været – og vil fortsat blive – praktiseret.”

Herunder kan du se den næsten fem minutter lange video med kommunikationen mellem kampens dommer, Jacob Karlsen, og dommerne i VAR-rummet: