Sådan laver du en ægte napolitansk pizza derhjemme

Opskriften kommer fra Eva Ravnbøls kogebog ’Guds eget køkken numero due’.

Sådan laver du en ægte napolitansk pizza derhjemme
Offentliggjort

Til 5 pizzaer:

Ingredienser

Dej

  • 5 dl vand
  • 2 g gær
  • 800 g hvedemel (type 0 eller 00)
  • 20 g havsalt
  •   

Topping

  • 500 g flåede tomater
  • 500 g fior di latte fra Napoli
  • Frisk basilikum
  • Ekstra jomfruolivenolie

Fremgangsmåde

Margherita

  1. Hæld vand og gær i en skål, og rør rundt, til gæren er opløst. Tilsæt derefter mel, og ælt dejen i mindst 10 minutter, evt. på en røremaskine. Tilsæt saltet til sidst, og ælt igen, til dejen er blank og smidig.
  2. Del dejen i fem stykker, form dem til kugler, læg dem i en beholder, og overdæk med husholdningsfilm eller et viskestykke. Lad dejen hæve i cirka 8 timer på køkkenbordet. Brug gerne en gennemsigtig beholder, så er det nemmere at holde øje med hævningen.
  3. Form dejen, til den måler 35 cm i diameter.
  4. Knus tomaterne med hænderne, og fordel dem over dejen. Skær fior di latte i strimler, og fordel dem over tomaterne. Dryp med lidt olivenolie. Bag pizzaen i ovnen. Top med friske basilikumblade.
  5. Har man en napolitansk pizzaovn, skal den op på 485 grader og varmes op i yderligere en halv time, for at den kan nå maks. temperatur. Når ovnen har nået sin maks. temperatur, bager man pizzaen i 60-90 sekunder. 
  6.   

    Hvis man ikke har en napolitansk pizzaovn, kan man dog godt bage pizza i en almindelig ovn, men man kan ikke få den samme skorpe og de karakteristiske pletter, som en napolitansk pizza skal have. 

       

    Ovnen varmes op på den højest mulige temperatur (250-270 grader). Lad gerne en bagesten eller et bagestål varme med op. Læg bagestenen på en rist, og placér den øverst i ovnen. Bag pizzaen i 7-9 minutter. Hvis man afviger fra dette, skal der lidt cazzimma (napolitansk snedighed) til, men det er også værd at prøve!