PRØV EUROMAN fra 23 kr. om måneden

Anmeldelse: Verandah / The Standard

Foto: Thomas Hommelgaard

Anmeldelse: Verandah / The Standard

Indiske Rohit Ghais moderne, globaliserede køkken klarer sig langt bedst, når grøntsagerne får lov at bestemme. Vil man nyde livet i de (alt for) dybe sofaer, skal man vælge vegetarmenuen – og i sidste ende passe på med at læne sig for meget tilbage.

Verden er vidunderligt lille. Lokalet er svalt og luftigt indrettet af et italiensk designteam, der er sommerudsigt over Københavns havn, der lægges vægt på årstidens lokale råvarer, og kokken er ægte inder. Mere globaliseret kan det næsten ikke blive. Restaurant Verandah på The Standard er både autentisk og verdensomspændende med et cocktailkort, der leder tankerne hen på kolonitiden med navne som Spice Monopoly og Quinine Sour og indisk mad i mange, små og delikate anretninger, sådan som madmoden foreskriver.

TILBUD: 4 numre af gastro + Proptrækker & oplukker fra Laguiole

Jeg ifører mig mental tropehjelm og bestiller en Quinine Sour for at holde malariamyggene på afstand, mens vi inspicerer menukortet. Gin, sirup af tonic, ingefær, æggehvide og et karryblad, som vel kan betegnes som Indiens svar på laurbærbladet, på toppen. Min gæst får den alkoholfrie pendant i form af limonade med ingefær. Begge dele er velsmagende og trænger verden lidt i baggrunden.

Her får vi den fabelagtige udsigt fra Verandah ud over haven mod Christianshavn med moderne byggeri og gamle smukke pakhuse mellem hinanden. Indenfor har et italiensk designteam indrettet den indiske restaurant, så den fremstår sval og nordisk.

Menukortet er såre enkelt, i hvert fald hvad valgmuligheder angår. På Verandah kan man denne aften vælge mellem to menuer: den med kød, som jeg vælger, og vegetarmenuen, som min gæst vælger. Jeg tager også vinmenuen bestående af fem europæiske glas.
__________

Fortsætter på næste side...


Chili, ingefær og hvidløg

Køkkenet lægger ud med en minisamosa med hummerkød og lidt varm, mild chutney og lever fra tandoori-kylling på sprødt skind. Min gæst får en spinatmousse med friskost (paneer) og et mørkrosa syltet perleløg på toppen og en røsti med myntepuré. Det er smagfuldt, men ikke så stærkt, at man får tungen brændt af med det samme. Lidt forsinket bliver for-forretterne akkompagneret af en riesling kabinett fra Herrenberg 2012. Mange krydderier og vin kan være problematisk, men maden er afdæmpet nok til, at det balancerer.

Efter de små appetizere kommer en brødbakke med naanbrød penslet med honning med tre slags tilbehør på bordet — et pulver af linser, grøn chili og ingefær, smør rørt med sorte birkes og syltede radiser med en påtrængende orange farve. Krydderierne fylder munden og svælget, det er endnu dæmpede smagsnuancer — birkes, lidt grøn chili, ingefær – men det mætter allerede.

Den første egentlige forret er små, herligt sprøde soft shell crabs vendt i grøn chili, hvidløg og ingefær serveret med lidt tomatchutney og en hvid ’krabbechutney’, der nu mere minder om klassisk krabbesalat, og som kommer lidt til kort over for chilien. Den giver hverken kontrast eller fremhæver. Den er der bare. Anden forret er to saftige stykker tandoori-laks med … chili, ingefær og hvidløg. Fisken serveres med raita og dildpulver. Det krydrede klæder laksen, og den fede fisk kan bære en del smag, men vi er allerede blevet præsenteret for mange smagsindtryk, selvom parolen synes at være den samme hver gang: chili, ingefær og hvidløg. Til laksen serveres en italiensk chardonnay af ukendt oprindelse, men med en meget markant, næsten bitter note, som ikke gør laksen og krydderierne nogen tjeneste.


Tredje forret er en decideret skuffende rulle af hakket kyllingebryst med krydderier, kogt og ifølge tjeneren også stegt, selvom jeg ikke kan få øje på det. Den ligger på lidt basmatiris og lidt kormasauce. Retten er – naturligvis – krydret med ingefær og bliver serveret med en Lerchenberg pinot gris fra 2012, som måske er god, men ikke trænger igennem de mange andre smagsindtryk. Imens jeg leder efter en forløsende mening i de tre forretter, en retning, der kan lede mig gennem måltidet, får min gæst en anretning bygget op over en bevægelse fra bid i venstre side af tallerkenen med en ret mild, blancheret blomkålsbuket over en sprød samosa med et blødt, kraftigere blomkålsfyld i midten til en stærk, cremet gulerodschutney, der til sammen byder på både smag og struktur.

Anden forret er en lille stegt kage af kartoffel med spidskommen (en tikki) med masala med kikærter og en hummusagtig kikærtechutney. Retten minder om en samosa ’uden overfrakke’. Det er ikke det lysebrune udtryk, der imponerer, men de krydrede grøntsager har noget af den intensitet, jeg ellers savner på Verandah. Vegetarforretterne rundes af med paneer tikka – den østasiatiske friskost lavet med tikkasauce i en tandoor og serveret med kraftig, sød rosinchutney.Hovedret med bagt låg

Hovedretterne serveres med mange små skåle til deling. Der er dallinsesuppe, grønne bønner, basmatiris, raita og kartofler krydret med spidskommen. Jeg får langtidsstegt og let uldent lam i en lille gryde pyntet med koriander.

Det er ikke den forløsning, jeg har ventet på. På nuværende tidspunkt er jeg mæt, og der skal noget til at vække smagsløgene. Verandahs køkken har godt styr på styrkeforholdene i maden, de globaliserede ganer bliver ikke på nogen måde svitset. Men maden mangler fylde og gennemslagskraft, især da vi er kommet forbi de indledende, sarte øvelser.

Lammet bliver serveret med gigondas fra Domaine St. Gayan 2010, som i hvert fald har den slagkraft, jeg efterlyser. Som antydet ovenfor klarer de vegetariske retter sig bedre på Verandah. Min gæst får en biryani med svampe, kikærter, mynte og ris. Der er masser af umami til at mætte sanserne. Retten serveres i en krukke, der har været i ovnen under et dejlåg og har noget af den intensitet, der skal til på dette fremskredne tidspunkt i måltidet.

Hvor blev I af?

Tjenerne har indtil nu været opmærksomme, grænsende til det lettere irriterende. Selv afrydderen spørger konstant, hvordan det smager og vil meget gerne indlede småsamtaler, hvor han fortæller, at den smager godt. Men da vi når desserten mister både han, vores tjener og stedets major domo tilsyneladende koncentrationen. Vi venter i tæt på 40 minutter, før desserten kommer på bordet, vi er for længst blevet overhalet af andre, der satte sig til bords længe efter os. Vi sidder og venter i to dybe sofaer, så man enten må læne sig tilbage og afskære sig fra verden eller sætte sig på kanten af sofaen og læne sig halvt ind over bordet for at føre en samtale. Der er langt over på den anden side af bordet!

Menuen afsluttes af søde, og navnlig parfumerede, indiske desserter med ananas, kokos, pina colada og bærchutney. Det bliver ikke mindre sødt af at blive serveret med en Moscato d’Asti Biancospino 2013, der trods friskhed og citrus slet ikke giver syre nok til at opveje det sukrede og parfumerede.

Vi sendes hjem med en let indisk chai, der efter sigende har brygget over flere dage, en lille sesamkugle og en fornemmelse af et måltid, der aldrig rigtig brændte sig fast i ganen. Vegetarmenuen var bedst og bød på langt mere intens smag end kødmenuen, men helt op at flyve kom det aldrig.
__________

Det fik vi

- Kyllingelever tandoori, sprødt skind og chutney
- Krabbesamosa med tomatog hvidløgschutney
- Soft shell crab og hvid krabbechutney
- Laks tandoori og raita med dild
- Kyllingebryst med krydderier
- Røsti med paneer og spinat
- Basmatiris med dumpling med linser og chutney af mynte og hvidløg
- Blomkålssamosa
- Kartoffeltikki med kikærterchutney, chana masala
- Paneer tikka med rosin- og bukkehornschutney og stegt løg
- Biryani med svampe og kikærter
- Langtidsstegt lam
- Bibinca med ananas- og kokosis
- Ananas tandoori med pinacoladasorbet og bærchutney

Hertil
- Quinine sour
- Riesling kabinett fra Herrenberg 2012
- Italiensk chardonnay af ukendt oprindelse
- Lerchenberg pinot gris 2012
- Gigondas, Domaine Saint Gayan 2010
- Moscato d’Asti Biancospino 2013
- Masser af vand

Vi betalte 1.905 kr. for to
__________

Det mener gastro

Verandah følger trenden med mange små serveringer, men retterne skiller sig for lidt ud fra hinanden. De små retter kræver, at hver lille servering har sit tema, sin pointe og sin klart definerede smag. Verandahs projekt med at hæve sig over den fortærskede indiske lokalkolorit er sympatisk og rigtig. Resultatet bliver dog lidt for farveløst.
__________

Om restauranten

Stil
Verandah ligner ikke de traditionelle indiske restauranter i København. Her er ingen forgyldte stole og ingen Vishnustatuer i hjørnerne. Her er højt til loftet og fuld barservice og store vinduespartier ud mod havnen. Der er lidt New York over det.

Mad
Velkendte indiske retter og tilberedningsmetoder i moderne fortolkning med mange småserveringer. Det er et stort plus, at halvdelen af menukortet er vegetarisk, og det er også her, man finder de mest vellykkede retter. En stor del af det indiske køkken er vegetarisk, og det kommer til sin ret på Verandah.

Vin
Verandah har et omfangsrigt vinkort. Kan du ikke finde noget her, er du for kræsen.

Åbningstider

Mandag lukket Tirsdag-lørdag kl. 12.00-24.00 Søndag kl. 12.00-16.00
__________

Verandah/The Standard
Havnegade 44
1058 København K
Tlf. 7214 8808

www.thestandardcph.dk/verandah
__________

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Restaurant AOC
LÆS OGSÅ: Guide: Spis godt, sov godt