Nu skal der smæk på farverne: Her er tre ting til hjemmet, man bliver glad i låget af at se på

Hvis du mangler farver i hjemmet, så ret blikket mod den italienske designgruppe Memphis.

Karl Lagerfeld i sit mytiske hjem i Monte Carlo med masser af Memphis-møbler.
Karl Lagerfeld i sit mytiske hjem i Monte Carlo med masser af Memphis-møbler.
Offentliggjort

DEN ITALIENSKE DESIGNGRUPPE Memphis blev grundlagt i 1980 i Milano af Ettore Sottsass. Stilen var på det tidspunkt helt ny: oprørsk postmodernisme, der brød med den minimalistiske modernisme ved at bruge farver, mønstre og asymmetriske former. 

Inspirationen kom fra art deco, popkunst og 1950’ernes kitsch – ofte med en ironisk, legende tone.

Blandt designgruppens fans var modeskaberen Karl Lagerfeld, som sagde: ”Det var kærlighed ved første blik, da jeg så Memphis-udstillingen i september 1981 i Milano. Jeg havde lige fået en stor lejlighed i Monte Carlo og havde ingen idé om, hvordan jeg skulle indrette den. Jeg havde aldrig boet i en moderne bygning før. Jeg ville have det hele moderne og tænkte straks, at Memphis ville blive 80’ernes art deco. Jeg havde ret.”

Lagerfelds sagnomspundne Monte Carlo-hjem er i år blevet genskabt af den italienske kunstner Francesco Vezzoli, komplet med originale genstande fra Memphis sammen med Vezzolis nye værker – otte portrætter af Lagerfeld i barokrammer.