Ekstrem! Intet mindre end ekstrem, sådan må Ronny Emborgs første kogebog beskrives. Et kostbart selvfinansieret projekt med opskrifter, de færreste nok evner at følge, men på samme tid er den suverænt flotte bog et sjældent og interessant kig ind i et køkkenunivers, danske bogudgivelser stort set aldrig giver os.
400 ekstremt flotte sider, 112 opskrifter, der kræver lidt mere (en god del mere) end almindeligt køkkenhåndelag og 500.000 kr. af kokken og forfatterens egne penge. ’Troldmandens Kogebog’ hedder mammutværket, men det skal man åbne den for at se. Coveret prydes af et stort R, der har sat rødder. R som i rødder, R som i Ronny – kokken, der ikke vil lade andre tage styringen og derfor selv har finansieret kogebogsprojektet.
’Troldmandens Kogebog’ er en velvalgt titel, for der bliver virkelig tryllet i Ronny Emborgs sensoriske køkken. Eller rettere sagt magi er det ikke, men vejen fra råvarer til den færdige ret sker ikke med de greb og tilberedningsmetoder, almindeligt dødelige kender fra det hjemlige køkken. Virkelige køkkennørder med stort gastronomisk kørekort kan måske nok, men vi andre nøjes med at kigge indenfor i troldmandens værksted. Og det kig er mere end almindeligt inspirerende, for der er – trods alt – ideer og brudstykker at plukke af, og det er en kogebog af den slags, der stort aldrig udkommer på dansk. Den slags er for dyrt og ufolkeligt til, at noget forlag kan og vil binde an med det.
Er mad kunst? Det evige spørgsmål, og det evige svar er og bliver nej. Men så er der bøger som Ronny Emborgs, der alligevel får en til at komme i tvivl.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.
