Snaps til tiden... og tiden er til det nynordiske køkken, også hvad snaps angår. Dragsholms Claus Henriksen har været i naturen efter urter til den hjemmelavede snaps.
Det nynordiske er på alle niveauer af gastronomien, også når det kommer til snapsen. Og det er netop nu, de friske nye blade, topskud og urter derude skal plukkes, hvis man skal have fornøjelsen af de både velsmagende og smukke snapse, når sommeren igen så småt er ved at være forbi, og vi igen begynder at hygge os indenfor med smørrebrød og øl – og en lille én. Claus Henriksen laver smågeniale nynordiske snapse, som han trakterer gæsterne med på Dragsholm Slot og sløfter her sløret for hvordan.
__________
2 flasker snaps som basis – det skal være en klar og ukrydret snapsetype. Brøndums er fx god til dette formål.
Annonse
Urter – her har vi brugt granskud, korsknap og skovmærke. Pluk aller helst i maj og starten af juni, urterne skal nemlig være knaldfriske, nye og unge – det giver det bedste og mest velsmagende resultat.
3 patentflasker.
__________
Vask urterne godt og grundigt, hver for sig. Brug en salatslynge til at afdryppe dem godt med – snapsen bliver fortyndet, hvis der hænger for meget vand ved. Fordel urterne i de 3 patentflasker. Fyld efter med snaps, og sæt dig til at vente: Snapsen skal trække i min. 3 måneder.
Sigt dem, når trækketiden er forbi, og kom den rene krydrede snaps tilbage på flaskerne, og de er klar til servering! Snapsene kan nydes afkølede eller ved stuetemperatur – ved stuetemperatur smager de naturligvis af mest – iskolde snapse er i virkeligheden kun en fordel for dem, der ikke bryder sig om snaps. Og hvorfor så drikke det …
Tip: Claus Henriksen laver også snaps på solbærblade – de skal plukkes i juni. Og så laver han snaps på hæg, men den skal allerede plukkes i marts måned, så det er for sent i år. Men det kan man jo have i baghovedet til næste sæson.
Helt nye lysegrønne granskud skal der bruges til snapsen – ”Når egene knoppes og granerne duppes ...” som det hedder i en af de gamle sange fra den danske sangskat.
Her er det korsknap, der har endt sine dage på bunden af snapseflasken. Korsknap er en lille krybende plante med blåviolette blomster på. Den har fået sit navn, fordi dens støvknapper danner to tydelige kors. Den vokser ved moser, moseskove og på enge og er nem at finde.
Og så er det skovmærke-snaps. Skovmærke er en såkaldt tæppedannende urt, og den skal man i skoven for at finde, nærmere bestemt i løvskovbunden. Den har små hvide blomster i kvaste, der, især efter tørring, dufter af kumarin – der til info dufter af nyslået hø. Altså en dejlig frisk og ’grøn’ duft.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.
