Jeg kommer i julestemning hele december, når jeg går på arbejde – en oplyst kro med sne på længerne og et kæmpejuletræ udenfor gør det herregårdsagtigt. Vi har ikke kravlenisser, men vi kan godt hænge gran og stjerner i loftet og sætte juletræer op i krogene. Når man har småbørn, er der en speciel stemning over 24. december, hvor man står op sammen og får nybagte boller og hygger over morgenkaffen. Om eftermiddagen får vi et glas af den vintageportvin, som vi også skal have til risalamanden senere. Vi går i kirke ved firetiden, og når vi kommer tilbage, kommer familien.
Så får vi champagne. Jeg kan godt lide en rund, fyldig vintagechampagne, og i år får vi et glas Dom Pérignon 2002. Vi går til bords og får traditionel julemenu, og så kører det slag i slag med kaffe bagefter og dans om juletræ og gaver til børnene. Vi skal lige have god sylte på groft rugbrød med hjemmesyltede rødbeder, inden folk går hjem.
Julemenuen består af god flæskesteg, andesteg, rødkål, kartoffelchips og brunede kartofler, almindelige kartofler, syltede agurker og god sovs. Vi er jo på Fyn, så der skal også være hjemmelavet medisterpølser. Hverken flæskesteg, and eller medister tager skade af, at de bliver lavet i forvejen. Og brune kartofler lader jeg ligge på panden i saucen, så de trækker karamellen, til de er sukkerbrune om aftenen. Jeg giver rødkålen kanel, appelsin, laurbær og stjerneanis, så den smager af noget.
Mht. kirsebærsaucen lægger jeg de udstenede kirsebær i en marinade af kirsebærbrændevin og koger sirup på dem med masser af appelsin, vanilje og portvin. Det bliver til en god, kraftig smagssag. Vi drikker altid en kraftig, fyldig vin til, så det kan tage lidt af fedtet i julemaden. Sidste år fik vi Hermitage Magnum fra 1998.
Vi spiser en god julefrokost 2. juledag med familien med flere forskellige slags sild, god leverpostej, hjemmerøget laks, ribbenssteg, og lidt pølse og gode oste. Og risalamande. Det er som regel os, der står for julefrokosten. Det vigtigste er, at man er i familiens skød, hvor man kan slappe af.
Alle de år, vi er hjemme, inviterer vi folk til at komme til Dronningens nytårstale til et godt glas champagne og tørrede, ristede nødder og rugkiksflager. Jeg har forberedt maden i løbet af dagen, så den er rimelig hurtig at gøre klar om aftenen, for det værste er, når værten styrter rundt. Vi har altid en ret med, som har noget med torsk at gøre, men jeg tager de klassiske elementer og fortolker dem anderledes. Nogle år har jeg lavet kold pocheret torsk med sprødstegt torskerogn og sennepssifonsauce og rødbedesalat, ristet foie gras til mellemret og kalvetournedos til hovedret. Som regel drikker vi en fornuftig god, hvid bourgogne til som en Puligny-Montrachet fra Lefèvre 2006. Af rødvin fik vi sidste år Château Latour fra 1996. Der fik vi også en Cristal Rose Champagne. Så tager vi ud kl. 24 og skyder raketter af med børnene. Og bagefter sidder vi bare og hygger. Vi har ikke tradition for dans og stor fest.
Når vi vågner 1. januar, er nogle trætte i hovedet. Vi plejer ikke at have tømmermænd, men vi plejer at være matte og tunge i hovedet, for det har været en lang jul. Nogle gange har vi handlet ind til hjemmelavede pizzaer, og et år lavede vi selv burgere med bagekartoffel-pomfritter. Sådan noget mad er godt på årets første dag. Men nogle gange er det sgu også dejligt med groft rugbrød med nybagt leverpostej, sprød bacon og syltede agurker.
