Rødviolet. Røget og let rustik, let stikkende, reduktiv ”rød” bærduft, først og fremmest af jordbær og tyttebær. Tørrede gojibær, læder ind over og en mostagtig kerne. Ungdommelig, ja nærmest barnlig. Lidt grape i smagen, syren og tanninen er afstemt og der er lavsvovlet tendens i eftersmagen, let rustik og lidt stilket blanding af noget rhonesk og burgundisk. Fast karakter og madkrævende. Sur lie karakter. Naturlig og fri! Grégory Perez er halvt fransk og har fundet mencia-marker i Bierzos højder. Perez skal have tak for ikke at blande egetræ ind i billedet. Herlig bierzo.
Pris: 89,75 kr.
__________
/link/f70ea088d1fb490988b8997ebf5b5171.aspx" alt="" />Plan Pegau, Laurence Feraud, Frankrig
Laurence Feraud er det man i lumre literære kredse ville betegne som en lille fransk sag. Jeg har set hende føre sig på fine steder, men for talrige rhône- interesserede er hun en slidsom bonde, tilfældigvis kvinde og mest af alt en idérig håndværker. Hendes hjertebarn, den ekstremistisk koncentrerede Da Capo, er kontroversiel, men Ferauds andre vine er noget af det mest klassiske chateauneuf man kan forestille sig. Plan Pegau er også bondevin. Hjertelig, fremmelig og langt fra fin. Et blend af 2010, 11 og 12 giver rustik vin, fuld af læder, sure bær, dyreskind, pølsebutik og spidskommen. Ikke chateauneuf-vægt på tungen, men heller ikke engang moderne ekstraheret rosmaringren og lavendel – nej, her er drikkeglæde, fest i munden og sommer. Desværre lidt dyr.
Pris: 109 kr.
Haag er et godt efternavn i Mosel. De to brødre Oliver og Thomas sidder bag hver deres skrivebord og fører taktstokken over riesling af bedste skuffe. De to huses stil ligner hinanden, men normalt er Schloss Lieser en kende mere klassisk mosel, ofte med umiskendelig krudt og prut i duften, mens Fritz Haag har mere power, selvom vi er langt fra både rheingau eller rheinhessens muskulatur. Thomas Haags SL fra det store år 2012 lugter af kogt kartoffel, nystrøget tændstik, stueblomsten hoja, lime og litchi og citron cheesecake. Intet er som mosel rieslings sur-søde balletdans på tungen. Vinsyre og sukkerstof, men uden det mystiske dobbeltbundede mineralske tryk, ville det være banalt – salt, knasende klippesmuller og læskende sportsdrik på én gang.
Pris: 129 kr.
Jeg boede i Firenze et halvt år i 1997. I den østlige del af byen, hvor turisterne sjældent kommer, ligger der en vinbutik. Enoteca Bonatti hedder den. Toscana-farende bør besøge stedet for deres finger på pulsen og evne til at spotte newcomers. En dag serverede de Agostina Pieris Rosso di Montalcino. En sejr for lillebror, for den var bedre end mange brunelloer. Metoderne er semimoderne, barrique er inde i billedet, men i 2010 er der gået et og andet galt. Stål, sten og støv i næsen, lugt af krabask eller Dr. Nielsen – så langt så godt, men i munden opfører den sig som om ekstraktionen er gået for vidt. Savner aldeles levende frugt i mundhulen. Årgangen er til mere og huset er også til mere normalt.
Pris: 149 kr.
Poleret acetonevin – ikke at den er lavet på det, men ofte får man vine, der smager af skocreme fra fadlagring og/eller pumpet vinmageri. Her tilføjes læder, fermenteret pølse og frugtbrændevin, slåensnaps og lakrids. Smagen er symbiotisk. Balance på burgundisk maner. Frisk smag med syreprik og poleret tannin. Enormt niveau af tørstof. Tilenus er mere kendt end Estefania, som huset rettelig hedder. Vinmarkerne ligger højt i landskabet, omkring 800 m over havet og stokkene er tussegamle, flere parceller er over hundrede år. Lad dig ikke skræmme af den lidt reduktive karakter i starten – giv den luft.
Pris: 149 kr. v/ 6 fl.
Nærmest lilla skær, men rød som sangiovese skal være. Voldsom nærmest anmassende duft. Grøn madagascar peber blandet med sure kirsebær og kandiseret salvieblomst. Cremet smag, god viskositet og pirrende perfektionsmodenhed, overmodenundermoden- balancen er holdt! Spiller især på sin syre – gammeldags og virkelig god sangiovese. Laura Bianchi fortsætter og forbedrer hvor faderen slap. Castello di Monsanto har aldrig været bedre. I Toscana er der ikke flere ejere af samme mark – I Barolo og Bourgogne er markerne klassificerede, mens ejendommene i Toscana ligger mere afsondrede og separate – men Monsantos berømte Il Poggio kunne godt være Chiantis første grand cru.
Pris: 149,75 kr.
__________
