Mat i koderne, udtjent… gammel? På ingen måde!

Possen var samlet til smagning for nylig med temaet ”Ollekolle”. Numerisk gammel vin opfører sig som bekendt ikke altid gammelt. I dag vil ingen gamle kaldes gamle. Vi kalder dem seniorer eller ældre, men i vinens verden kan vinene jo ikke selv bestemme hvad vi kalder dem, så når høstårstallet siger 1981, 1949, 1926 og sågar 1919, kalder jeg dem alle gamle. Kunne de forsvare sig verbalt, ville de sandsynligvis insistere på ikke at blive kaldt gamle. De havde i hvert fald stadig masser af liv og det får mig til at tænke på opbevaringskravene, historik og ikke mindst senmoderne vins evne, eller mangel på samme, til kvalitativ aldring. Hvordan kan en umiddelbart ordinær kommunevin fra Nuits Saint Georges stå distancen over 93 år?

Muligvis skal der en stor portion held til, men dengang, lige efter 1. Verdenskrig hvor skyttegravene ikke engang var dækket til endnu, blev bourgogne som bekendt frisket op eller forstærket om man vil med mere robust vin fra Rhône eller sågar de nordafrikanske franske kolonier. Det kan den her sagtens også have været. Udtrykket var dog klart burgundisk. Aftapperen var belgisk, en hvis Cave del Gouffre, som til vores smagning både stod for Nuits Saint Georges 1926, Vosne Romanée 1926 og Nuits 1er Cru Busselots 1919, mens de spanske indslag gik knapt så dybt i tidstabellen, 1947 Marques de Riscal og 1928 Rioja fra den store Paternino. Alle flaskerne kom imidlertid fra en iskold, glemt kælder et sted i Belgien. De levede! Struttede ikke ligefrem af virilitet, men de tertiære noter af balsamico, sved, kalvefond, hyben, blod, rust, islay whisky, læder, kaffe og campari havde masser af livlige indslag fra bærernes og frugternes verden. Standen var høj på alle flaskerne og som det fremgår af billederne var nogle etiketter nærmest forvitret bort. En tilsvarende, men mere negativ oplevelse havde jeg fornylig hos en nabo, der havde arvet sin gamle mor og under flytning af dødsboet opdagede en portion gamle flasker fra 50erne og 60erne. De havde ligget i bryggerset oppe på skabene. Bryggerset er ikke husets varmeste sted, men øverst i rummet er der altid relativt varmest. Her var halvstor pomerol, helstor pauillac som Pichon Baron og ikke mindst en håndfuld flasker, som kun bar navnet Macon. Dengang solgte navnet macon godt, det var nemt at sige og havde vist nok noget med Bourgogne at gøre. Om det var pinot noir eller gamay i flaskerne var svært at afgøre, for stadset var dødt, begravet og i svært fordærv. Selv bordeauxerne med lav stand midt på skuldrene var komplet livløse. Udgangskvaliteten, held og opbevaring betyder i en ikke nærmere defineret sammensat helhed alt! God jagt derude – gammel vin KAN være en stor oplevelse.

NB: til nørderne: ja jeg ved godt der ikke er nogen eksisterende 1er Cru i Nuits som hedder Busselots. Fejlen stammer fra negocianten DelGouffre, som købte et fad Nuits hos en hvis familie Russelot i Nuits. Det er sandsynligvis blevet stavet utydeligt, så der undervejs i processen til færdigetiketteret vin er ”læst” et B i stedet for et R. Nuits er dog ophavet, men hvilken mark vides altså ikke.