"Undskyld, Krølle-Bølle, jeg kan slet ikke forstå, hvad du siger."

Kan du huske 'Klovn'-afsnittet på Bornholm, hvor Casper Christensen kommer op at skændes med en far på den anden side af hækken, fordi hans søn har sparket en bold i hovedet på Iben?

Casper er vred og forlanger en undskyldning af naboens 'lorteunge'.

"Hey, hey, tjøvenhavner. Tal ordentligt."

"Ja, så er det pludselig galt, fordi man er fra København. Det er trods alt os, der er hovedstaden. Det er sgu da ikke dette Krølle-Bølle-land."

Casper er langtfra den eneste 'tjøvenhavner' eller 'førder', der har svært ved at forstå bornholmsk, den syngende, danske dialekt på solskinsøen. Og det er der flere gode grunde til, fortæller sprogforsker Michael Ejstrup.

”Bornholmsk er en østdansk dialekt, som er meget tæt relateret til det sprog, man talte i Skåne før, at det blev svensk. Vi har jyske dialekter, ømål og østdansk, og der har vi kun bornholmsk tilbage. Der er nogle, der vil mene, at det ligner svensk, og det kan man som sådan også godt sige, at det gør, men bornholmerne taler dansk, som man formentligt ville have talt dansk i Skåne, hvis det var forblevet dansk.”

Han peger på særligt tre træk, der adskiller bornholmsk fra de resterende dialekter.

”Østdansk har nogle særlige træk, som man ikke kender i ømålene på Sjælland og Fyn. Det drejer sig for eksempel om en ’k’-lyd og en ’g’-lyd før en fortungevokal. Her siger bornholmerne ofte 'tj, og 'dj'. De siger 'tjøre', 'tjedelig' og 'Tjøvenhavn'. På svensk og norsk har man heller ikke k- og g-lyd før i, e, æ, y og ø.”

”Bornholmsk har også et grammatisk træk, som de er alene om på dansk. Nemlig at bestemthed er dobbelt, det er det også på svensk og norsk. På svensk hedder det direkte oversat ’den gode maden’. Det kender vi ikke andre steder i Danmark, der hedder det ’den gode mad’, men på bornholmsk siger man også ’denj store huninj’. De kommer altså både ’den’ foran og ’en’ på endelsen.

Desuden har bornholmerne også en særlig sprogtone, fortæller Ejstrup. Deres sprogmelodi bevæger sig over mere end en oktav. En bornholmer kører højt op i tonerne, når han starter med at tale, og når han er færdig, kører han langt ned igen. 

Denne guide til bornholmske ord og vendinger er den seneste i vores føljeton med danske dialekter. Tidligere har vi guidet til de bedste jyske ord, de bedste sønderjyske ord, de bedste nordjyske ord og de bedste fynske ord.

Her kommer vores liste med 17 bornholmske ord og vendinger, som alle burde bruge meget mere:

1. Det rabbar â

Hvis du spørger en bornholmer om, hvordan vedkommende har det, og han svarer: "Det rabbar â", så går det fint.

2. Bælli

Det er ikke din mave eller begyndende bildæk, som en bornholmer mener, hvis han omtaler din 'bælli'. Nej, det er dit barn.

3. Fiza

Slår du en vind nær en bornholmer, kan du få reaktionen: "Fi, du hâr fessad." 

4. Fukk

Bornholmerne kom altså før 'Brødrene Bisp' med 'fukk'. Det betyder naturligvis ikke 'f'-ordet, men derimod en 'fod'.