Der var krise på stranden i Taiwan en dag i slutningen af 2014. Executive producer Niels Juul og Emma Tillinger, der er filminstruktør Martin Scorseses producer og højre hånd, var uenige om optagelsen af en scene i stjerneinstruktørens nye film ’Silence’.
Scorsese ville lave flere takes af scenen, der involverede 20 heste og 200 statister. Men filmen var allerede gået to dage over tidsplanen, og det ville koste 120.000 dollars at lave scenen om. Så Niels Juul måtte give Tillinger klar besked direkte fra investorerne: ”Få scenen i kassen, ellers lukker vi produktionen ned.”
Alt i mens sad Scorsese i et telt længere henne på stranden og anede intet om, hvad der foregik.
”Man diskuterer ikke direkte med Martin Scorsese,” forklarer Niels Juul, der kalder filminstruktøren sin ven.
Men når man har ansvar for økonomien, er konflikter uundgåelige. Det havde Niels Juul erfaret, efter han i 2008 blev ansat som midlertidig direktør for det italienske produktionsselskab Cecchi Gori Pictures, der står bag film som ’Se7en’ og ’Shawshank Redemption’.
Han skulle lave et ’turn around’ i det konkursramte selskab og var kendt som en mand, der kunne rette en virksomhed op. Cecchi Gori havde en række filmrettigheder, bl.a. til ’Silence’, der var forsvundet over i et andet selskab sammen med firmaets tidligere direktør.
Niels Juul sagsøgte selskabet og vandt rettighederne tilbage samt en erstatning på 18 mio. dollars. Retssagen stoppede en række filmprojekter, der var undervejs, og det var ikke populært.
”Jeg var den mest hadede mand i Hollywood i seks måneder,” siger han.
Efter retssagen tog han kontakt til Scorsese for at sætte produktionen af ’Silence’ i gang, men Scorseses agenter ville hellere have ham til at lave fantasyfilmen ’Hugo’ og ’Wolf of Wall Street’.
Niels Juul svarede igen med at sagsøge Scorsese, der kaldte det et mediestunt fra Juuls side. Men bag facaden var hans personlige forhold til Niels Juul upåvirket. I Hollywood skiller man forretning og venskab ad, forklarer den 54-årige århusianer.
Resultatet af sagsanlægget blev et forlig i 2013, hvor Cecchi Gori fik kompensation, og Scorsese indgik en aftale om at lave ’Silence’ efter ’Wolf of Wall Street’.
Niels Juuls karriere begyndte langt fra Hollywood. Og hans rejse fra reklamemand over modedirektør til filmproducer har været lige så lang, som den er spektakulær.
Han blev ansat i Jyllands-Postens marketingafdeling efter merkonomuddannelsen i 1984, og efter et par år som konsulent på københavnske reklamebureauer fik han i 1989 et tilbud fra det danske brillefirma Prodesign, der ville ind på det amerikanske marked.
Niels Juul sagde sit velbetalte reklamejob op og rejste til L.A., hvor han fik udleveret en folkevogn og to kufferter med briller. ”Hvor er kundelisten?” spurgte han firmaets grundlægger og designer Jørgen Vesterby.
”Det ved jeg ikke. Du kan jo starte med telefonbogen,” lød svaret.
Så Niels Juul rev siden med optikere ud af telefonbogen og kørte fra dør til dør for at sælge danske briller. Det virkede, og kort efter ville brillefirmaerne J.C. Filtenborg og Poul Stig også ind på det amerikanske marked.
Juul blev hentet ind som chef, og resten af 90’erne brugte han på at hjælpe danske designmærker ind på internationale markeder og nåede at bo i både Sydney, Paris og London, inden han i 2001 fik et opkald fra den danske iværksætter Tonny Sørensen.
Han havde en idé til et tøjmærke ved navn Von Dutch, der skulle lanceres i L.A., og han ville have Juul med om bord. Der var bare lige det minus, at Tonny Sørensen ikke kunne betale ham løn. Der var ikke noget firma endnu.
Niels Juul
Født 1962, uddannet merkonom. Har bl.a. arbejdet i reklamebranchen og for tøjmærket Von Dutch. I øjeblikket er han konsulent for Cecchi Gori Pictures og skal bl.a. være med til at producere en film om Enzo Ferrari samt ’The Irishman’, der instrueres af Martin Scorsese.
Ved siden af arbejder han på tv-serien ’Selfie Sapiens’, som han instruerer og producerer. Har derudover bestyrelsesposter og konsulentroller i fx Everlast, Dunlop og Slazenger.
Men Von Dutch blev en større succes, end både Tonny Sørensen og Niels Juul havde forestillet sig. De hyrede praktikanter til at optræde som paparazzier for at skabe hype om designer Christian Audigier ved modeugerne, og kasketten med mærkets logo kunne i løbet af kort tid ses på nogle af verdens største stjerner: Først kom Metallica, og siden fulgte Justin Timberlake, Leonardo DiCaprio, Britney Spears og mange flere. Da sidstnævnte gik på scenen under Super Bowl-finalen i 2003 iført Von Dutch, eksploderede mærkets popularitet, og da omsætningen var størst, solgte de for 400 mio. dollars om året.
Men nedturen blev lige så brat som opturen. Kopivareindustrien fik øjnene op for mærket, og ifølge Niels Juul var Von Dutch det mest kopierede brand i verden fra 2004-2005. I 2007 forlod han virksomheden til fordel for supermodellen Elle MacPhersons mærke Hot Tuna, inden han i 2008 blev hyret af en gruppe advokater fra Rom til at rette Cecchi Gori op. At blive en del af filmindustrien havde længe været en drøm for Niels Juul, der læste på filmskolen på UCLA ved siden af sit job i brillebranchen i 90’erne.
Nu er han klar til nye filmprojekter, hvor han igen er executive producer. Det er ham, der skal tage de hårde økonomiske beslutninger, uanset hvor store stjerners assistenter, han skal lægge sig ud med undervejs. Eller som han selv siger: ”Du skal være klar til at være det dumme svin.”
Niels Juuls arbejdsdag
Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?
”I min branche findes en typisk arbejdsdag ikke. Men jeg starter hver morgen med at løbe en tur, og så mediterer jeg i 20 minutter. Efter det sætter jeg mig ned og prioriterer dagens opgaver. Jeg skriver det ikke ned, men laver en liste i hovedet. Hvis jeg er i L.A. med børnene, kører jeg dem i skole, og hvis jeg rejser, hvilket jeg gør 140 dage om året, starter dagen på hotellet. Jeg bruger en times tid på at tjekke mails, og så begynder dagens møder. Jeg har mindst tre-fire møder på en dag, og så er der opfølgning, flere mails osv. Min arbejdsdag slutter, når jeg går i seng, for jeg er engageret i projekter mange steder i verden, og når de lukker i Tokyo, åbner de i London. Det betyder, at jeg ind i mellem også er nødt til at arbejde om natten.”
Har du nogen faste rutiner i løbet af dagen?
”Jeg tager ofte en pause, fx mellem møder eller i lufthavnen, hvor jeg sætter mig ned, tager mine hovedtelefoner på og hører musik. Man bombarderes med så mange indtryk hver dag, så hvis jeg ikke lukker helt ned og lytter til fx Chet Baker eller Sade, ryger jeg op i et gear, hvor jeg begynder at tage dårlige beslutninger.”
Hvad er dine foretrukne arbejdsredskaber?
”Mine telefoner er mine vigtigste arbejdsredskaber. Jeg har to iPhones, en europæisk og en amerikansk, en Blackberry, som jeg bruger til mails og en britisk telefon, når jeg er i London. Når jeg rejser, har jeg også en taske, som er slavisk pakket. Alt har sin plads, så jeg aldrig skal stå og lede efter mine ting. Derudover har jeg en notesbog og en papirkalender, hvor jeg skriver idéer og aftaler ned. Jeg har aldrig vænnet mig til de elektroniske alternativer.”
Hvad er dine favoritapps?
”Jeg bruger mange rejse- og hotel-apps, fx booking.com, Marriott International og flere flyselskaber. Jeg bruger også IMDB Pro til at researche på film og Uber til transport. Og så har jeg et Tiger Woods golfspil, jeg hygger mig med, for jeg har jo ikke tid til at spille rigtig golf, når jeg rejser.”
Hvilke medier bruger du?
”Jeg holder meget af papiraviser og læser både LA Times, New York Times, Wall Street Journal og Financial Times. På nettet læser jeg de danske morgenaviser – mest Jyllands-Posten og Berlingske, men også Politiken.”
Hvordan kobler du af efter en arbejdsdag?
”Til hverdag er det gennem løbeture og meditation. Og så tager jeg en hel måned hvert år, hvor al fokus er på mine børn, og i den måned er der ingen, der kan få fat på mig. Det er kun, hvis lokummet virkelig brænder, at noget slipper forbi min assistent.”
Har du en læresætning, du styrer efter?
”Vær autentisk. Hvis ikke du er ærlig, uanset om det er som menneske eller brand, vil der før eller siden være nogen, der gennemskuer dig. Nogle virksomheder praler af at være én ting, men er noget andet, og kunderne opdager det altid i sidste ende.”
LÆS OGSÅ: På Andreas’ kontor dyrker medarbejderne crossfit og møder kun to gange om ugen
LÆS OGSÅ: Er dit job på listen? Se verdens kedeligste jobs
LÆS OGSÅ: ”Mange iværksættere er nogle usikre overachievers, og det gælder også mig"
