Man skal være velbevandret dansk popfan for at vide det, men den lille gruppe mennesker, der sidder tæt sammen om et alt for lille bord på en bar i Berlin en sommeraften i august, tæller nogle af Danmarks mest succesfulde popstjerner.

Med deres slidte læderjakker, sorte hatte og uforcerede skift mellem dansk, tysk og engelsk passer de perfekt ind i det spraglede berlinske bybillede. Popmusikerne, der blandt andet tæller en-mandsboybandet Bryan Rice og den tidligere Melodi Grand Prix-vinder Soluna Samay, er sendt af sted af den danske sangskriver-organisation DPA for at netværke med den tyske musikbranches pinger.

LÆS OGSÅ: Klubikonet Jean Von Baden: Fra ravekongen til misbrugsterapeut

Turlederen Flemming Borby har set dem stævne på den legendariske bar Ankerklause på kanalbredden mellem Kreuzberg og Neukölln, hvor mormor-blomsterkasser hænger ud over vandet, mens lyskæder kæmper forgæves mod tusmørket, og oplyste turistbåde glider forbi på kanalen nedenfor den terrasse, de danske musikere sidder på.

Da Flemming begynder at dele listen over de tyske deltagere til det event, der udgør hoveddelen af berlinerturen for den danske delegation af popstjerner, bliver den pludrende smalltalk afløst af stilhed og smånervøs latter.

“Hvad tror du, de her mennesker forventer af os i morgen, Flemming?”, spørger Bryan Rice med henvisning til deltagerlisten: Store pladeselskaber som Warner og Sony er repræsenteret, ligesom folk fra de store booking- og sangskriverselskaber forventes at møde op.

“I skal præsentere jeres musik, enten live eller på plade. Husk at sælge jer selv. Det her er professionelle, de skal se et produkt, de kan sælge – og så bare netværke,” fortæller Flemming Borby.

“Jeg aner ikke, hvor jeg skal starte”

Musikerne nikker, men ser stadig lidt usikre ud, og begynder at snakke om, hvilke forventninger, de har til turen, og hvordan de vil præsentere deres musik dagen efter.


Bryan Rice i lufthaven.

Mens Bryan Rice og Soluna Samay er interesserede i at komme ud at spille live og få deres musik udgivet i Tyskland er andre mere interesserede i samarbejde om sangskrivning.

De er alle interesserede i det tyske marked, men i tvivl om, hvordan de skal angribe det – derfor har de søgt om at komme med på turen til Berlin.

“Det danske marked er slet ikke stort nok, det er de allerfærreste, der kan leve kun af det,” fortæller Bryan Rice, der har fået teenagehjerter til at smelte i ti år og de sidste fem har levet af det.

Soluna nikker.

“Især, hvis man ikke kun spiller P3-pop, men også noget lidt mere alternativt, som jeg gerne vil nu, er det svært. Jeg håber bare på, at jeg kan nå ud til et tysk publikum, der kan lide min musik, og hvor det hele ikke handler om at lave et hit, og der er så mange flere mennesker i Tyskland at nå ud til,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Livet som ukendt rockstjerne: "Det er behårdt arbejde"

“Det er så oplagt at søge herned, jeg aner bare ikke, hvor jeg skal starte for at få opbygget en karriere her,” siger hun. “Men jeg må jo bare prøve”.

Efter et par timer bryder gruppen op og går op ad trappen langs den graffitiklædte mur.

“You’ll never be happy unless you try”, står der skrevet i store, lyserøde bogstaver på muren.

Tyske marked afgørende for danske kunstnere

Den lille delegation er langt fra de eneste danske kunstnere, der håber på et gennembrud i nabolandet. Musikmarkedet i Tyskland er enormt sammenlignet med Danmark – med 80 millioner indbyggere mod Danmarks 6 millioner ville andet være underligt – både, når det kommer til pladesalg og spillesteder, og dermed et oplagt eksportmarked for danske musikere.

“Tyskland er klart det største eksportmarked for dansk musik. Det er nemt at turnere, fordi det er så tæt på, og der bliver stadig solgt imponerende mange fysiske plader,” fortæller Anders Meisner, der arbejder for Musix Export Denmark, MXD.

Han fortæller, at der er stor efterspørgsel efter dansk musik i Tyskland, efter at store danske navne som Volbeat, MØ, Aura, Agnes Obel og Lukas Graham har gjort vores naboer nysgerrige på musikscenen mod nord.

“Der er et momentum lige nu, som vi gerne skal holde ved lige. Der har været kanonstor interesse de sidste fem år, og det har banet vej for yngre bands,” fortæller han.

Han fortæller, at potentialet er begyndt at gå op for et stigende antal danske musikere.

“For 10-15 år siden forsøgte man først at få et gennembrud i Danmark, og så måske at søge videre til udlandet. I dag er der mange danske bands, der turnerer i Tyskland, før de har udgivet deres første plade og går efter at slå igennem i Tyskland før Danmark,” siger han.

Husbådsfest for musikbranchen

Det er den model, Soluna Samay går efter. Efter at have spillet storladen stadionpop som dansk Melodi Grand Prix-vinder går hun nu efter at relancere sin karriere med fokus på de mindre mainstream med stadig poppede sange, hun har skrevet siden hun var barn.

“Folk ser mig på en bestemt måde efter Melodi Grand Prix, og det er svært at komme ud af. Jeg vil gerne starte forfra med min egen musik, og det er det, jeg håber på at kunne i Tyskland,” fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Adam Cohen: “Nysgerrigheden omkring min far har forurenet publikums måde at se mig på”

Sammen med de andre musikere sidder hun på en husbåd, der agerer pladestudie og festlokale for den tyske musikbranche, og forbereder sig på præsentationen.

Hun overvejer at flytte til Berlin senere på året for at kæmpe for det tyske gennembrud, hun har været svimlende tæt på; efter hendes deltagelse i Eurovision blev hun signet af den tyske afdeling af Sony på baggrund af hendes single, men de mistede interessen igen, da det tog for lang tid for hende og hendes team at gøre pladen færdig.



Musikerne begynder at bevæge sig fra dækket og ned i kahytten, hvor præsentationen skal foregå, mens solen går ned et sted for enden af Spree-floden. De er nervøse for at blive søsyge, for om de kan fastholde de tyske pladeselskabspingers interesse og især for at præsentere deres musik på en helt anden måde og for et helt andet publikum, end de plejer.

“Jeg har det underligt med, at jeg ikke skal synge, men bare trykke play på en musikvideo. At synge er sådan, jeg er vant til at præstere, jeg har ikke gjort det her før,” siger Bryan Rice før han går ned i kahytten.

Musikere skal tænke som iværksættere
Den danske popsanger er dog ved at vænne sig til, at det langt fra kun er på scenen og i pladestudiet, at musikere skal lægge deres arbejdstimer.

“Man skal være lige så meget iværksætter som musiker nu til dags. Du får ikke længere serveret noget af pladeselskaberne, du skal tage skeen i egen hånd og have styr på promotion, pladesalg og koncerter,” siger Bryan Rice.

Den 37-årige popstjerne er begyndt at læse en kandidat i Social Media Management for bedre at kunne tage hånd om sin karriere og rådgive andre musikere om deres.

LÆS OGSÅ: "Jeg prøver at lære Saman, at talent ikke er nok i sig selv. Det skal kombineres med hårdt arbejde."

Anders Meisner fra MXD er enig i, at danske musikere skal vænne sig til at tænke lidt mere som forretningsmænd, hvis de skal have en chance på især det tyske marked:

“Det er et supervigtigt marked at ekspandere til for danske musikere, der ikke kan bygge hele deres forretningsmodel op om Danmark, hvor der kun er en lille håndfuld spillesteder og festivaler, mens der er over 1000 sommerfestivaler i Tyskland,” siger han.

Han advarer danske musikere om at regne med, at lykken er gjort, bare fordi de tager toget til Berlin. For at få succes, mener han, at de skal samarbejde med de rigtige PR-bureauer, plade- og bookingselskaber hernede, og ikke mindst have en forretningsplan.

“Man skal lægge en langsigtet plan og forvente, at man skal investere, før det lønner sig. Der er stor konkurrence nu, så bands, der er store herhjemme, får måske kun 6-700 € for en koncert dernede, så i starten kan det nærmest ikke løbe rundt. Men hvis man gør det i to år, så bliver det det værd,” siger han.

Det kræver benhårdt arbejde

Bestyrelsesmedlem i sangskriverorganisationen DPA, Johnny Stage, er enig i at danske musikere skal gøre et kæmpe benarbejde, hvis de skal slå igennem i Tyskland, hvor konkurrencen fra andre bands er høj.

“I Tyskland skal man knokle meget mere for sig selv og eksempelvis selv sørge for at få presse og hænge plakater op før koncerter og pladeudgivelser. Folk er meget mere opsøgende på den tyske musikscene, så musikmarkedet hernede kræver meget en 'Do it Yourself' gejst hos sangskrivere og musikere.” forklarer han.

På båden diskuterer Bryan Rice og nogle af de andre sangskrivere, hvilke forretningsmodeller de kan bruge for at tjene penge på at skrive sange til andre artister i Tyskland.

“Jeg ved slet ikke sådan noget,” siger Soluna Samay.

“Du ringer bare,” svarer Bryan Rice.


Netværk og grillfest

De fremmødte folk fra den tyske musikbranche stimler sammen i den lavloftede kahyt. Soluna og Bryan er blandt de første, der præsenterer. De snakker et par minutter om sig selv, deres karrierer og deres musik, og sætter så musikken til at spille og sidder tavse imens.

Musikfolkene nikker, vipper med fødderne, og smiler til popmusikerne, når deres øjne mødes.

Efter præsentationen er der grillfest på dækket. Til at starte med står de tyske musikbranchefolk og de danske musikere i grupper hver for sig og taler dæmpet.
Lidt efter lidt løsner grupperingerne op.

LÆS OGSÅ: Da jeg vidste jeg var god: S!VAS

Bryan Rice bliver spurgt, om han vil komme og skrive sange med en sangskriverduo med studie i den nedlagte lufthavn Tempelhof, mens Soluna af flere bliver anbefalet at tage kontakten op med de mennesker på Sony, der signede hende efter Eurovision.

“Det ville jeg aldrig have overvejet, men de sagde, at de jo allerede er interesserede i mig, allerede har investeret i mig, og måske derfor er villige til at gøre det igen,” siger hun, da festen er forbi, og de danske musikere er de sidste tilbage på dækket.

“Jeg vil gerne herned for at få ny inspiration og prøve det her marked af, fordi mulighederne for mindre mainstream musik er større i Tyskland, da der er flere mennesker, og markedet derfor har mere plads til andre genrer,” siger hun.
 
Hun skutter sig lidt i den kølige aftenluft og kigger ind mod den oplyste by.

“Det er ikke så glamourøst, som jeg troede, det med en international karriere,” siger hun.

De andre griner.

“Det er det aldrig,” siger Bryan Rice. Han griner også, men han joker ikke.

LÆS OGSÅ: De 10 dårligste hits de seneste 5 år

LÆS OGSÅ: Sådan føles det at spille med i en pornofilm

LÆS OGSÅ: 3 danske drenge har gjort en sur pligt til en god forretning