Fenar Ahmad: ”’Valhalla’ er det første kunstværk, jeg blev vild med, efter jeg kom til Danmark som femårig"

En dag, mens filminstruktør Fenar Ahmad og en kollega var ved at forberede optagelser i den uberørte natur ved Lejre, stod der pludselig en stor tyr foran dem. Området var beskyttet, og en flok køer – med en en tyr i spidsen – var sat ud i området for at bidrage til den naturlige balance. Og tyren var ikke glad for gæster.

Fenar Ahmad fortæller historien med et stort grin. Iført shorts, spraglet jakke og Gucci-solbriller ligner han en, der er klar til at tage på stranden. Men lad dig ikke snyde, Fenar Ahmad tager sit arbejde ekstremt seriøst. Det ved alle i filmbranchen, og derfor har han også fået finansiering til at udleve en drøm: Filmatiseringen af de klassiske Valhalla-tegneserier, der blev skabt af tegneren Peter Madsen og forfatteren Henning Kure i 1979 og løbende udkom de følgende 30 år.

Så hvad gør en mand, der er vokset op i København, når en tyr begynder at sparke i jorden foran ham? Fenar Ahmad satte sig langsomt på en træstub og røg en cigaret.

”Vi havde også nogle sodavand med,” fortæller han. ”Det var godt, for der gik en time, før den lod os være i fred.”

Historien er én ud af flere fra to års filmarbejde, der har givet Fenar Ahmad mulighed for at bevæge sig ud i naturen og definere en ny historie om sig selv – både professionelt og personligt. Geografisk er der ikke langt fra Vestegnen, der har lagt bagtæppe til Fenar Ahmads to første spillefilm ’Ækte vare’ og ’Underverden’, til Lejre.

Men på næsten alle andre måder er der langt fra de to gangsterfilm til eventyrfilmen ’Valhalla’. Gangsterne, trappeopgangene og de ladte pistoler er skiftet ud med tykt lædertøj, skove og økser. Budgettet er samtidig gået fra 12 til 34 millioner kroner. Og realismen er skiftet ud med mytologi.

Hvad fik dig til at ville skabe en film om Valhalla?

”’Valhalla’ er det første kunstværk, jeg blev vild med, efter jeg kom til Danmark som femårig. Jeg gik på Islands Brygge Skole, og der havde vi en filmdag én gang om måneden, hvor der blev vist film i gymnastiksalen. En dag viste de ’Valhalla’, og jeg var helt blæst omkuld. På bibliotekerne fandt jeg tegneserierne og læste dem alle sammen. Mens vi klippede ’Underverden’, så jeg tilfældigvis, at serierne var blevet genudgivet, og da jeg læste dem igen, kunne jeg se, at der lå en vild film og ventede.”

Hvis jeg havde skullet gætte 1.000 gange på, hvad din næste film skulle være, havde jeg ikke gættet på en eventyrfilm om nordiske guder. Hvad fik dig til at foretage et så radikalt stilskifte?

”Jeg er ikke interesseret i en fastlåst stil. Hvis du kun tapper af den samme brønd, så er brønden pludselig tom. Når jeg har besøgt noget og føler, jeg har undersøgt det, så er det tid til at lære noget nyt. Jeg havde lyst til at lave en film om naturen. Nordisk mytologi er en naturreligion; tordenguden Thor, livets træ Yggdrasil. Det er natur. Og i en tid hvor vi er dårlige til at passe på jorden, tænkte jeg, at det ville være fedt at lave en film om naturen.”

Hvad er det ved nordisk mytologi, der fascinerer dig?

”Jeg kan godt lide, at man er i tvivl om, hvem der er onde og gode. Det er lidt mere kristent og muslimsk det der med, at der er noget rigtig godt og noget rigtig dårligt, og du skal kun være rigtig god. Det adskiller folk i de gode og de dårlige. I nordisk mytologi er alle lidt gode og lidt dårlige, og det minder mere om mine oplevelser med livet, både i mig selv og i andre. Vi har alle sammen lidt af det hele. Og jo mere jeg har det billede, jo mindre dømmer jeg andre. Det har givet mig mere fred indeni.”

Hvordan vil publikum kunne mærke, at det her er en film af Fenar Ahmad?

”Dengang vi lavede ’Ækte vare’, troede vi, at vi allerede var kæmpestore. Der var den her ånd om at tro på sig selv og mene det 100 procent. Ingen ironi. Ingen undskyldninger. Det var noget af det, der gjorde, at vi kunne lave den, og den ånd kan du stadig mærke i ’Valhalla’. Filmen tør være storladen. Jeg tror på høj energi, høj power og på at mene noget uden en ironisk distance.”

Hvordan har processen med at lave en film i den størrelsesorden været for dig?

”Virkelig voldsomt, faktisk. Selve manuskriptet var lettere, for der var et oplæg og hele den her mytologi at trække på, men udfordringen kom, da vi skulle til at bygge en gudesal og alt det der. Det gik først sent rigtigt op for mig, at vi skulle designe alt fra tøj til våben og bygninger. Samtidig har det betydet mange rejser til Island, Sverige og Norge, hvor store dele af filmen er optaget. På min første scoutingtur i Island gik vi fire mand efter hinanden, bundet sammen med et reb. Der var snestorm, og jeg kunne kun se en meter frem. Pludselig forsvandt manden foran mig. Han stod i sne til ansigtet, men fik kæmpet sig op. De oplevelser påvirkede mig. Der er turister, der dør hvert år i Island, fordi de ikke har respekt for naturen.”

Hvad har du lært undervejs?

”Efter ’Underverden’ syntes jeg, at jeg var for fed. Jeg fik meget ros, meget anerkendelse, og jeg lod mig rive med af det i en periode. Når du står foran en vulkan, der er 10 gange større end den, der lukkede hele flytrafikken for nogle år siden, så er du ikke i tvivl om, at der er mange ting i verden, der er større end os mennesker. Ved at bevæge sig i naturen, får man større respekt for den. Mange mennesker bokser med angst og depression, og jeg tror, at en del af forklaringen er, at vi har mistet noget af kontakten til naturen. De her scoutingture – og det var jo ikke bare et hurtigt stop i lufthavnen, det var lange hiking-ture langt væk fra alt – var med til vise mig, at jeg ikke skulle blive ’Underverden’s succes, men blive Fenar, der har et barn og en kæreste og en hund og lyst til at blive ved med at fortælle historier.”

‘Valhalla’ har premiere 10. oktober.

Se, hvad vi ellers skriver om: Film