Krimiforfatter Steffen Jacobsen: "Det var overload af adrenalin og dødsangst"
Den 63-årige krimiforfatter og tidligere overlæge Steffen Jacobsen om at overkomme selvhadet, lave sin favoritdrink og om en klatretur i Dolomitterne, der kunne have kostet ham livet.
Foto: Jacob Nielsen/Ritzau Scanpix Som teenager var Steffen Jacobsen en utilpasset rod, der lavede indbrud og stjal biler. Men som voksen lagde han sit liv om og blev en ægte mønsterbryder.
Hvad er det bedste råd, du har fået?
”Ét, som jeg har givet mig selv. Jeg har haft en vanskelig opvækst, været meget alene, og hvis man vil overkomme selvhadet, skal man prøve at tilgive sig selv i alle de aldre, man har haft. Når man ser tilbage til, da man var 10, 20 og 30, kan man indimellem krumme tæer. Men hvis man i stedet sætter det ind i den kontekst dengang, har man nok prøvet at få det bedste ud af situationen med de forudsætninger, man havde. Det er vigtigt at tilgive og acceptere sig selv for at kunne komme videre med sit liv. Når man er mønsterbryder og kommer fra en baggrund med omsorgssvigt og ringe sociale kompetencer, kommer man nemt ud i situationer, hvor man kvajer sig. Som teenager begik jeg kriminalitet, lavede indbrud og stjal biler. Det kunne ikke være anderledes, at jeg var grænseoverskridende, dysfunktionel og bar mig dumt ad. Hvis man ikke er sendt ud i verden fra et kærlighedsfuldt hjem og har fået at vide, at man ikke er noget værd i kraft af sig selv, er man nødt til at genopfinde sig selv og finde en identitet og en moral. Jeg gik i mange år til psykologer og psykoterapeuter for at komme overens, og selvfølgelig hjalp det til en bevidstgørelse af mig selv og min fortid, men for mig har det virket bedst at gå tilbage og tage mig selv i hånden og sige: ’Det var sgu godt nok. Du har ikke noget at skamme dig over.’”
Hvilken bog bør enhver mand have læst?
”’Tre mænd i en båd’ af Jerome K. Jerome. Det er en fantastisk, victoriansk roman, der er skrevet på sådan en rigtig humoristisk engelsk måde og er meget forskellig fra det, jeg selv skriver. Jerome skrev den på tre uger i løbet af sommeren 1888, og den handler om tre venner og en hund i en robåd, mens de ror op ad Themsen og gennem hele den engelske historie. Bogen er fyldt med anekdoter, som stadig er sjove 130 år efter, og den har også meget livsvisdom. Jeg synes, at alle, ikke kun mænd, bør læse den. Jerome giver fx gode råd om tom materialisme; man skal ikke læsse båden for højt, for så tipper den over, man skal være glad for at have nogle få venner, et godt hjem og en god kone. Man behøver ikke fylde sit liv med en masse ting, der ender med at eje én – siger jeg selv efter fire ægteskaber og en masse huse og både. Jeg læste den første gang som 15-årig, og siden har jeg læst den mindst én gang om året.”