Nikolaj Nørlund er en sand Roskilde-veteran. Med forskellige bandkonstellationer har han igennem mere end 20 år spillet otte gange på Festivalen.
Lørdag klokken 13 har Roskilde Festival bedt ham om at spille en over to timer lang koncert. Sangeren, sangskriveren og musikentreprenøren har til lejlighed indbudt en lang række yngre danske kunstnere til at optræde med ham i en stor retrospektiv koncert – blandt mange andre sangerne Christian Hjelm fra Figurines og Carl Emil Petersen fra Ulige Numre og cellisten Cæcilie Trier fra Choir of Young Believers, også kendt som CTM.
Vi mødte Nikolaj Nørlund i mediebyen, hvor han i konkurrence med en mur af lyd fra Outkast-koncerten fortalte om sine planer for lørdagens koncert. Her er nogle af de ord, der nåede igennem hiphop-beats’ene:
”Første gang, jeg spillede på Roskilde, i ’92, havde Danmark lige vundet EM. Det var med gruppen Trains Boats and Planes, og vi var rystende nervøse, vi havde kun udgivet en enkelt plade. Vi havde ikke så mange anthems at hive frem.
I dag kan jeg meget mere. Jeg har et meget større repertoire, bedre og mere varieret materiale. Og jeg er blevet meget bedre til at performe. På min seneste tour med pladen ’Det naturlige’ har jeg oplevet en super intens stemning hos publikum. Der er ikke så mange folk, der hører nikolaj nørlund, men de der gør det, de hører det så meget desto mere.
Med koncerten på Roskilde håber jeg så, at jeg også kan vinde nogle nye hjerter. Det er en super fed opgave at være blevet bedt om at spille så lang en koncert. Vi har lige haft generalprøve, og det er rigtig godt skruet sammen. Det lover rigtig godt i forhold til det, vi gerne vil opnå: At få nogen til at græde.
Kunsten med sådan en lang koncert er at lave masser af variation, komme i en masse forskellige retninger, men som sagt har jeg en del sange at tage af, så det bliver ikke noget problem. Det bliver en koncert med sange fra alle mine plader.
De er jo nogle cocky unge mennesker, dem, jeg arbejder sammen med. Forleden kom Carl Emil (Petersen, forsanger og guitarist i Ulige Numre, red.) og skruede på min forstærker: ”Den skal lyde lidt mere sådan her, det tror jeg, du bliver glad for”, siger han. Så blev det sådan.
"Man skal kunne tage imod råd - jeg har også givet ham råd om, hvordan man kan synge. Nogle gange skal man tage imod. Andre gange skal man skære igennem og sige: Det bliver sådan her".
At lave samarbejder, der involverer en masse mennesker, er for mig en lige så stor del af del af det at lave musik som at skrive en sang og øve min sangstemme. Det er min tilgang til at være artist, til at lave musik som Nikolaj Nørlund.
Jeg ynder at sammenligne mig selv med Lars von Trier - intet mindre kan gøre det. Det hedder jo en Lars von Trier-film, men der er altså 200 mennesker, der har været med til at skabe resultatet.
Det at være artist handler ikke så meget om at sætte sig selv i scene som om at skabe et interessant produkt. Når jeg laver musik sammen med andre, så forsøger jeg hele tiden at se det lidt fra siden: Hvad kunne man få ud af, at jeg gjorde lidt plads på scenen her, eller gik lidt ud til siden der, så er der en anden, der tager center stage …?
Den tilgang håber jeg, de folk, som jeg arbejder sammen med, kan blive inspireret af. Jeg ser mig selv som den gode midtbanespiller, der får de andre til at spille bedre. Kreatøren. Sådan en som Pirlo".
