Se forfatter Tobias Bukkehaves gå-i-byen-rute på Christianshavn

Jeg flyttede til Christianshavn, da jeg var færdig med mit speciale, og nu er det omdrejningspunktet for mig i, en sådan grad at jeg ikke kommer ret meget væk herfra. Jeg elsker havnen, og jeg ved ikke, om det er, fordi jeg prøver at holde fast i en lille satellit-udgave af Svendborg, hvor jeg er vokset op, men de gule facader ligner Bagergade på en prik, og du skal ikke snuble mange skridt fra de gode barer, før du falder i vandet.

Når man som mig har rundet de 40 og har forpligtelser over for sin familie, kan det være en god idé at starte den stadigt sjældnere bytur med gutterne lidt tidligere. Vi begynder som regel med frokost på Ravelinen, hvor vi får noget godt smørrebrød.

Derfra tager vi egentlig bare havnen fra en ende af og bevæger os ind mod centrum. Vi rammer Christianshavns Bådudlejning og Café Wilder til gode drinks og Fingerbøllet og Café Stærkodder for den lidt mere brune og maritime stemning.

De unge fra Christianshavn Gymnasium hænger ud på ’Bøllet’, og nogle gange er det sjovt at gå i byen og blive mindet om, hvordan det var at være helt ung. Bare sidde og holde lidt øje fra sin egen bås og mindes, hvor store ens problemer føltes dengang.

Skal vi have god mad til noget god vin, ligger Sankt Annæ 8 helt centralt, og tager man dagens ret med hjem, koster den kun 135 kroner. Det er god, gedigen mad, der kan holde én kørende i mange timer.

Tobias Bukkehave

Født i 1980. Uddannet cand.mag. i medievidenskab fra Københavns Universitet. Er aktuel med efterfølgeren til sin gennembrudsroman, ’Kongetro’, en spionthriller om agenten Tom Cortzen, der lå 15 uger på bestsellerlisten. Opfølgeren, ’Arvestål’, er udkommet på Politikens Forlag. 

Det fede ved de her steder er også, at der altid er mange forskellige slags mennesker, man kan møde. Der er unge fra hele verden, skæve eksistenser, der er sivet ud ovre fra Staden, og så ligger de nærmest alle sammen i det samme lille vejkryds, der, hvor Sankt Annæ Gade og Wildersgade mødes. Det kryds er indbegrebet af Christianshavns byliv for mig, med kig til havnen, brosten og de beskidte, bleggule facader.

Det samme er Eiffel Bar, som er der, jeg hænger mest ud, når vi er ude og få lidt godt til ganen. Et gammelt, legendarisk værtshus, hvor den der franske bohemestemning er bevaret, og hvor de gamle regler stadig gælder. Det hele er lidt slidt, man må ryge indenfor, og der er en vild stemning af, at alt kan ske der ud på de sene nattetimer.

Der er lidt den samme fornemmelse af, at noget var bedre i gamle dage, der, hvor byturen oftest ender, nemlig på Palæ Bar i Indre By. Der er mangfoldigt på den klasseudslettende måde, og udvalget og energien passer perfekt, hvis man som mig ikke har behov for at slutte af på klub.

Det skal være en af de helt vilde aftener, før vi når så langt, for Christianshavn kan egentlig det hele. Der er god mad, barer og havnestemning, og så er der også plads til børnene, fx på caféen Les Amis, hvor det hele er meget afslappet og farverigt.

Grundlæggende så ligner det jo ikke, når du sidder herude, at du er tre minutter fra Rådhuspladsen og tre minutter fra Kongens Nytorv, og den følelse er jeg helt vild med. Som en lille landsby i byen. Derfor er det også svært at komme væk herfra, selvom mange af mine gamle venner efterhånden er rykket tilbage til Sydfyn.

Se, hvad vi ellers skriver om: Restauranter i København