Nintendo Wii

Konsollen, der på magisk vis bildte os alle ind, at vi kunne komme i form af at spille videospil. Tænk sig, at vi troede på det og dyrkede fitness(ish) på plastikbrættet hjemme i stuen. Alligevel skal Wii’en have en chance til, og hvorfor så det? Et personligt selvstudie her på redaktionen viser, at det er helt og aldeles uundgåeligt at bevare den kølige voksendistance over for spillet, når det er ens egne (gerne store) bevægelser, der styrer slagets gang.

Det ærlige konkurrenceelement i et slag tennis, et parti bowling eller en runde på den virtuelle golfbane i det klassiske ’Wii Sport’ kan få selv din mindst kompetitive ven op ad sofaen. For alle kan være med. Men først og fremmest vil vi advokere for et andet spil: racerspillet med de italienske brødre Mario og Luigi, ’Super Mario Kart’. Når du først sidder med rattet i hænderne foran skærmen, og starten går på Rainbow Road, må enhver stivstikker give fortabt.

SMS’en

Det er ikke længe siden, at jeg på en bar i hjertet af København spurgte efter en jævnaldrende kvindes telefonnummer. Så kunne jeg jo lige sende hende en SMS dagen efter, hvor vi kunne aftale, hvornår vi skulle drikke den kop kaffe, vi havde talt om. ”Begynd nu bare at følge mig på Instagram, og skriv der,” svarede hun. Vi kom aldrig på den date.

Mobiltelefonen er blevet en kakofoni af hektiske dopaminudløsere: visuelle Instagram, insisterende Messenger, suspekte WhatsApp. Nej, fang os på SMS’en herfra. Og apropos det: 

IPod Shuffle

Alle hører musik på deres telefon, og med god grund. Men findes der ikke noget, der kan agere som en mellemting mellem det støvede, upraktiske, fysiske musikbibliotek og den tikkende blodpropsbombe i forlommen, der også konfronterer dig med mails og informationer på 800 platforme? Jo, den geniale iPod Shuffle. Også her har du et gedigent musikbibliotek lige ved hånden, men så heller ikke mere end det. Du kan påklipse den klejne mp3-afspiller på buksekanten og have den med på løbeturen, og så kan du langt om længe flå den hæslige telefonholder af ærmet og fravriste dig mobilens mange fristelser for en stund. Sony har i år (re)lanceret mp3-afspilleren som koncept, så måske er vi ikke de eneste, der søger mod fortidens ædlere musikkilder?

Musikvideoer på TV

I 00’erne var musikvideoer på TV (hovedsageligt på MTV, der senere blev verdens skraldespand fyldt til randen med dårligt reality-fjernsyn) en vigtig del af popkulturen. Det var her, karrierer blev skabt og dræbt. For du kunne som lytter ikke bare sætte den samme Spotify-playliste på for 117. gang. MTV og VH1 var musikalske akvarier på teenageværelserne: Her blev du tvunget til at forholde dig til ny musik, for ingen algoritme kunne regne ud, hvad lige præcis du ville have. Musikken og de dertilhørende videoer skabte en fællessamtale om musik, der hurtigt går tabt i nutidens mangfoldige mulighedsocean. Vi udlodder seks måneders abonnement til den læser, der mødes en hverdagsaften med vennerne og bare sætter VH1 på fjernsynet.

Et analogt, digitalt vækkeur

De fleste af os har brug for en alarm om morgenen, medmindre du er et af de uhyrlige overmennesker, der tidsnok kan vågne på egen hånd. Det kan virke belejligt og smart at bruge sin telefon som alarm. Men hvis vi kan slippe for det, foretrækker vi det sådan. Der findes heldigvis stadig masser af fantastiske vækkeure, som ikke bare er tilforladelige at have i soveværelset. De pynter faktisk. Forskning viser desuden, at en morgen uden telefon kan reducere angst og stress, og det kan også forbedre søvnen at undgå at kigge på telefonen lige inden sengetid. Så rid på nostalgibølgen, nyd en skærmfri morgen og aften og få det bedre – lige her og nu.