For Emma Østergaard er hendes ur uundværligt: "Det kan måle min iltmætning, hvilket er noget af det vigtigste inden for bjergbestigning"
Når den 25-årige bjergbestiger Emma Østergaard kravler op på bjerge og vulkaner, har hun altid sit ur med, som blandt andet kan vise hendes iltmætning eller hjælpe hende på vej i tyk tåge.
Min kærlighed til bjergbestigning startede i 2016, hvor jeg havde sabbatår. Min veninde og jeg havde lidt tilfældigt meldt os på en tredages vulkanbestigningstur. Selvom det var hårdt, var det også en fantastisk oplevelse. Det blev hurtigt en passion, og når jeg virkelig brænder for noget, går jeg også all in på det. Så nu skal jeg forsøge at bestige Mount Everest i 2023.
Mit ur er et Suunto 9 Peak, som er Suuntos nyeste model. Det er det tyndeste og mindste, men også det mest hårdføre, brandet har lavet.
Uret har mangegode features, men det er især rart, at det har en god GPS-funktion. Fx kan jeg se mit eget spor, hvilket er rart, hvis der kommer en tyk tåge, mens jeg bestiger et bjerg. Desuden kan man se, hvordan andre bjergbestigere har bevæget sig i bjergene og så planlægge ens egen rute ud fra det.
Annonse
Uret kan måle min iltmætning, hvilket er noget af det vigtigste inden for bjergbestigning. Det er vigtigt at kunne se for at undgå højdesyge, som kan være farligt, hvis man ikke reagerer på det i tide.
I perioder sover jeg med mit ur på for at få et overblik over, hvor god min søvn har været. Det kan hjælpe mig med at optimere min søvn, for når jeg har styr på min søvn, har jeg et større overskud. Det er vigtigt for min træning at være veludhvilet.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.