Det er næsten umuligt at finde pletter på eftermælet efter Sydafrikas politiske mirakel Nelson Mandela. Jeppe Villadsen tegner et portræt af det 20. århundredes måske største politiske leder.
De færreste politiske heltemyter tåler en nærmere granskning. Mandela gør. Han var givetvis den største nulevende politiske skikkelse. Indtil torsdag den. Da døde han, 95 år gammel.
Da Time Magazine i anledning af Nelson Mandelas 90-års fødselsdag udråbte ham til ”verdens moralske leder”, var det på grund af Mandelas enestående personlige mod og en politisk integritet og stædighed, der har sikret ham et næsten uangribeligt eftermæle. Utallige lignende lovprisninger er kastet efter fænomenet Mandela, lige siden han på fredelig vis overtog magten efter det forkætrede Apartheid-styre som Sydafrikas første sorte præsident.
I sumpen af mere eller mindre anløbne afrikanske statsoverhoveder blev Mandela fra første arbejdsdag som præsident i 1994 Vestens absolutte darling. Afrikas ledere har normalt høstet berømmelse for deres synder, ikke deres dyder: Ugandas Idi Amin, Libyens Gaddafi eller Zimbabwes Mugabe – listen er ubegribelig lang. Med Mandela fik verden et forbillede, der ikke bare gjorde de afrikanske kolleger til skamme, men blev et globalt politisk og populærkulturelt brand på niveau med Gandhi – som i øvrigt var Mandelas store forbillede.
SELV MANDELAS (FÅ) FEJLTAGELSER har verden været parat til at se i gennem fingre med. Også hans værste forsømmelse som præsident: At han totalt negligerede kampen mod HIV/Aids og først til sidst i sin embedsperiode engagerede sig i spørgsmålet. Han har selv i en portrætudsendelse for nogle år siden forklaret det med, at ”der var simpelthen ikke tid, vi havde travlt med at opbygge en nation.”
Fair nok. Men resultatet blev, at HIV-smitten fik lov til at brede sig ukontrollabelt op gennem 1990’erne. I dag er Sydafrika et af verdens allerværst ramte lande. Det skal retfærdigvis siges, at Mandela siden har gjort meget for at indhente det forsømte, blandt andet gennem sin Nelson Mandela Foundation, som han etablerede, da han gik af som præsident i 1999.
LÆS OGSÅ Se den sidste rørende fotoskydning med Nelson Mandela
MANDELA VAR SOM PRÆSIDENT ingen dag-til-dag politiker. Den praktiske politik havde han folk til – som sin daværende vicepræsident, Thabo Mbeki. Alligevel lykkedes det at skabe afgørende fremskridt i den unge nation, fx indførelsen af en ombudsmand, en menneskerettighedskommission, en forfatningsdomstol og en af verdens mest progressive grundlove.
I dag er både Sydafrikas parlament og regering overvejende sort. Men den økonomiske magt er fortsat på hvide hænder, og samfundet er reelt lige så klassedelt, som det var under Apartheid. Mandela kom langt i den demokratisering og rettighedstildeling, som lå hans hjerte nær, men det lykkedes ham ikke at skabe økonomisk udligning eller at løse landets massive sociale problemer.
HANS MÅSKE STØRSTE fortjeneste er, at opgøret med Apartheid-systemet ikke endte i et blodbad. Mandela omfavnede både venner og fjender med det smil, der blev selve billedet på tilgivelse og forsoning. Han har smilet til anklageren, der fik ham sendt 27 år i fængsel, og han har drukket te med enken efter Hendrik Verwoerd, der som premierminister i 50’erne og 60’erne stod bag mange af apartheidsystemets racistiske love. Med sit lederskab sørgede Mandela for, at Sydafrika fik en overraskende smertefri overgang fra Apartheid til demokrati. Det lykkedes på én gang at berolige det hvide mindretal om, at de ikke stod over for de lange knives nat, og samtidig mane den sorte befolkning til at vise forståelse og tilgivelse.
Nu frygter mange en fremtid uden Mandela til at samle landet og gyde olie på vandene – at visionen om en regnbuenation, hvor der er plads til alle farver, stammer og overbevisninger, dør med ham. Det vil tiden vise.
NÅR LYDEN FRA hyldesttalerne og mindeordene er tonet ud, og den sidste nekrolog er skrevet og læst, vil Mandela blive husket for den friheds- og lighedskamp, han selv satte ord på, da han som 45-årig tilbage i 1964 stod anklaget for sabotage ved Sydafrikas Højesteret. En retssag, hvor han blev idømt fængsel på livstid:
”I mit liv har jeg hengivet mig til det afrikanske folks kamp. Jeg har kæmpet mod hvid dominans, og jeg har kæmpet mod sort dominans. Jeg har hyldet idealet om et demokratisk og frit samfund, hvor alle mennesker lever sammen i harmoni og med lige muligheder. Det er et ideal, jeg håber at leve for og at opnå. Men om nødvendigt er jeg parat til at dø for det.”
Nelson Mandela sov stille ind efter længere tids sygdom. Han døde i sit hjem i Sydafrikas hovedstad Johannesburg blandt venner og familie.
FAKTA – Nelson Rolihlahla Mandela
1918 – Født i Mvezo som søn af høvding Henry Mandela
1943 – Universitetsuddannet jurist
1949 – Bliver leder af African National Congress, ANC
1956 – Anklages for højforræderi, men anklagerne bliver droppet
1964 – Anklages igen, bliver idømt fængsel på livstid
1990 – Løslades fra fængsel
1993 – Modtager Nobels fredspris sammen med landets sidste hvide præsident F.W. de Klerk
1994 – Vælges som første sorte præsident
1999 – Fratræder som præsident
2004 – Annoncerer tilbagetrækning fra det offentlige liv
2007 – Indtræder på sin 89-års fødselsdag som formand for De Ældre, et selvbestaltet globalt ”ældreråd” med medlemmer som Jimmy Carter, Kofi Annan og Desmond Tutu
FACEBOOK Bliv ven med Euroman
