Poul Krebs: ”Jeg var for befængt med dårlige salgstal”

Hvornår gik det op for dig, at du havde et talent?

”For mig er talent noget, der kommer, og som man er heldig at fange undervejs. Først må man finde ud af, hvad man drømmer om at lave, og så må man prøve at gøre det så sindssygt godt, som man overhovedet kan. På en eller anden måde lærer man håndværket ved, at man skriver på ryggen af en masse kunstnere, hvilket i mit tilfælde var Bob Dylan. Men på et tidspunkt går det op for én, at man pludselig har fundet et sprog i sproget eller et sted, hvor man hører til og kan bidrage.

Jeg troede for alvor på mit talent, da Politikens musikskribent Erik Jensen anmeldte et af mine album til forsiden af kultursektionen og skrev ’Lyden af gennembrud.’ Min svigermor indrammede artiklen, og den hænger stadig på hendes væg her knap 30 år efter.

Min historik er dog, at jeg lavede syv album, og efter det syvende gik jeg rundt ved alle pladeselskaber og fik et nej. Jeg var for befængt med dårlige salgstal, lød det. Jeg rejste til Amsterdam og skulle skrive engelske sange for andre. Men når man får afstand til tingene, skriver man klarere, og jeg kom til at skrive nogle af mine mest danske sange dernede, og så fik jeg ligesom en sidste chance hos pladeselskabet. Det blev til albummet ’Små sensationer’, der solgte en kvart million eksemplarer.”

Hvad er det bedste råd, du har fået?

”At der er et mønster i alting. Hvis man er havnet i noget rod, som man ikke kan overskue, så skal man gå to skridt til siden for at se, hvordan man er endt der og derved finde vej ud af det rod igen. Det går sgu altid galt, når man tror, at man er centrum for noget. Rådet har jeg brugt utallige gange, fx da jeg var i landsretten omkring rettighederne til mine sange og havde et dårlig forhold til mit pladeselskab, hvis chef truede mig med polititilhold, fordi jeg nægtede at aflevere nogle masterting, som vi havde indspillet.

Alt var noget rod omkring mig, og der opsøgte jeg en person, som slet ikke kendte noget til branchen eller mig, og hun sagde: ’Hvis du kan se dig selv på afstand, så kan du også finde ud igen.’ På den måde fandt jeg en løsning på det hele, jeg kom ud af min pladekontrakt, og selvom jeg endte med at tabe retssagen, kom jeg videre med mit liv, fordi jeg lod være med at lade det fylde for meget.”

Har du et ar, der fortæller en historie?

”Jeg havde en ufattelig dum handyman-episode for fem år siden med en boremaskine og et spændebånd, der flænsede min højre pegefinger helt op og har gjort, at jeg ikke kan spille guitar med den længere. Den er blevet følelsesløs ud i spidsen, og jeg har kun en halv negl tilbage. Det er den finger, man helst ikke vil undvære som guitarist. Men jeg har fået lært mig selv at spille uden den.

Af menneskelige ar i rygsækken er det min fars død, der fylder mest. Han døde pludseligt af leukæmi 14 dage før min konfirmation. Der kom et stort tomrum, og jeg kæmpede med en masse ting, som jeg ikke rigtigt kunne få snakket med nogen om. Det var tabet, som gjorde, at jeg blev ham, som skrev sange i bandet. Hvis man kun havde haft den der ungdommelige energi, var vi alle blevet trommeslagere. Men et personligt tab giver en substans og en motor til at skrive, og det har en terapeutisk effekt.”

Hvornår har du været rigtig bange?

”Da min mellemste datter var lille, var vi på vinterferie i Frankrig, hvor hun blev indlagt med en slem influenza, som slog granvoksne franskmænd ned. Vi kom ind på et lille landhospital sent på aftenen, og mit franske var ikke godt nok til at forstå, hvad den ældre oversygeplejerske forklarede mig om min datters situation. Hun blev lagt i en tremmeseng med et låg over, så hun lå i et bur, og jeg anede ikke, hvor slemt det var. Min verden gik helt i sort, og jeg sad pisse ræd hele natten og var bange for at miste hende.

Jeg insisterede på, at min datter skulle behandles i Danmark, så næste morgen fik jeg hende ud, og vi kørte hjem i ét stræk på 16 timer. Jeg har aldrig været så vågen som på den køretur, og jeg havde endda ikke sovet hele natten. Hun lå pakket ind i nogle tæpper bag i bilen og blev heldigvis mere rask på turen hjem. Men oplevelsen kommer indimellem tilbage som mareridt, når jeg sover.”

Hvad er den mærkeligste rejse, du har været på?

”Engang vågnede jeg med tømmermænd efter en fødselsdagsfest i København og sagde til min kone, at jeg virkelig bare havde lyst til, at vi trillede sydpå. Hun tjekkede i sin taske og fandt ud af, at vi havde vores pas med, og så satte vi os direkte ind i bilen i vores festtøj og kørte til Italien uden anden bagage. På sådan en ferie finder man ud af, hvor lidt man egentlig har brug for. Vi købte nogle badebukser og et par sandaler dernede. Det var en fantastisk ferie. Nogle gange skal man give sig selv lov til det impulsive.”

Hvad skal enhver mand vide om kvinder?

”Han skal i hvert fald vide, at han ikke skal tro, at han ved noget som helst. Og så skal han gå på opdagelse, have antennerne ude og kende sin besøgstid.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Musik og Interview