Modeugen i Milano er for de tunge drenge. Det er ikke i den italienske tøjby, at den mest progressive mode bliver skabt eller de mest outrerede subkulturer opstår. Milano er lig med skrædderkunst, velklædte italienere og en tradition for overordentligt godt tøj, der går mange årtier tilbage.
Det er i Milano, pengene er. Det er her, de store ordrer sikres. Det er her, de største kampagner underskrives. Og det er her, den mest klassiske herremode bliver vist med sværvægtere som Prada, Gucci og Dolce & Gabbana som højdepunkter og tilløbsstykker i det omfattende show-program.
Vi har set nærmere på de bedste kollektioner fra modeugen i Milano for efterår/vinter 2014:
Annonse
Designeren bag Brioni, Brendan Mullane, havde taget sit designteam på en inspirationstur til Japan denne sæson. Det resulterede i en kollektion, der kombinerede det italienske luksusmærkes skræddersyede jakkesæt med traditionelle japanske ikoner og beklædningstraditioner. Klassiske enkelt og dobbeltradede ensfarvede og ternede jakkesæt i uld blev mikset med silkeskjorter med bambusprint. Der var silkebomberjakker med traner på, det japanske symbol på fred, og flere af jakkerne havde et snit, der mindede om en karatejakke. Den sporty tendens, der efterhånden sniger sig ind i selv de mest traditionsrige modehuse, var repræsenteret netop ved de korte bomberjakker og rygsækken, der var at finde på utallige catwalks denne sæson. Og så havde der sneget sig pelskraver ind på flere af jakker og frakkerne. En fornem fortolkning af østen møder vesten.
Denne sæson havde designeren Italo Zucchelli ladet navnene på nogle af Calvin Kleins bedst sælgende parfumer trykke på oversize sweatshirts: Obsession, Eternity & Escape. Men på trods af modellernes vandkæmmede hår, var der intet parfumedreng over den kollektion, Italo sendte ned af catwalken. Silhuetten var über maskulin med brede skuldre på frakkerne og en form på trøjerne, der fik samtlige af de splejsede modeller til at se pumpede ud. Den første halvdel af showet var bukserne oversize og materialevalget dristigt blandt andet med skinnende guld bukser og korte trøjer i tyk silke. Herefter blev udtrykket mere clean og anvendeligt med smallere bukser i uld, striktrøjer og maskulin brun læder, blandt andet i form af en pilotjakke. Hele herligheden leveret med en "don’t mess with me"-attitude.
Det er svært ikke at holde af Dolce & Gabanna, der hver sæson leverer et show og en kollektion, der vinder i underholdningsværdi hvad den måske mangler i anvendelighed. Den italienske ø Sicilien har været inspirationen de sidste par sæsoner, og var det også denne sæson med et kig til middelalderen. Det tog sig ud i form af overdådige frakker med rulam og print, trøjer og jakkesæt med et rustningeprint og massere af velour. I den mere afdæmpede ende var der dobbeltradede jakkesæt med striber i sorte og brune nuancer og printede skjorter. Der var oversize trøjer med konger printet på, og flere af modellerne bar en kongekrone - naturligvis. Man må tage hatten (eller kronen) af for Stefano Gabbana og Domenico Dolce, der altid findet et tema og går hele vejen.
Det var den tidligere Yves Saint Laurent-designer Stefano Pilatis anden kollektion for modehuset Ermenegildo Zegna, der denne sæson dikterede tern i alle afskygninger. Farvepalleten spredte sig over grå, blå, bordeaux og camel, hvor flere looks var tone i tone, i materialerne uld og tweed. Buskerne posede en smule, der var tunge støvler, korte kviltede bomberjakker, oversize parkaer med pels, fantastiske frakker med ternet revers og masser lag på lag. Det hele leveret med en misundelsesværdig afslappet coolness. Well done, Stefano!
Flere designere skævede til London denne sæson og hyldede det britiske, men ingen gjorde det så gennemført som Frida Giannini for Gucci, der i den grad slog et slag for 'the swinging sixties'. Showet indledtes med modeller i stramme bukser, rullekraver, blazere og korte peacoats i støvede pastelfarver. Der var kasketter i bedste gadedrenge stil og runde solbriller med en hilsen til John Lennon. Men så skiftede musikken, og de bløde pasteldrenge blev erstattet af sortklædte modeller i læder og velour. Hvad andet er der at sige: Rule Brittania!
Modehuset Jil Sander præsenterede denne sæson en kollektion uden designeren af samme navn, der har forladt det italienske modehus. Det var således i hendes designteams hænder at sammensætte en kollektion, og selvom resultatet ikke var decideret nyskabende, var det et fornemt bevis på, at minimalisme og ensfarvede looks på ingen måde behøver være kedeligt. Som flere andre designere denne sæson viste Jil Sander en kollektion i grå nuancer mikset med juvelfarver i form af lilla, vinrød, blå og mørk grøn. Jakkerne og blazerne var enkeltradede med et firkantet snit, der var flotte sporty jakker med høj krave og læderjakker med rulam. Materialer var mikset på kryds og tværs, silke, nylon, uld og læder, et miks der netop formåede at holde looket interessant. En yderst appetitlig kollektion, trods den manglende frontkvinde.
Selvom den engelske designer Neil Barrett, der tidligere har slået sine folder hos Prada og Gucci, har hjemme i Milano, skinner hans engelske rødder tydeligt igennem. Og kollektionen han præsenterede på AW14 formåede på fornem vis at kombinere engelske og italienske traditioner. Farveskalaen var holdt i sort, blå og brune nuancer, bukserne var smalle, skoene tunge og jakkerne var repræsenteret i alle former og afskygninger. Der var klassiske smalle enkeltradede blazere, bomberjakker med print i form af lyn, harrington-inspirerede jakker i læder og neopren, og de klassiske engelske peacoats og duffelcoats, igen opgraderet italian-style. Sidst men ikke mindst sweatshirts med print, der er blevet Neil Barretts stærke varemærke.
Der var skruet op for farverne hos Prada denne sæson, der ligesom flere designere havde kigget til 1970’erne for inspiration til FW14-kollektion. Brun, rød, orange, grøn og lilla var blot nogle af de nuancer, modellerne spankulerede ned af catwalken i, mikset på kryds og tværs. Der var store flipper på skjorterne og slippet var droppet til fordel for et tørklæde, der var bundet stramt om halsen. Bukserne var brede og posede forneden, og skoene tog form af pænere sko med en sneakersål. Blazerne var enkeltradede og vellykkede carcoats gjorde det godt som overtøj. Miuccia Prada er ikke bange for at tage chancer og skaber hver sæson en ny formular. Prada dominerer modeugen i Milano med god grund, for der er masser at komme efter. Der er desuden grund til at vende de danske øjne mod Prada, efter mærket har annonceret ny butik i København. Det ser vi frem til!
Endnu et modehus, der havde skævet til 1970’erne på FW14, var Salvatore Ferragamo. Med designeren Massimiliano Giornetti bag roret satser Ferragamo på en farvepalet bestående af orange, brun, støvet grøn, lilla og blå, og modeller iklædt årtiets oversize hornbriller. Det traditionsrige modehus havde dog formået at lade et moderne look være toneangivende, og resultatet var sofistikeret og utrolig vedklædt med skarpe jakkesæt, lækre frakker med bælte og brun ruskind og læder. Ikke mindst på grund af materialerne, der blandt andet var vævede og gav tøjet en ekstra dimension.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.
