”I JUST LANDED in Bangkok baby! Ready for 50.000 screaming Thai monsters. I wanna get lost in a lady market and buy a fake Rolex.”
Sådan lød det i et tweet fra Lady Gaga til hendes 24 millioner følgere på Twitter, da popstjernen tilbage i 2012 ankom til Thailand. Lady Gaga var på verdensturné og skulle to dage senere spille en udsolgt koncert. Hun blev mødt af tusindvis af ellevilde fans, men også af knap så begejstrede demonstranter i downtown Bangkok. Mange thailændere forlangte en undskyldning: Popstjernens kække kommentar om at ville købe et falsk Rolex havde ramt en nerve.
Selvom Bangkoks store gademarkeder netop er kendt for at sælge kopier af kendte luksusbrands, som regel importeret fra Kina, så er det ikke nødvendigvis en kilde til stolthed. Slet ikke hvis man spørger det thailandske handelsministerium, hvor en talsmand udtalte, at Lady Gagas tweet var ærgerligt, fordi det gør det sværere at slå ned på piratvirksomhed: ”Lady Gaga repræsenterer USA, og USA sætter pres på mindre lande for at fremme beskyttelsen af intellektuel ophavsret. Hun burde i stedet fortælle sine fans, at de ikke skal købe kopivarer,” lød det.
DER ER PENGE i kopier. Ifølge EU’s Kontor for Intellektuel Ejendomsret koster forfalskninger i alle kategorier – heriblandt tøj, ure, elektronik og medicin – hvert år EU 83 milliarder euro og næsten 800.000 arbejdspladser. Handlen med kopivarer er stigende og udgør ifølge OECD mere end tre procent af verdenshandlen. OECD udarbejdede for nylig en undersøgelse for Swiss Federal Institute of Intellectual Property, der forsvarer den schweiziske ur-industris ophavsret. Den viser, at ur-industrien i Schweiz i 2018 led over 14 milliarder kroner i tabte indtægter til kopiindustrien. Undersøgelsen konkluderede også, at halvdelen af de adspurgte, som havde købt kopiure, var klar over, at de havde erhvervet sig en kopi. Den anden halvdel var med andre ord blevet snydt.
