Rapide er den første ’rigtige’ Aston Martin med fire døre. Kan man det – og skal man det?
Christian Grau tog den eksklusive englænder med til biltræf i Jylland for at finde svaret.

Denne historie begynder i en lille jysk lufthavn. Og eftersom det er en historie om en Aston Martin, skulle man tro, at det var noget med et privatfly og en international gentleman eller i det mindste en meget travl erhvervsmand på business class, men ak. Lufthavnen er nedlagt. Der sker sjældent noget. Men en gang om året er det anderledes. Der bliver Vandel Flyveplads invaderet af op mod 20.000 bilgale unge, som dyster i dragrace, drifting og andre drengerøvsdiscipliner i bil. Arrangementet hedder Danmarks Hurtigste Bil, og så er der måske nogle, der tænker, at det da er det perfekte sted for en hurtig bil som Aston Martin, men tro os, den Aston Martin skiller sig ud. De andre biler starter hos T. Hansen og slutter så langt ude i styling- og tuningoverdrevet, at man skulle tro, det var løgn. En Seat med mågevinger, en Ford Granada med 1.200 hk og noget, der engang var en Volvo, men som nu er modelleret om til en firepersoners cabriolet med indbygget stripperstang ...

Vores Aston Martin har også meget udstyr, men lige stripperstang – det mangler den altså. Omgivet af beundrende mekanikerlærlinge på Red Bull og vodka ligner den en britisk diplomat, der er kommet for at hente sin fortabte søn. Distingveret, aristokratisk og på trods af sin fysiske tilstedeværelse på alle måder distanceret fra den gode, men mildest talt usofistikerede stemning til Danmarks Hurtigste Bil.


Instrumenteringen minder om DB9, som Rapide også deler platform med.

Bortset fra dette mismatch er Aston Martin Rapide den perfekte bil at køre fra København til Vandel i. Eller dybest hvor som helst hen i. Den er bygget på platformen fra DB9, men forlænget betragteligt, både hvad angår akselafstand og totallængde. Vupti, fire pladser med egen indgang og eget skålformet sportssæde i uforlignelig sportslig stil. Aston Martin kalder den verdens smukkeste firedørs sportsvogn. I vores verden kan en sportsvogn slet ikke have fire døre, men hvis vi kan blive enige om, at det er en GT-vogn, så er vi i randområdet af at give englænderne ret. Den er smuk og umiskendeligt Aston Martin’sk. Trods dimensionerne og tilstedeværelsen af fire døre er det lykkedes at være tro mod mærkets sjæl, og dermed slipper Aston Martin behændigt uden om den diskussion, som Porsche-puritanere vil have med mærkets pendant til Rapide, Porsche Panamera. Den ligner dybest set en DB9’er, hvor man har sneget en ekstra dør diskret ind i designet. Derfor står den samtidig i kontrast til fortidens Lagonda-modeller, der med deres særegne designstil langt fra DB-serien aldrig helt slog an som rigtige Aston Martin’er.

Til gengæld betaler Rapide for den sportslige stil med begrænset højde på bagsædet og tilsvarende moderat plads til bentøjet. Euromans heldige testkører måler 1,86 og kan finde plads uden at banke hovedet i loftet eller fiksere knæene i ryggen af forsædet, men efter bagsæde-testen ryger Rapide trods alt nok af listen over mulige ministerbiler – medmindre man må køre bilen selv.


Det bliver ikke nemt at finde en firedørs bil, der ser hurtigere ud end Aston Martin Rapide.

Ikke desto mindre er det mest fantastiske ved bilen måske netop, at den formår at give alle ombordværende en følelse af at være særligt udvalgte. Alle sidder i omtrent identiske sæder, alle har deres personlige klimaanlæg, og alle har nok at tage sig til. Foran kan man nyde udsigten over den lave køler, og bagi kan man se film og evt. tv, betjent fra midterkonsollen eller via en fjernbetjening. På den måde er det en meget demokratisk bil, og selv om du helst vil sidde bag rattet, så er det faktisk bagsædeforholdene, der skiller sig mest ud med deres blanding af limousinefaciliteter og det sportsvognspræg, som følger med sæderne og den meget høje konsol mellem bagsæderne – det er faktisk næsten som at sidde foran. Læg din iPhone i den indsyede sædelomme, læn dig tilbage, og nyd lyden af bilens 1.000 watt kraftige B&O-anlæg med 15 højttalere. Det kunne korrespondere bedre med telefonens menu, men til gengæld spiller det med en akkuratesse, som går tabt i størstedelen af de meget subwoofer-orienterede anlæg, man finder i andre biler.

Således begejstrede over kabinens indretning springer vi videre til selve køreoplevelsen med den lille indvending, at betjeningen af navigationsanlægget ikke er helt tidssvarende. Der får du flere funktioner og bedre grafik mange andre steder.

Anyway, Rapide er bygget som en ægte Aston Martin med motoren trukket længst muligt tilbage over frontakslen og gearkassen placeret bagtil. På den måde får man på den ene side det klassisk smukke layout fra en GT-vogn og på den anden side en god vægtbalance, som bliver yderligere optimeret af V12-motorens tørsumpsmøring. V12 skrev vi, og det er den velkendte AM-maskine med 477 hk og 600 Nm træk. Med små to tons på vægten rækker det til en tophastighed på 296 km/t og en accelerationstid fra 0 til 100 km/t på 5,2 sekunder. Kvikt for en bil på mere end fem meter fra forlygte til baglygte – hvordan vil det mon gå den på landevejen?


Med sine fire identiske lædersæder føles Rapide som kabinen i en Learjet.

Jo, først skal den lige startes op, og det foregår som altid hos Aston ved at stikke en firkantet nøgle i tungt plastglas ind i et nøglehul øverst i instrumentbordet. Dernæst trykker man på den, og så springer V12’eren i gang med et råt brøl fra de dobbelte udstødninger, mens omdrejningstælleren tager en æresrunde mod uret – meget britisk.

Så sætter vi bilen i sportsmode og slutter den adaptive affjedring til for til sidst at klikke den i drive på en af de fire knapper, der betjener automatgearet. Har man ikke prøvet at starte en Aston Martin før, kræver det lidt tilvænning, men kender man proceduren, er det en indforstået rutine, man ikke bliver træt af at gentage.

Så triller vi forsigtigt, forsigtigt ned fra kantstenen. De typiske skader på den type biler er ødelagte fælge og ridsede frontspoilere, som begge er et resultat af de meget lave dæk og bilens ringe frihøjde. Det gider vi ikke, for går noget i stykker, har vi lovet at købe bilen ...

Med alle fire sutter plantet solidt på asfalten ruller vi gennem byen – hvilken lyd, hvilken luksusfølelse. Skulle man lige rulle vinduet ned, give speederen et dap og nyde sangen fra motoren, der rikochetterer mellem facaderne? Yes.

Rapide er et rovdyr i jakkesæt, den lusker gennem byen som en tiger på spring, og når lejligheden byder sig, springer den frem med et brøl og et ledsagende ryk tilbage i sæderne. Som eksempelvis når motorvejen åbenbarer sig på den anden side af det sidste lyskryds. Nu bliver der grønt, vi hamrer speederen i gulvet, og bilen sætter af som en atlet i spurt. Omdrejningstælleren flyver opad, et klik i den højre gearvælger bag rattet, og bilen æder endnu et gear, klik tredje, klik fjerde og så slippe speederen, inden kørekortet ryger. Ud af sportsmode op i sjette gear, nu cruiser vi, og pludselig er der ro på, så man kan kigge sig lidt omkring. På med noget musik, kigge lidt rundt på de andre trafikanter, der minsandten også kigger på os.


Her er en nøgle, du gerne vil lægge nonchalant på bardisken.

Rapide er ingen Mercedes S-klasse, men den er alligevel en drøm af en rejsevogn. De store hjul og den hårde undervogn fornægter sig ikke på dårlige underlag, men på motorvejen æder den kilometer i massevis og sætter dig alligevel af til tissepauser og pitstops med usvækket mod på bare at fortsætte.

Så mangler vi bare de krøllede landeveje, og dem finder man ikke meget bedre i Danmark end på Vejle-kanten. Vi kører af motorvejen og ind i landet. Asfalten bliver gradvis smallere, markerne suser forbi og erstattes af skovklædte bakker. Vejen snor sig foran, først er der lige en Opel, der skal udraderes. Vi trykker hårdt på speederen og hov ... ikke ret meget sker. Bilen lægger an til en doven acceleration i femte gear, men nej. To ryk i venstre gearvælger, og bilen springer direkte ind i tredje gear med et vræl fra motorrummet, sådan. Bilen nærmest flyver forbi den bævende Opel, og vi konkluderer, at Rapide har sportsvognens reaktioner gemt lige under de pæne manerer, men at de skal tvinges frem med gearvælgeren og ikke bare hentes via speederen.

Det betyder, at den skal køres lidt mere aktivt på gearet for at få det bedste ud af dynamikken. Så springer Rapide ud som sportsvogn og tager de gavmilde kurver i fuldendt balance. I de helt krumme sving mærker man selvfølgelig den øgede akselafstand og bilens dimensioner, men ellers tager man sig selv i at glemme, at man sidder i en godt fem meter lang bil med fire døre – et gear ned, snuden lægger sig til rette i svinget, forhjulene limer sig fast, og baghjulene trykker Rapide’n gennem kurven. Nu åbner svinget sig, og speederen ryger i bund, juhuuu, nyt sving, stå på bremsen og – hovsa – to gæster med spændte lårmuskler og et godt greb i svigermorhåndtagene bagi.

Aston Martin Rapide føles som en sportsvogn, men vi vælger høfligt at lette på speederen og køre den som en limousine igen. Det bliver man heller ikke træt af.



ASTON MARTIN RAPIDE
Motor: 6 liter V12
Hestekræfter: 477
Moment: 600 Nm v. 5.000 omdr./min.
Tophastighed: 293 km/t
Acceleration: 0-100 km/t på 5,2 sek.

Pris: ca. 4.000.000 kr.