Per Stig Møller
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Per Stig Møller: "Jeg kunne ikke modsige min søn offentligt"

I en ny podcast fortæller Per Stig Møller om at vokse op i en politisk familie med stolte rødder i Det Konservative Folkeparti og med tragiske skæbner i privatlivet. Han kommenterer også en kritisk bog om familien, som sønnen Asger skrev før sin død.

Per Stig Møller
sound

Lyt med Euroman premium

Per Stig Møller: "Jeg kunne ikke modsige min søn offentligt"

Du kan høre podcasten her.

premium-logo

video
Per Stig Møller

Per Stig Møller: "Jeg kunne ikke modsige min søn offentligt"

Du kan høre podcasten her.

arrow-down

Per Stig Møller, den tidligere kultur- og udenrigsminister, er den sidste Møller. Hans far, Poul Møller, var finansminister, hans mor, Lis Møller, var medlem af Folketinget, og hans onkel, Aksel Møller, var formand for Det Konservative Folkeparti.

Da nu 77-årige Per Stig Møller i 2015 trådte ud af Folketinget, sluttede den politiske tronrække for Møller-familien, og der kommer ikke flere.

”Det ville selvfølgelig være rart, hvis jeg havde en nevø eller en søn eller en datter, der ville gå ind. Men når der ikke er det, så er der det ikke,” siger Per Stig Møller i en ny podcast ’Politiske dynastier’, der kan høres på app’en Talk Town og her på euroman.dk. Podcasten er første afsnit i en serie om Danmarks politiske familier.

I samtalen med journalist Knud Brix fortæller Per Stig Møller om tabet af sin søn, digteren og forfatteren Asger Stig Møller, der døde som 44-årig i 2010.

”Man tænker på det hver dag. Det tænker jeg, at alle, der har mistet et barn, gør,” siger han.

Asger Stig Møller nåede at skrive en bog, ’Patienten O’s tilståelser’. Han betegnede bogen som selvbiografisk – en skildring af et liv som alkoholiker og som søn af en familie, der ikke var så pletfri, som den gerne ville se ud til. Hvordan havde Per Stig Møller det med bogen, da den kom frem?

”Der er et gran af sandhed i noget af det, men det er meget, meget fri fantasi. Goethe skriver, at erindringer er ’Dichtung und Wahrheit’, og der var jeg lidt skuffet over, at nogle aviser optog det hele som ’wahrheit’, for der var mange af historierne, der simpelthen var frit opfundne. Det kan jeg jo ikke gå imod. Det ville jeg ikke have været i stand til at skrive om, for så havde jeg jo undsagt min søn. Kan du se Ekstra Bladet og BT, hvis jeg havde sagt noget som helst? Det må man bare bide i sig.”

Per Stig Møller bliver i podcasten spurgt, om det gør ondt, når man ikke kan svare igen?

”Ja, men det er betingelserne. Sådan er det jo. Man skal hele tiden tænke over, om man gør ondt værre? Eller skal man leve med det, ikke? Og der var jo ingen grund til, at jeg tog en konflikt med ham om det. Jeg fortalte ham, hvad jeg mente om det, og det var så det. Han skrev jo også mange meget smukke digte senere, så du kan ikke udlægge den som et opgør og et familiehad og så videre, det ville da være helt forkert. Men han blæser ud der, og det er jo hans ret, og det hjælper jo ikke noget som helst, at man går ud i en offentlig polemik omkring et digterværk.”

I podcasten fortæller Per Stig Møller om at vokse op i en politisk familie med både tragiske skæbner og stolte bedrifter i Det Konservative Folkeparti. Han taler også om sin egen korte tid som partiets formand i slutningen af 1990erne – en periode med voldsomme interne stridigheder.

Han kalder tiden og de anonyme angreb, han blev offer for, for ”utroligt ulækkert”, ”fuldstændig absurd” og ”grimt”. Men han erkender samtidig, at han begik en ”kæmpe fejl”, fordi han som ny formand forsøgte at skjule en spiritusdom fra sin ungdom i 1967.

For Knud Brix bekræftede samtalen med Per Stig Møller ham i, at mange af de børn af politiske forældre, der selv er endt i politik, nærmest har været styret af en skæbne.

”Per Stig Møller har en meget fin allegori: Man begynder livet på toppen af en pyramide, hvor det er let nå hele vejen rundt, så man kan afprøve alle sider, men som årene går, og man glider ned ad pyramiden, kan man ikke nå hele vejen rundt, men må vælge en side. Først vælger han selv litteraturen, men trækkes mere og mere over på siden med politik.”

Hvorfor er politiske dynastier interessante?

”De repræsenterer på sin vis noget meget udansk, for vi vil jo ikke acceptere, at nogen kan arve sig
til magt. Omvendt har vi det godt med det genkendelige, og på den måde rummer dynastierne en dynamik mellem det frastødende og det genkendelige, og det er altid interessant at dykke ned i,” siger Knud Brix.

Han har produceret serien ’Politiske dynastier’ sammen med radiomanden Asger Juhl.

Du kan høre første episode her i toppen af artiklen. Du kan også høre det på Egmonts podcast-app Talk Town. Du kan høre et nyt afsnit hver mandag. Her kan du blandt andet møde Elleman-jensen-, Krarup- og Auken-klanerne.

 

premium-logo

Fuld adgang til Euroman premium 49kr./md.

Prøv gratis i 14 dage