De var der alle, enten klædt i perlekæder og sorte kjoler eller mørke jakkesæt og slips, og fra både det republikanske og demokratiske parti: Barack og Michelle Obama, George og Laura Bush, Bill og Hillary Clinton, Joe Biden, Dick Cheney, Al Gore, Henry Kissinger, John Kerry, Madeleine Albright.
Skulder ved skulder sad USA´s seneste tre præsidentpar på forreste række ud for John McCains kiste, der var draperet i det amerikanske flag, Stars and Stripes.
Kun glimrede landets nuværende præsident, Donald J. Trump og hans kone Melania, ved deres fravær, da et massivt opbud af tidligere amerikanske præsidenter, vicepræsidenter, udenrigsministre og nuværende kongresmedlemmer under en mindegudstjeneste i Washington National Cathedral i weekenden deltog i den officielle afsked med den republikanske senator.
81-årige McCain tabte den 25. august kampen til en aggressiv kræftsvulst, som lægerne sidste sommer opdagede i hans hjerne.
Gudstjenesten blev en fejring af McCains liv. Med lovord og hyldesttaler, med operasang og humor, latterudbrud og gråd. Som eneste repræsentanter for Trump-familien deltog datteren Ivanka og hendes mand Jared Kushner.
Washington National Cathedral har plads til 3.000 gæster, men John Mccain gjorde allerede inden sin død klart, at der ikke var plads til landets nuværende ’commandor-in-chief’, partifællen Donald Trump. Præsidenten var ikke velkommen til mindehøjtideligheden.
På den måde gav senatoren fra sin kiste en sidste begmand til en politisk fjende, som han foragtede for sin populistiske, nationalkonservative og Putin-venlige stil. For Trumps vedkommende bunder striden blandt andet i, at John McCain sidste sommer blokerede for et af Trumps store valgløfter om at ophæve Obamas sundhedsreform.
Præsidentens bitterhed over for McCain stikker tilsyneladende så dybt, at han selv efter McCains død ikke har kunnet få sig selv til at omtale den tidligere krigsfange under Vietnamkrigen som en helt.
Men John McCain benyttede også sin død til at vise amerikanerne og resten af verden, hvordan man ryster et nederlag af sig og søger forsoning. Det gjorde han ved at bede de to tidligere præsidenter George W. Bush og Barack Obama om at tale ved sin begravelse.
Bush og Obama smadrede i henholdsvis 2000 og 2008 McCains drøm om at nå landets ypperste politiske embede. George W. Bush slog først McCain i kampen om at blive republikanernes nominerede til præsidentkandidat, og otte år senere vandt Barack Obama over McCain ved præsidentvalget.
Under mindehøjtideligheden betroede George W. Bush forsamlingen, at rivaliseringen mellem ham og John McCain efterhånden var ”smeltet væk”, og der var vokset et venskab op imellem dem.
Og den anden af McCains banemænd, Barack Obama, bemærkede med et glimt i øjet, at McCain ved at overtale de to præsidenter til at holde mindetaler for ham havde sikret sig en sejr.
”Når alt kommer til alt, hvilken bedre måde at få det sidste grin på end ved at få George og jeg til at sige pæne ting om sig foran hele nationen.”
Obama fortsatte, at McCain ved den manøvre dog mest af alt havde vist ”et mentalt overskud, en evne til at se forbi forskelle i søgen efter et fælles fodslag.”
McCains evne og vilje til at søge forsoning og samarbejde på tværs af politiske skel i en tid, hvor USA og amerikansk politik er præget af stor splittelse, blev igen og igen trukket frem i talerne ved højtideligheden. Og stikpillerne til præsident Trump var talrige.
”Så meget af vores politik, vores offentlige liv, vores offentlige løbebane kan synes lille og ond og smålig, at udveksle)skvalder og fornærmelser, falske kontroverser og fabrikeret vrede. Det er en politik, der foregiver at være modig og barsk, men som i virkeligheden er næret af frygt. John opfordrede os til at være større end det. Han opfordrede os til at være bedre end det,” sagde Obama.
John McCains datter, Megan, stod dog for den mest direkte kritik af den siddende præsident:
Med vrede i stemmen og tårerne silende ned ad kinderne kaldte hun sin far for den ”virkelige vare”, der ikke tåler sammenligning med ”billig retorik fra mænd, som aldrig kommer i nærheden af det offer, han så villigt gav”.
”Der er ikke behov for at gøre John McCains Amerika stort igen, fordi Amerika har altid været storartet”, sagde hun med direkte reference til Donald Trumps valgslogan fra præsidentvalgkampen, hvorefter menigheden brød ud i spontane klapsalver.
Også den uafhængige og tidligere demokratiske senator, Joe Lieberman, som McCain havde foretrukket som sin vicepræsidentkandidat i stedet for Sarah Palin talte for sin døde ven, der ifølge ham formåede at tjene en sag, der var større end ham selv.
Uden for katedralen beskrev Lieberman bagefter John McCains beslutning om at udelukke Donald Trump fra sin begravelse som ”konsekvent”:
”Det måtte vi bare acceptere, som det var. De havde helt indlysende deres uenigheder. Og jeg tror også, at familien havde nogle ret stærke følelser om den sag,” sagde han til Euroman.
Ifølge tidligere CIA-chef og forsvarsminister under præsident Obama Leon Panetta burde ”enhver der besidder følelser” været påvirket af McCains død og dagene derefter.
”Men jeg har på fornemmelsen, at den her præsident ikke tager hensyn til det men kun går op i, om han selv optræder i nyhederne,” sagde han.
Den tidligere danske statsminister og forhenværende generalsekretær for NATO, Anders Fogh Rasmussen, havde som NATO-chef et nært samarbejde med John McCain, der var det medlem af den amerikanske kongres, som han arbejdede mest sammen med.
Om McCains kolde skulder til Trump, siger Fogh til Euroman:
”Det vil jeg som sådan ikke blande mig i eller kommentere, men i betragtning af, hvor grundlæggende uenige de var om den politiske linje og de mere personlige udfald, som præsidenten kom med i forhold til McCain, så er det vel forståeligt nok.”
LÆS OGSÅ: USA's nye ambassadør i Danmark: "Jeg er chokeret over, hvor meget danskerne elsker USA. Og de elsker den amerikanske ambassadør!"
LÆS OGSÅ: ”Det burde være et privatanliggende, men ...”
LÆS OGSÅ: Er Trump virkelig syg?
