scroll-down

Men In Black: Misforstået modstand eller tåbelige tosserier?

Tirsdag d. 23. februar offentliggjorde regeringen deres nye epidemilov, der nu gør det muligt ved tvang at teste, isolere og behandle privatpersoner, der lider af en samfundskritisk sygdom eller formodes at kunne være smittet. Det fik Men In Black på gaden, og jeg gik med.

Af Morten Palm Andersen
Foto: Mark Tolstrup Christensen
Samfund Euroman

Hulgårdsplads er et flammehav af familiefædre med fakler og balaclava-klædte ballademagere med bomberør. Der gøres klar til afgang af dagens store Men In Black-demonstration, der skal gå fra Nordvest ind til Rådhuspladsen.

”Husk, ingen børn foran!”

Min kammerat Mark og jeg står i udkanten, der nu er udgangen. En sort mur møder os. Til trods for at der demonstreres mod corona-restriktioner, er alle maskerede. Jeg er en elefanthue fra at være klædt som dem. Mon de ved, vi ikke er her af samme årsag?

Jeg fisker mit mundbind op af jakkelommen, som menneskemængden tættes omkring os. Vi trækker os til siden og lader flokken komme forbi.

Kort efter er Frederikssundsvej sort af mennesker. De omkringliggende lejlighedsfacader males røde af romerlysenes skær. En højtaler fastspændt på en ladcykel agerer fronttrop, mens sirenen fra ”The Purge” brager ud i gaden. I den dystopiske thriller fra 2013 er det et tegn på, at alle kriminelle handlinger er lovlige de efterfølgende 12 timer.

En ung fyr med dunjakke, sort kasket og ansigtsmaske i neopren sparker til en bunke af brændende fakler. Gnister skydes i vejret, mens en dunst af den rigelige mængde tændvæske, der kort forinden blev helt på, spreder sig. Han opgiver at slukke bålet og tilslutter sig toget. Endestationen er Rådhuspladsen, og vi tager plads i bageste kupé.

NEJ TIL TVANG – JA TIL FRIHED

Jeg går forbi en kvinde, der slår på en tromme i sin cykelkurv. Hun vil ikke interviewes, men fortæller mig, at medierne ikke lytter, og at medierne er for ensporede i deres dækning af corona.

En anden kvinde bærer et skilt hen over sin torso, der oplyses af lyskæder. Budskabet er svært at modsige. På bagsiden ytres modstand mod tvang, mens et ønske om frihed pryder kvindens front. Selvom hun mener, at medierne mangler kritisk sans, vil hun gerne snakke. ”Nok er nok!”

Camille Bonde arbejder i sundhedsvæsenet og nævner, at hun har set mennesker være alvorligt syge af virussen. Alligevel betvivler hun baggrunden for nedlukning og kalder den ’fake’. Det er skævvridningen, der er problemet. Det giver ikke mening, at én sygdom skal have så meget opmærksomhed – og magt, påpeger hun.

”Jeg er nok dybest set derude, hvor jeg tror, vi er på vej ind i en tredje verdenskrig”

Vil du læse resten af artiklen?
Allerede medlem? Log ind her
Bliv medlem og få fuld adgang til
hele EUROMAN.dk fra 23 kr./md
Prøv 14 dage gratis uden binding
Vælg abonnement her Euroman Premium
Opret dig gratis her