Kilden i Haven
Tivoli
Vesterbrogade 3, 1620 København V
Indtil sidste år var det Gemyse, før det Nimbs Terrasse, og nu er det altså så Kilden med Christian Hoffmann som køkkenchef. Han har en fortid som køkkenchef på Almanak, der nu er rykket til Operaen og ligesom kilden drives af Loca-gruppen, som bl.a. også står bag Studio.
Vi kom til frokost, hvor den står på smørrebrød. Vi blev taget godt og veloplagt imod og blev i det hele taget godt betjent hen over frokosten. Der er tale om moderne smørrebrød med en del detaljer, men på ingen måde ’nipsemad’, tværtimod er smørrebrødet til den rustikke side, måske ligefrem den lidt ’grove’ side, uden det skal lyde negativt.
De indledende marinerede sild var rigtig gode, hhv. en peberrodssild med estragon m.m. og en sennepssild med løg, æble, æg og cremefraiche. Fede, velmarinerede sild, og i mit stykke var estragonen en elegant, underliggende smagsnote. Man skal være et skarn, hvis man ikke er glad for godt rugbrød, men jeg synes, at de grove, tykke skiver fylder lige lovligt meget i munden og dominerer smagsindtrykket. Jeg havde egentlig lagt ud med et stykke med rødbedetatar, dvs. det var rehydreret rødbede, syltet sennep og røget creme, før silden.
Medspiseren var meget, meget glad for sin hønsesalat på skovkylling, mens jeg var lidt mindre glad for det røgede og stegte svinebryst med flæskesvær, løg og karse. Det smagte meget fint, og den luftige persillecreme var smågenial, men et tykt, sejt stykke flæsk er, rent praktisk, svært at spise på et stykke rugbrød med kniv og gaffel.
Vi drak hver et glas god IPA fra Herslev Bryghus og to forskellige af husets hjemmelavede snapse, som var virkelige gode – og det er langtfra altid, at det der med hjemmelavede snaps er så vellykket igen. Jeg har aftenkortet til gode, og det glæder jeg mig til. Hvad frokosten angår, så hilser jeg det meget velkommen, at der nu er et moderne alternativ til Tivolis mange andre bud på helt klassisk og også ofte ret banalt smørrebrød.
Stilmæssigt minder smørrebrødet mig om Aamanns, og det er ikke det værste, man kan blive mindet om. Vi var der en tidlig forårsdag, og der var allerede ret indelukket i det store rum med glasloft og mange vækster. Jeg tør ikke tænke på, hvordan der vil være en varm sommerdag. Man burde nok sidde udenfor i den dejlige have.
Gorilla
Flæsketorvet 63, 1711 København
Kogte hvide asparges, friskpillede fjordrejer og sauce blanquette. Og så drysset med sprød crumble af kyllingeskind. Gorillas køkken er ikke smagsforskrækket, og man er ikke bange for at give de sarte rejer og ditto småsarte asparges modspil med salt og syre og så en servering i herrestørrelse.
Det er i den grad charmen ved Gorilla – at det er det sted, hvor der på alle måder er smæk for skilling – maden, vinen, cocktailene og i det hele taget stemningen. Unge mennesker elsker tydeligvis og med rette stedet, og midaldrende og ældre falder på ingen måde udenfor. Det er ikke en lukket fest.
Levi
Ny Østergade 24, 1101 København
Ikke bare en restaurant, hvor Italien møder Japan i et af byens flotteste restaurantlokaler, men tillige en genial cocktailbar lige at droppe forbi sidst på eftermiddagen. Eller hvornår ens cocktailtrang nu måtte melde sig.
Indehaver Jesper Boelskifte har indført ’amerikanske tilstande’, dvs. man får en lille cocktailshaker on the side med resten af det, der blev tilbage i shakeren. Der er således sådan ca. halvanden cocktail for én cocktails pris. What’s not to like.
Melsted Badehotel
Melstedvej 27, 3760 Gudhjem
Med Troels Madsen og Daniel Kruse ved roret på restauranten på Melsted Badehotel tegner det virkelig godt for det gamle funkishotel.
Det er Troels Madsen, der står i køkkenet med sit hold, og man genkender straks den friske, lette, enkle, rene og samtidige præcise køkkenstil, jeg i sin tid første gang mødte på Christianshøjkroen. Jeg er især glad for tatarserveringen med ramsløgscreme, løgbåde, syltede sennepskorn og urter. Kødet lå let og luftigt på tallerkenen og ikke – som for ofte – som en tæt masse, nærmest som en rå hakkebøf.
Alt tyder på, at det bliver på det gamle badehotel, som man kender det fra Kruse og Madsens Det Røde Pakhus i Rønne, og tidligere på Molen i Nexø og endnu tidligere på Christianshøjkroen; masser af velsmag og originalitet side om side med enkelhed, præcision og skarphed – og alt sammen til en meget rimelig pris.
Badehotellet har endelig fundet hjem, og rent fysisk fik selve restaurantlokalet allerede sidste år den fremtoning, det fortjener.
