Quimet & Quimet
Det her er en sjov kombination af en vinbar, butik og tapasbar. Man kommer ind i et lille, flot lokale med højt til loftet – og så er der bare vinflasker fra gulv til loft og en lille dejlig tapasbar i bunden. Det fungerer sådan, at man bare hiver det ned fra hylden, som man har lyst til at drikke. Priserne er fuldkommen fantastiske, og man kan gøre nogle scoops på virkelig dejlig vin.
Man står op og spiser, og det er ikke et sted, du kommer til at sidde i flere timer, for der er den her stående, levende stemning. Få dem til at bestemme, hvad du skal spise – så kører det bare ind med tapas, indtil du ikke kan eller vil mere. Det er uformelt, men sammenhængen mellem pris og kvalitet er bare fuldstændig i orden. Du kan drikke god vin til 25 kroner for et glas og få tapas til samme pris.
Man kan sagtens spise sig propmæt og glad derinde, men for mig har det altid været en mellemstation: et godt sted at få et glas vin og en bid mad inden den store, sene middag på den anden side af klokken 21.
Barcelona som by er bare et sted, hvor du spiser og spiser og spiser. Dropper ind og dropper ud. Og her tror jeg ikke engang, de gider at tage imod en booking – man skal bare dukke op.
Cal Pep
Jeg kan godt lide liv og larm, når jeg er ude at spise. Det her er ikke et sted, hvor du kommer ind og mødes af høj musik, men af høj stemning. Hvis det bliver meget hvid dug, synes jeg ikke, det er spændende. Og i Barcelona er de helt geniale til at skabe den perfekte stemning, godt eksemplificeret ved Cal Pep, der for mig er et virkelig godt frokoststed.
De har den mest fantastiske tortilla, som man jo skal have, når man er i Spanien – og man skal have den fra det rigtige sted. Tortilla i Spanien er ikke den flade pandekage, vi kender fra vores supermarkeder, men det vi i Danmark ville kalde en æggekage med kartofler og måske lidt løg. På Cal Pep får tortillaen en perfekt, cremet tekstur i midten, hvor det bare vælter ud med dejlig æggemasse.
Man kan sidde i spisebaren og se dem lave maden, fx en pan con tomate (brød med tomat, red.), som jo er det mest simple i verden: et ristet stykke brød, hvor de bare tværer en fuldkommen fantastisk, moden tomat ud på brødet. Det kan utroligt meget.
De laver også en skøn grillet blæksprutte med lidt salsa verde – ikke noget pis. Lækre råvarer, perfekte tilberedninger. Her sammensætter de også glædeligt en menu til én, hvor du bare får det, kokken selv er allergladest for på dagen.
Cañete
Det her er den bedste restaurant i Barcelona, hvis du spørger mig. Jeg spiser der, hver gang jeg er der, og jeg kan også sagtens spise der flere gange på samme besøg. Jeg synes ikke, du finder noget, der er mere mumset og på højere niveau end Cañete.
Her arbejder kokkene og tjenerne i sådan nogle gammeldags pilotjakker, hvor de har forskellige farver på skuldrene efter deres rang. Hvis man gjorde det i Danmark, var det faldet fuldstændig fra hinanden. Men når du står nede i Barcelona med en 65-årig gut, der aldrig har lavet andet end at stå bag baren på en fantastisk restaurant, så fungerer det bare så godt. Der er så meget karisma. Og maden sidder lige i skabet.
Der er nogle ting, man skal have, når man er der: fuldstændig fantastisk cannelloni eller en helt blændende pattegrisret. Det får jeg, hver gang jeg kommer. Det er helt mør pattegris, der kommer ind på en kartoffelpuré, lidt sovs og en lille dusk timian.
De har også nogle voldsomme sandwiches: en ciabatta-agtig bolle fyldt op med blæksprutter og den, der topper den; en lille sprød bolle med en fuldkommen magisk chorizo og en skive af det fineste charcuteri oven på, der smelter ned i pølsen. Oven på det kommer en grillet peberfrugt og en aioli med masser af sennep i – fuldstændig guddommeligt.
Sidst, jeg var der, fik jeg en carpaccio af iberico-gris, altså rå sortfodsgris. I en tid hvor man ser wagyu over alt, og man er ved at være så træt af alt det her wagyu-halløj, og man så kommer ned og får et stykke gris, der bare er smukkere og mere velsmagende og bedre marmoreret, føles det så ærligt, så nøgent, så sexet. Produktet er så godt, at det får lov til at stå for sig selv. Deres vine er også dejlige.
Det er et sted, Cañete, hvor man bliver nødt til at give den lidt gas. Spis og drik så meget, som du kan, for priserne er et sted, hvor du bare må tænke: Det er sgu fair nok.
Paco Meralgo
Det her er et dejligt og sikkert sted at tage hen og spise frokost. Paco Meralgo er den rolige søsterrestaurant til Cañete, og den passer supergodt, når man bare gerne vil sidde og få et glas vin, mens man spiser en masse dejlig skaldyr i lidt roligere omgivelser. Her kan man spise ret hurtigt og nå videre, inden der går siesta i den i Barcelona, for så ligger der en skøn vermouth-bar lige rundt om hjørnet:
Morri Fi
De holder alt for lang siesta, men man skal prøve at nå forbi det her lille hul i væggen. Jeg tror ikke, der er mere end seks pladser inden for og en lille spisebar, hvor du kan stå og drikke din vermouth. Udenfor er der plads til flere, og det er virkelig et sejt sted. Man kan få vermouth i alle størrelser og former – man kan sågar købe et ordentligt to-go-krus med vermouth i. Lækkert sted, hvor man også kan få gildas – ansjos, oliven og syltet chili på et spyd – til sin vermouth.
Sips
En ret formel cocktailbar, som så til gengæld måske er den bedste cocktailbar, jeg nogensinde har været på. Kvaliteten herinde er så vanvittig. Smagene, servicen og håndværket er så fantastisk. Når man har fået et stort måltid på en god restaurant, er det her et alletiders sted at ende for at nyde en drink. De blev i år nummer ét på World’s 50 Best over de bedste barer i verden. Men på trods af at stedet kan syne virkelig formelt, er stemningen stadig så afslappet, at man kan komme, som man er, og det betyder meget for mig. At man kan slappe af i det. Og det kan man på Sips, hvilket bare gør stedet endnu sejere.
Dr. Stravinsky
Energien på det her cocktailsted er lidt mere nede på jorden, og det kan både tjene som destination før eller efter en middag. Deres tilgang til cocktails er supernørdet, men uden at det bliver for stift. Man kan sagtens bare komme ind og få en god drink og nyde den i fred og ro. Men hvis du vil nørde med dem, kan de virkelig forkæle dig og sparke benene væk under dig med de teknikker, de bruger. På sådanne steder kan det godt blive nogle meget lange historiefortællinger, man skal igennem, men det kommer de faktisk fint udenom.
Al den spiritus, de bruger, er lavet in-house, og det er virkelig en god detalje, at alt er produceret specifikt til den cocktail, det skal bruges til.
Two Schmucks
Nu går vi rock-n-roll. Her skal man være klar på at have det lidt mere rowdy. Musikken – primært metal og hiphop – er høj, der hænger alt muligt underligt på deres vægge, og deres drinks er gakkede, uden at det falder til jorden.
Priserne er helt vanvittigt gode. De dyre cocktails koster, som jeg husker det, 11 euro. Der er altså steder i København, hvor du ikke kan få en fadøl for den pris. Så at sidde på en bar, der regnes for at være en af verdens bedste, og få en cocktail for 11 euro er ret unikt. Deres forskellige paninier er også gode, så pludselig har du brugt hele din aften på Two Schmucks.
Barcelona er i det hele taget en lidt undervurderet cocktailby, fordi så mange kommer for maden. Til gengæld vil jeg anbefale, at man springer den meget hypede bar Paradiso over. Det bliver for Instagram-agtigt og gimmick-fokuseret til min smag, for kvaliteten på de tre andre cocktailbarer, jeg har anbefalet her, er meget højere. Og det er jo det, det handler om i sidste ende.
Min sidste pointe skal være, at man skal huske at drikke en masse små cañas, en masse små iskolde øl, når man er i Barcelona. Og en kop vermouth til et par euro. Det behøver ikke at være så fint det hele.
