Rygtet siger, at du har haft en pladespiller stående derhjemme i flere måneder, uden at du har fået sat den til?

”Ha! Det må jeg med skam bekræfte. Det er jo faktisk tragisk. Jeg har altid ønsket mig en pladespiller, og så fik jeg den endelig. Jeg tænkte, at det ville være nemt lige at sætte den op, men det måtte jeg konstatere, at det overhovedet ikke var. Pladespilleren er forbundet med nostalgi for mig, fordi jeg husker den fra min egen barndom. Men da jeg var lille, kørte det jo bare. Så jeg har simpelthen undervurderet situationen. Det endte med, at jeg brugte en hel eftermiddag, og til sidst var jeg bange for, at jeg ødelagde den, og så stoppede jeg helt. Jeg havde endda fået købt højttalere  og forskellige LP’er. Og folk er begyndt at give mig LP’er i gave, fordi de ved, at jeg har fået den der pladespiller. Så bliver jeg nødt til at lyve om, at jeg har hørt pladerne, selvom de ender på hylden ved siden af de andre. Jeg ville elske at komme hjem efter en lang arbejdsdag og sætte en plade på, men netop fordi jeg har så travlt, får jeg den aldrig sat til. Nu står den derhjemme og samler støv. Det er forfærdeligt.”

Hvorfor flyttede du til København tidligere i år?

”Jeg har boet i Aarhus i en del år, men i virkeligheden boede jeg stort set fast på Tivoli Hotel. Jeg havde en masse optagelser i København, så jeg var der i gennemsnit tre-fire gange om ugen. Der var rigtig meget transport, og nogle gange missede jeg færgen til Odden og måtte køre til Aarhus. Det fungerede bare ikke. For den tid, der var til at slappe af, brugte jeg kun på transport. Så jeg tog valget og flyttede til København, selvom det var vemodigt. Jeg er jo kæmpe jyde. Jeg har altid sagt, at det der med at skulle til København, behøver man altså ikke. Det skal man tværtimod lade være med. Men jeg har måttet sande, at det trods alt var det bedste. Rent overskudsmæssigt ville jeg gå i plus ved at gøre det. Jeg slapper også mere af med tanken om det nu. Når det er sagt, har jeg stadig en lille drøm om en dag at vende tilbage igen.”

Hvad savner du mest ved Aarhus?

”Den genkendelighed, der er. Det er jo der, min omgangskreds og mine venner er. Jeg føler mig altid hjemme i Aarhus. Selv nede i byen. Jeg kom rigtig meget på Shen Mao, der er en blanding af en bodega, bordtennisbar og natklub. Det var fedt, fordi de kendte mig. Især efter det begyndte at gå amok med karrieren, var det superrart at komme og bare være Melvin. Det var jeg faktisk ret ked af at skulle slippe. Jeg frygtede, at mine venner ville glemme mig, men de har været gode til at besøge mig i København, og jeg har selv kunnet mærke, at mit overskud er blevet større. Nu glæder jeg mig til at komme til Aarhus og besøge vennerne. Så bliver det bare på en lånesofa eller et hotel i stedet for min gamle lejlighed i Ceres-byen.”

Passer det, når folk joker med forskellen på københavnere og jyder?

”Ja, det gør det faktisk. Jeg får at vide af mine venner fra Sjælland, at jeg snakker langsomt. Men det er jo bare dem, der snakker mega hurtigt! I København er det også virkelig en ting, at man tager ud og drikker kaffe. Det gør man selvfølgelig også i Jylland, men der er jo kaffebarer over det hele her. København er i det hele taget, hvad man i Jylland ville kalde for ’superpoppet’. Vi havde da et par enkelte natklubber, vi tog på, hvis vi ville være fine på den. Men de er jo over det hele i København. Man skal virkelig et godt stykke ud på Amager for at finde noget, der ikke er supersmart – som i Aarhus.”

Bliver du modtaget på forskellig vis, afhængigt af hvor du optræder?

”Når jeg er i Nordjylland for at optræde, griner folk uden lyd. Jeg havde engang et show på Den Sorte Boks i Holstebro. Der var helt mørkt, så man ikke kunne se publikum. Undervejs var der ikke en eneste, der grinte. Jeg tænkte: ’Shit, det er et dårligt show. Det er jo helt ringe det her.’ Bagefter kom jeg ud i foyeren, og der gik folk og sagde ting som: ’Kæft, det var sjovt’ eller ’Ej, det var da det sjoveste show!’ Jeg kan huske, jeg tænkte: ’Næste gang må I gerne lige sige det til jeres ansigter.’ For der var ingen lyd på. Jyder er generelt mere tilbageholdende med det store grin, og jo mere nordpå, man kommer, jo mere udtalt bliver det.”