Sensuel er ikke et ord, jeg ofte bruger om biler. I særdeleshed ikke om Audi. Den elegante tysker er nærmest indbegrebet af afmålt emotion og maskinel kontrol, men lige RS5 har det der ekstra. Det der sanselige og uudgrundelige, der er ligeså svært at definere som den løse hoftelinje, der sammen med den bastante C-stolpe er bilens designmæssige signatur.

Allerede i standardudgaven med fire cylindre er A5 en smuk bil, men i forbifarten glider den alligevel ubemærket gennem synsfeltet. Det gør den ikke, når der står RS5 på bagklappen. Så bliver den lige lidt ondere at se på. Luftindtagene foran er vokset, frihøjden er sænket, og bilen synes bredere og ondere. Når du først ser den, så kigger du virkelig på den.

Hop ind i den, og du bliver bekræftet i, at det her ikke er nogen almindelig A5’er. Det tykke læderrat i dine hænder, det dybe sportssæde i mønstersyet skind og den sort/røde digital-instrumentering med omdrejningstælleren i midten. Der er nogen, der har gjort en sportsvogn ud af A5 – og de har gjort det godt.

Tryk på startknappen, så er din A5 pludselig mindre pæn. Den buldrer og knurrer som en værtshusgæst, der lige har fået en skarp for meget. Ikke inden for vesten, men under køleren gemmer RS5 på en 2.9 liter V6-maskine med to turboladere og 450 hestekræfter.

En veloplagt og voldsom motor, der leverer 600 Newtonmeter ved 1900 omdrejninger og ellers udmærker sig ved at være lige så smidig, som den er stærk. Jeg har før været lidt efter den tøven, man oplever i drivlinjen på standardversionerne af A5, men i RS5 får du øjeblikkeligt svar på tiltale, som det sig hør og bør i en regulær sportsvogn.

Accelerationstiden fra 0-100 km/t siger 3,9, og betaler du lidt ekstra, kan topfarten frigives fra 250 til 280 km/t. Purister vil naturligvis savne den buldrende V8, som sad i forgængeren. Jeg synes, det klæder Audi at følge tidens downsizing-trend, når det som her kan gøres uden at gå ned på hverken kræfter eller køreglæde.