Inden vi kommer for godt i gang, Ulrik: Hvad tænder dig ved gartnerfaget?

”At læse planterne. Altså, planter viser selv, hvordan deres trivsel er. Hvis de taber bladene, eller de sætter gule blade, så er det tegn på forskellige ting. I det kan man læse, hvad de mangler. Det, vil jeg sige, tænder mig rent fagligt.”

Har du en yndlingsplante?

”Hm, det må nok være en Polyscias Fabian. Det er en rigtig pæn plante, der har også lidt træstruktur over sig. Og så er det en svær plante at passe. Den har mange svage punkter. Men jeg synes, det er fedt, når det lykkes.”

Der går næsten lidt sport i det?

”Ja, det gør der. Der er rigtig mange ting, der kan gå galt, hvis man ikke servicerer den rigtigt.”

Med det forbehold, at planter ikke kan skæres over én kam, er der så alligevel nogle grundlæggende tricks til at holde dem i live?

”Først og fremmest at de får den rette mængde lys. Det er et af de vigtigste grundlag.”

Er det i virkeligheden noget, som folk ofte undervurderer betydningen af?

”Ja, og det kan både være for lidt og meget. En skyggeplante bliver fx virkelig stresset ved for meget lys. Og en plante, der i dens oprindelige miljø oplever lys, vil reagere voldsomt på en skyggefuld plads.”

Så det er noget med at få læst ordentligt op på ens planters behov?

”Ja! Og så er der selvfølgelig mange andre forhold at tage højde for. Temperaturen, om planten får træk og så videre.”

Er der et almengyldigt tip til at få gang i en plante, der er så godt som død?

”Man skal jo forsøge at vande noget liv tilbage igen, uden at man overvander planten. Det skal man passe på med. En svækket plante kræver ekstra opmærksomhed.”

Så det er måske noget med – ligesom du fortalte til at begynde med – at læse planten?

”Det er det, ja. Inden for fx ficus-verdenen kan man sige: Hvis et gult blad let ryger af, får den for meget vand. Hvis det er lidt fast, får den for lidt vand. Falder grønne blade af, mangler den ofte lys.”