Champagne
Foto: Rasmus Palsgård

Champagne til nytår? Her er fem af de bedste champagner fra den bedste årgang i dette årtusinde

Vanen tro afviklede vinimportøren L’Esprit du Vin sin årlige top-20-smagning af champagne. Årets tema var 2008, der regnes for at være en af de største i dette årtusind. Årgangen er blandt andet kendt for sin gnistrende, markante syre, og det viste sig, at de vine, der bonede mest ud på syrebarometret, også klarede sig bedst på point i smagningen.

Et årligt tilbagevendende højdepunkt for champagnenørder er vinimportøren L’Esprit du Vins top-20-champagnesmagning. Hvert år har sit eget tema, og inden for dette har man plukket de største champagner, der får lov til at dyste mod hinanden i en blindsmagning. Feltet med champagner bliver offentliggjort på forhånd, men rækkefølgen er komplet ukendt for gruppen af smagere, der i år talte 32 personer. I virkeligheden var der tale om en top-23, for der var i alt 23 champagner med i feltet. Disse blev vurderet efter 100-pointskalaen.

Temaet er hvert år bundet op på en specifik årgang, og i år stod 2008 for skud. I forhold til nogle af de seneste års smagninger, der blandt har fokuseret på 1995 og 2002, var dette års tema forholdsvis ungt, og det er heller ikke alle de store producenter, der endnu har frigivet 2008, herunder det velsagtens mest anerkendte af dem alle, Krug.

Stor årgang

Når 2008 alligevel er interessant at dykke ned i, skyldes det, at årgangen sammen med 2002 regnes for at være den største i indeværende årtusind, og årets top-20 var således en strålende anledning til at stifte bekendtskab med dennes potentiale. Og jeg skriver ’potentiale’, fordi man med rimelighed kunne forvente, at få af disse champagner ville være på deres egentlige topniveau, fordi de endnu er unge og i en udviklingsfase, som kan vare flere årtier endnu.

2008 så ellers ud til at blive en svær årgang. Blomstringen i maj gik dog efter planen, og man formåede også at kontrollere de gængse sygdomme med succes. Den store udfordring var, at solen ikke for alvor kiggede frem i løbet af august, hvor druerne bevæger sig ind i den afgørende modningsfase. Således så faren for ringe modenhed i druerne og følgende tab af koncentration og kompleksitet ud til at være reel, lige indtil solen bragede frem i september og sikrede den fornødne modenhed i sidste øjeblik.

Den forholdsvis moderate mængde sol og varme resulterede også i meget høje syreniveauer, der på den korte bane sikrer friskheden i vinene, mens den på længere sigt fungerer som det konserveringsmiddel, der giver flaskerne en lang levetid på langs i kælderen.

P1040975.jpg

Flere biochampagner i spil

Vanen tro var kendte mærkevarechampagner såsom Cristal, Dom Pérignon, Sir Winston Churchill og Moët & Chandon repræsenteret i feltet, men i takt med tidens ånd, der ikke mindst på landets bedste restauranter favoriserer mindre, biodynamiske producenter, var der også en bred vifte af topproducenter inden for genren at finde, herunder Jacques Lassaigne, Larmandier Bernier, De Sousa og Marguet.

Mens de klassiske champagnehuse spiller på de velkendte tangenter med citrus og æble blandet med rugbrød, toast, brioche, nødder og svampe i en velafrundet balance mellem friskhed, rundhed og venlighed, går de mindre bioproducenter oftere mere aggressivt til værks med champagner, der gerne vil udtrykke noget mere specifikt. Det kunne være en heftig syre blandet med stor mineralitet eller en mere oxideret, åben frugt blandet med mere modne noter.

Der er intet rigtigt eller forkert – kun spørgsmål om personlige referencer, og det interessante ved at have begge stilarter med er, at der kommer et langt større spænd rent typemæssigt, hvilket også giver anledning til at se, hvad nogle af landets mest erfarne champagnedrikkere sætter pris på i øjeblikket.

Mastodonter skuffede

Det kan være sjovt at gætte på, hvilken champagne man sidder med i glasset, men det kan også være farligt i forhold til bedømmelsen af vinen, fordi man både kan være tilbøjelig til at favorisere og forfordele, på baggrund af hvad man tror, det er. Således undlod jeg at fokusere på at gætte for i stedet at koncentrere mig om at vurdere kvaliteten i glasset. Dog kunne jeg ikke undgå at tænke, at nummer tre meget vel kunne være Dom Pérignon, eftersom jeg besøgte huset i Champagne i sommer i anledning af frigivelsen af netop 2008, og således havde jeg den i frisk erindring.

Vinen duftede af abrikos, mango og kandiseret frugt i samspil med de klassiske noter af brød og gær. Jeg savnede lidt friskhed og spændstighed i vinen, som jeg gav 88 point. Det viste sig at være Dom Pérignon, der heller ikke i år formåede at markere sig i toppen med sin 14. plads og gennemsnitsscore på 91,07 point.

P1040949.jpg

Glæde over den gule enke

Mere begejstret blev jeg, da nummer seks kom på bordet. Den havde masser af power, koncentration og syre, og så fornemmede jeg, at der endnu var et stort uforløst potentiale. Der var noter af røde æbler, gule blommer, flødekaramel, flintesten og svampe og en lang, lang eftersmag. En både saftig, fræk og seriøs champagne, som jeg gav en store på 94 point, min næsthøjeste score på dagen. Der viste sig at være tale om Veuve Clicquot, der på trods af sit lidt støvede image igen klarede sig godt med en samlet sjetteplads og 92,5 point i gennemsnit. Meget bedre klassisk champagne fra 2008 bliver svær at finde, hvis du spørger mig.

Også nummer syv gjorde sig positivt bemærket. Jeg noterede mig, at den var lidt kluntet for nuværende, men at potentialet var stort med en gnistrende mineralitet, stor mundfylde og tropiske frugtnoter. Det viste sig at være den ene af to Cuvée des Caudalies fra biodynamiske De Sousa, hvor denne var degorgeret i 2016, mens den anden, vin nummer 11, var degorgeret i 2014.

Efter degorgeringen daler friskheden, mens de modne noter kommer frem. Jeg foretrak den senest degorgerede, som jeg gav 92 point, mens jeg gav 89 til 2014-degorgeringen. Samlet set var panelet uenigt med mig, for her var der byttet rundt på vinenes scores, således at 2014-degorgeringen fik 92,34 point, mens 2016’eren fik 92,72 – tæt løb, og det rakte til henholdsvis en samlet anden- og tredjeplads for De Sousa Cuvée des Caudalies, som er producentens topchampagne.

Top 5

Den samlede top 5 var som følger (med undertegnedes karakter i parentes):

  1. Sapience, Marguet, L'Esprit du Vin, 93,48 point (89)
  2. Cuvée des Caudalies, De Sousa, L'Esprit du Vin, 93,34 point (89)
  3. Les Crayères, Marguet, L'Esprit du Vin, 92,81 point (96)
  4. Cuvée des Caudalies (deg. 2014), De Sousa, L'Esprit du Vin, 92,72 point (92)
  5. Clos des Goisses, Philipponnat (magnum), Løgismose, 92,17 point (90)

Ikke helt på toppen

Efter gode oplevelser med nummer seks og syv dykkede det gevaldigt med de to næste. Nummer otte gav jeg sølle 85 point på grund af dens noter af harsk karamelfudge og skæve syre, der tenderede eddikestik. Det viste sig at være kultchampagnen Cristal fra Louis Roederer, der måtte kigge langt efter toppen med en samlet 19. plads og en score på 90,76 point.

Værre gik det for Moët & Chandon, der måtte helt ned at skrabe bunden på 23. pladsen med 89,43 point. Der var lidt drama her, fordi nogle mente at have fået en fejlbehæftet flaske, mens andre ikke gjorde. Sagen var, at alle glas blev serveret fra den samme magnumflaske, så det argument gik ikke. Under alle omstændigheder virkede den træt og bekymrende ældet i forhold til sine konkurrenter, og placeringen i bunden var fair baseret på indholdet i glasset, der havde antydningen af prop.

Blandt andre store huse, der ikke klarede vejen til toppen, var Sir Winston Churchill fra Pol Roger, som måtte tage til takke med en samlet 18. plads og en samlet score på 90,9 point. Personligt nød jeg dog vinen, der havde en delikat, finesserig næse med noter af røde æbler, vitaminpiller og hø, mens den i munden viste, at koncentrationen til fremtidig storhed er til stede, om end den var temmelig lukket på dagen. 93 point herfra.

Jeg satte også pris på R&L Legras’ Cuvée Saint Vincent, som jeg honorerede med 92 point for et ekstremt klassisk udtryk med masser af brioche, flødekaramel og svampe i både næse og mund kombineret med masser af syre og koncentration. Samlet set rakte det dog kun til en midterplacering som nummer 12 med 91,24 point.

P1040984.jpg

Masser af syre

Som skrevet er 2008 kendt for sit høje syreniveau, der blev bekræftet under smagningen. Det gjaldt ikke mindst vin nummer 10, der var min personlige topscorer med 96 point. Det var naturvinschampagne på den frække måde med noter af fuldmodne æbler, havbund og østers kombineret med noget fermenteret i retning af lufttørret skinke.

Der var en ekstrem kraft og fuld fart frem med enorm syre og koncentration og en indikation om, at vinen har mange år i sig endnu. 96 point til biodynamiske Benoit Marguets enkeltmarkschampagne Les Crayères, der landede på en samlet tredjeplads med 92,81 point. Jeg har tidligere skamrost selvsamme champagne, dog i 2011-årgangen, og jeg havde således på fornemmelsen, at der var tale om Marguet; et glædeligt gensyn.

Vin nummer 12 havde om muligt endnu mere syre, og om end jeg fandt det tiltalende, savnede jeg den sidste balance og koncentration til at håndtere syren, og så havde den – såvel som flere andre af naturchampagnerne – en udtalt note af banan, som jeg ikke bryder mig om. 89 point. Det var jeg tilsyneladende forholdsvis ene om at synes, for vinen, deluxecuvéen Sapience fra selvsamme Marguet, løb med sejren og en samlet score på 93,48 point. Det er en vin, der laves i meget små mængder, så man bør nok ikke vente for længe med at slå til, hvis man ønsker sig et eksemplar af 2008’eren.

Vi venter på forløsningen

Generelt var syreniveauet højt, og i min mund blev det tydeligt, hvilke producenter der havde druematerialet med tilstrækkelig koncentration og dybde til at håndtere den. Høj syre alene resulterer i nogle temmelig heftige oplevelser i munden, der i hvert fald ikke egner sig til aperitif, men som velsagtens kan tøjles med den rigtige mad til. Generelt var jeg ikke i den syvende himmel overordnet set, og jeg fornemmede, at det gjaldt over det meste af linjen.

Omvendt var der også ganske få champagner, som virkelig skilte sig negativt ud. Min egen vurdering er, at 2008 ganske enkelt endnu er så ung som årgang, at den langt fra viser, hvad den kan, og det vidner også om et højt gennemsnitsniveau, når 23 champagner lægger sig inden for et spænd på 4,05 point (89,43-93,48). Og så skal vi huske på, at Krug ikke var repræsenteret, mens andre huse ligeledes venter med at frigive deres topcuvéer, herunder Deutz og Veuve Clicquot, og flasker som disse plejer at være med til at hæve gennemsnitsscoren.

Konklusionen må derfor være, at 2008 brager igennem på syren, og at du skal lade flaskerne ligge på langs, så længe du kan holde ventetiden ud, hvis du vil have det optimale ud af dem. 2008 er på nuværende tidspunkt som en sportsvogn, der endnu har fartbegrænsningen slået til.  

Rasmus Palsgård top 5

  1. Les Crayères, Marguet, L'Esprit du Vin, 96 point
  2. Vintage 2008, Veuve Clicquot, Moët Hennessy, 94 point
  3. Sir Winston Churchill, Pol Roger, Sigurd Müller, 93 point
  4. Cuvée Saint Vincent, R&L Legras, Jersild Vin, 92 point
  5. Cuvée des Caudalies (deg. 2016), De Sousa, L'Esprit du Vin, 92
Se, hvad vi ellers skriver om: Champagne, Nytår, Guide og Nytårsmenu