Et årligt tilbagevendende højdepunkt for champagnenørder er vinimportøren L’Esprit du Vins top-20-champagnesmagning. Hvert år har sit eget tema, og inden for dette har man plukket de største champagner, der får lov til at dyste mod hinanden i en blindsmagning. Feltet med champagner bliver offentliggjort på forhånd, men rækkefølgen er komplet ukendt for gruppen af smagere, der i år talte 32 personer. I virkeligheden var der tale om en top-23, for der var i alt 23 champagner med i feltet. Disse blev vurderet efter 100-pointskalaen.

Temaet er hvert år bundet op på en specifik årgang, og i år stod 2008 for skud. I forhold til nogle af de seneste års smagninger, der blandt har fokuseret på 1995 og 2002, var dette års tema forholdsvis ungt, og det er heller ikke alle de store producenter, der endnu har frigivet 2008, herunder det velsagtens mest anerkendte af dem alle, Krug.

Stor årgang

Når 2008 alligevel er interessant at dykke ned i, skyldes det, at årgangen sammen med 2002 regnes for at være den største i indeværende årtusind, og årets top-20 var således en strålende anledning til at stifte bekendtskab med dennes potentiale. Og jeg skriver ’potentiale’, fordi man med rimelighed kunne forvente, at få af disse champagner ville være på deres egentlige topniveau, fordi de endnu er unge og i en udviklingsfase, som kan vare flere årtier endnu.

2008 så ellers ud til at blive en svær årgang. Blomstringen i maj gik dog efter planen, og man formåede også at kontrollere de gængse sygdomme med succes. Den store udfordring var, at solen ikke for alvor kiggede frem i løbet af august, hvor druerne bevæger sig ind i den afgørende modningsfase. Således så faren for ringe modenhed i druerne og følgende tab af koncentration og kompleksitet ud til at være reel, lige indtil solen bragede frem i september og sikrede den fornødne modenhed i sidste øjeblik.

Den forholdsvis moderate mængde sol og varme resulterede også i meget høje syreniveauer, der på den korte bane sikrer friskheden i vinene, mens den på længere sigt fungerer som det konserveringsmiddel, der giver flaskerne en lang levetid på langs i kælderen.

Flere biochampagner i spil

Vanen tro var kendte mærkevarechampagner såsom Cristal, Dom Pérignon, Sir Winston Churchill og Moët & Chandon repræsenteret i feltet, men i takt med tidens ånd, der ikke mindst på landets bedste restauranter favoriserer mindre, biodynamiske producenter, var der også en bred vifte af topproducenter inden for genren at finde, herunder Jacques Lassaigne, Larmandier Bernier, De Sousa og Marguet.

Mens de klassiske champagnehuse spiller på de velkendte tangenter med citrus og æble blandet med rugbrød, toast, brioche, nødder og svampe i en velafrundet balance mellem friskhed, rundhed og venlighed, går de mindre bioproducenter oftere mere aggressivt til værks med champagner, der gerne vil udtrykke noget mere specifikt. Det kunne være en heftig syre blandet med stor mineralitet eller en mere oxideret, åben frugt blandet med mere modne noter.

Der er intet rigtigt eller forkert – kun spørgsmål om personlige referencer, og det interessante ved at have begge stilarter med er, at der kommer et langt større spænd rent typemæssigt, hvilket også giver anledning til at se, hvad nogle af landets mest erfarne champagnedrikkere sætter pris på i øjeblikket.

Mastodonter skuffede

Det kan være sjovt at gætte på, hvilken champagne man sidder med i glasset, men det kan også være farligt i forhold til bedømmelsen af vinen, fordi man både kan være tilbøjelig til at favorisere og forfordele, på baggrund af hvad man tror, det er. Således undlod jeg at fokusere på at gætte for i stedet at koncentrere mig om at vurdere kvaliteten i glasset. Dog kunne jeg ikke undgå at tænke, at nummer tre meget vel kunne være Dom Pérignon, eftersom jeg besøgte huset i Champagne i sommer i anledning af frigivelsen af netop 2008, og således havde jeg den i frisk erindring.

Vinen duftede af abrikos, mango og kandiseret frugt i samspil med de klassiske noter af brød og gær. Jeg savnede lidt friskhed og spændstighed i vinen, som jeg gav 88 point. Det viste sig at være Dom Pérignon, der heller ikke i år formåede at markere sig i toppen med sin 14. plads og gennemsnitsscore på 91,07 point.

Glæde over den gule enke

Mere begejstret blev jeg, da nummer seks kom på bordet. Den havde masser af power, koncentration og syre, og så fornemmede jeg, at der endnu var et stort uforløst potentiale. Der var noter af røde æbler, gule blommer, flødekaramel, flintesten og svampe og en lang, lang eftersmag. En både saftig, fræk og seriøs champagne, som jeg gav en store på 94 point, min næsthøjeste score på dagen. Der viste sig at være tale om Veuve Clicquot, der på trods af sit lidt støvede image igen klarede sig godt med en samlet sjetteplads og 92,5 point i gennemsnit. Meget bedre klassisk champagne fra 2008 bliver svær at finde, hvis du spørger mig.

Også nummer syv gjorde sig positivt bemærket. Jeg noterede mig, at den var lidt kluntet for nuværende, men at potentialet var stort med en gnistrende mineralitet, stor mundfylde og tropiske frugtnoter. Det viste sig at være den ene af to Cuvée des Caudalies fra biodynamiske De Sousa, hvor denne var degorgeret i 2016, mens den anden, vin nummer 11, var degorgeret i 2014.

Efter degorgeringen daler friskheden, mens de modne noter kommer frem. Jeg foretrak den senest degorgerede, som jeg gav 92 point, mens jeg gav 89 til 2014-degorgeringen. Samlet set var panelet uenigt med mig, for her var der byttet rundt på vinenes scores, således at 2014-degorgeringen fik 92,34 point, mens 2016’eren fik 92,72 – tæt løb, og det rakte til henholdsvis en samlet anden- og tredjeplads for De Sousa Cuvée des Caudalies, som er producentens topchampagne.