Hvordan er man så forudseende at finde Zlatan Ibrahimovic før alle andre og filme ham konstant?

”Min bror, Magnus Gertten, og jeg havde i mange år en masse videomateriale liggende med Zlatan. I slutningen af 90’erne lavede vi en dokumentarfilm om Malmø FF’s kamp for overlevel-se i Allsvenskan (den svenske pendant til Superligaen, red.).

Vi lærte spillerne godt at kende, og da Malmø FF rykkede ud af Allsvenskan, blev vi enige om at lave en dokumentarfilm mere, der skulle hedde ’Vejen tilbage’. Vi havde opdaget, at der var en stor kløft imellem de ældre og de yngre spillere på holdet, og den unge opkomling Zlatan Ibrahimovic repræsenterede dette eminent godt.



Han var ikke bange for at sige, at han kunne blive verdens bedste, og mange var enige – de var såmænd bare overbeviste om, at han ikke havde mentaliteten til at blive verdens bedste i en holdsport. Vi blev lynhurtigt draget af hans væremåde og selvtillid. Alligevel troede vi egentlig ikke, at vi nogensinde skulle bruge alt vores overskydende materiale med ham, men så gik Zlatan Ibrahimovic jo hen og blev større end Sverige.”

Hvad var det ved den stjernestatus, der fik jer til at lave jeres arkivmateriale om til en film?

”Zlatan er den mest succesfulde svenske idrætsudøver nogensinde, og han er enormt ombejlet, men samtidig anses han for at være et tillukket menneske. For min bror og mig stod det efterhånden klart, at vi lå inde med materiale, der kunne kaste nyt lys over Zlatan. For når vi så materialet med ham igennem, opdagede vi en ung mand, der bestemt ikke havde noget imod at blive filmet. Det kunne han faktisk ret godt lide, og det viste sig at være vores held.”

Bad han selv om at blive filmet, eller var han udelukkende jeres påfund?

”Vi syntes, at han var interessant, og det syntes han jo nok også selv. Han leverede fremragende, inviterede os med overalt og var meget åben om sit liv og sine tanker.

Alle berømtheder finder på et tidspunkt et image, som de gerne vil finpudse, og Zlatans er i dag at være en hård karl, men det image havde han ikke dengang. Han var bare en ung mand med en enorm selvtillid. Han blev en stjerne som 18-årig, men det førte også en markant ensomhed med sig. Alle ville have noget af Zlatan, men han var endnu ikke sikker på, hvad han ville give dem.”



Var I bange for, at jeres arkivmateriale ville udstille en side af ham, hvor han endnu ikke havde helt styr på, hvem han var?

”Med ’Den unge Zlatan’ viser vi sider af nutidens superstjerne, som han ikke selv har villet fortælle, men vi frembringer også ting, som vi aldrig ville have kunnet vise før nu. I sin berømte selvbiografi ’Jeg er Zlatan’ fortæller han eksempelvis om sin far, og lignende materiale har vi ligget inde med i alle disse år også. Men vores moralske kompas fortalte os, at det ville vi som dokumentarfilminstruktører ikke kunne vise frem.”

Hvorfor ikke?

”Vi skal ikke afsløre noget om Zlatan, blot dokumentere ham. Et godt eksempel er, at man i filmen oplever en af hans tidligere kærester, som han ikke selv nævner med et ord i sin bog.

Vi ser dem sammen, efter at Zlatan har mødt hende på en træningstur med Malmø FF. Her vurderede vi, at netop den historie var vigtig, fordi man igennem den forstår det pres, der er på så ung en stjerne, og opdager, hvordan det gør ham mere og mere ensom, og hvor svært han har ved at opretholde ’almindelige’ relationer. Allerede dér fornemmer man, at han aldrig vil få et normalt liv.”

Hvordan har I holdt balancen mellem at afsløre og dokumentere?

”I vores film er vi med på en kigger, mens Zlatan lærer at blive voksen. Det er den proces, vi følger ham i. Folk tror ikke, at han kan, men han vokser og bliver til en verdensstjerne.

Det er sjældent, at man får lov til at komme med helt ind i omklædningsrummet i den moderne fodboldverden, og derfor blev vi også enige om, at denne film ville være en interessant idé at føre ud i livet. Vi har ikke talt med Zlatan om filmen, for vi synes, at den skal være uafhængig og dokumenterende, men jeg er sikker på, at han vil blive glad for den.”

’Den unge Zlatan’ har premiere 1. juni og er en del af DOXBIO.

Andre gode sportsdokumentarer:

En forårsdag i helvede’ (1976)

Jørgen Leth vakte international opsigt med sit portræt af cykelklassikeren Paris-Roubaix, hvor rytterne tumler rundt på brostenene. Efterfølgende vaskes sejre og nederlag af under bruseren.

’Beyond the Mat’ (1999)

Et kærligt, men hårdt portræt af en udspekuleret sportsgren. Wrestling er på mange måder lige dele sport, show og teater og en verden, som helt sikkert er mere barsk, end du tror.

’Senna’ (2010)

Instruktør Asif Kapadia vandt Oscar-statuetten for ’Amy’ i år, og med filmen om Formel 1-køreren Ayrton Senna, der omkom i 1994, formår Kapadia at skabe nerve og bid i arkivmaterialet.

LÆS OGSÅ: Verdens to største narkobaroner i nye tv-dramaer

LÆS OGSÅ: Streaming: Fem film der var forudsagde fremtiden

LÆS OGSÅ: Et år i hælene på popstjernen Christopher