Casper Balslev har haft stor succes med reklamefilm for Royal Beer og Mercedes og har lavet musikvideoer for en stjernerække af kunstnere som alt-J, Mew og Mø.
Nu er han aktuel med sin første kortfilm 'For Enden af Regnbuen', der handler om en nordjysk kriminel, der efter et røveri er på flugt med alle pengene i en Ford Mondeo. På flugt fra både politiet, vennen, som han har begået røveriet med, og fra sin fortid.
Han bruger regnbuen i horisonten som sin ledestjerne på en mørk rejse gennem et mørkt Nordjylland. Hovedrollen Kevin spilles af skuespiller Jonathan Harboe, som gennemgik en stor forvandling under optagelserne.
Her fortæller instruktør Balslev blandt andet om sit forhold til Nordjylland og om arbejdet med 'For Enden af Regnbuen', der har premiere på euroman.dk i dag.
Hvorfor har du lavet filmen?
”Jeg har brugt mange år sammen med Christian Gamst (manuskriptforfatter, red.) på at finde den rigtige historie at skrive sammen. Vi har været forbi nogle andre typer historier, men det var vigtigt for mig, at min første rigtige kortfilm skulle have en personlig indgang. Og at det skulle være noget, som jeg følte, at kun jeg kunne fortælle og ingen andre kunne.”
”Vi udviklede denne historie sammen og ville også gerne have, at den skulle have et vist format. Jeg havde ikke lyst til at lave en film, der kun foregik indenfor fire vægge i København, men ville gerne ud og mærke vind og vejr og natur. Altså, komme ind i en anden verden, som ikke er den fra ’Underverden’ eller ’Pusher’. Derfor var udgangspunktet at lave en fortælling, som var sat op i det nordjyske.”
”Selvfølgelig har min film også nogle elementer, som f.eks. ’Underverden’ eller ’Pusher’ har. Men jeg har ikke set et crime-univers i Nordjylland før.”
Hvad har ellers inspireret dig?
”Jeg er vokset op med min gamle videobutik i Hjørring, der hed Vendelbo Video, hvor jeg har lånt rigtig mange film, både a- og b-film, som barn og teenager. Jeg har virkelig set mange videofilm og har altid været fascineret af nogle lidt forslåede karakterer, der prøver at komme på benene igen og har nogle at skulle hævne sig på. Det kunne være ’En mand ser rødt’ eller ’Rambo’. Jeg vender altid tilbage til den slags film.”
”I min portrættering af Nordjylland har det været vigtigt for mig at være tro mod regionen, dialekten og de forskellige locations. Der er f.eks. en scene fra filmen på et bordel, hvor min hovedperson opsøger sin ekskæreste, der er prostitueret i sådan et rigtigt provinshus. Hvis man kører rundt på landet i Jylland, så vil man kunne genkende de røde skilte i vinduerne. Jeg kan godt lide at undersøge, hvad der er inde bag murerne, og dette er min fortolkning af, hvordan der ser ud i sådan et provinsbordel.”
Hvor i Nordjylland har du filmet henne?
”Jeg er selv opvokset i Hjørring, der ligger lige i midten af Nordjylland. Og der, hvor vi har optaget filmen, er nok alle de steder, hvor jeg kommer, når jeg er i området og skal have noget luft mellem ørene. Det er ude i Tornby, lige under Hirtshals, det er ude ved Nørre Lyngby, det er ude ved Lønstrup. Det er alle nogle langstrakte kystområder, hvor der ikke bor vanvittigt mange mennesker, men dem, som gør, kender alle hinanden. Det er nogle vilde locations, nogle vilde billeder, man skabe deroppe, og det er også noget, som jeg ikke har set på film før. Derfor har jeg også længe haft lyst til at lave noget fra området.”
”Som barn har jeg fløjet rundt med min far, der var luftfotograf, henover hele Nordjylland – han har lavet en bog, der hedder ’Danmark set fra luften’. Jeg har altid haft en fascination og en kærlighed til det område. Jonathan Harboe var overrasket over, hvor råt og blæst det var, og hvor brede strandene var. Jeg var mest overrasket over, at Jonathan ikke havde været der før.”
”I Nørre Lyngby, hvor vi også har skudt noget af filmen, der er kysten ved at æde sig ind i landet. Derfor er der mange sommerhuse i området, der er blevet kylet ned på stranden og ned i vandet. Man har også været nødt til at fjerne en kirkegård, fordi der dumpede kister med skeletter ned på stranden.”
Hvad kendetegner de folk, der bor der?
”Det er jo vendelboer, der snakker vendelbosk med en så tyk dialekt, at du slet ikke kan forstå det, hvis du kommer udefra. Men de små nuancer i sproget svinger meget i området. De taler på én måde i Hjørring, men tager du ti kilometer væk, kan du høre forskel. Det er en meget bred skare af folk, der bor i området. Fra de kulturelle til de prollede."
Hvordan er hovedpersonen?
”Det er en 100 procent opdigtet person og ikke en, jeg kender fra virkeligheden. Jeg vil sige, at han endte med at blive mere lokal, end jeg havde planlagt. Til at starte med var jeg i tvivl om, vi kunne lave ham så nordjysk, men især med Jonathans arbejde og hjælp fik vi gjort ham mere lokal – og også mere prollet, end jeg havde forventet.”
”Det har været en lang arbejdsproces med mange snakke om, hvordan han skulle se ud, og hvordan vi kunne forvandle Jonathan til en mere smadret person.”
Hvorfor spiller regnbuen en stor rolle i filmen?
”Oprindeligt sendte jeg et andet manuskript ind til Christian Gamst for 1,5 år siden. Det handlede også om en karakter, der stak af fra et røveri og blev jagtet på en aften. Vi var begge vilde med ideen, men følte, at den manglede et mål – altså, et overhovedet mål om, hvor han skulle starte og ende henne. Og så var det, at jeg kom op på, at regnbuen er et fedt billede på et mål, man kan går mod. Samtidig giver det også et fedt twist på historien, at hovedpersonen til at starte med ikke kender sit mål, men undervejs går det op for ham, at han kan gå mod den her vision af en regnbue og til sidst ende i det. Det blev målet i sig selv for filmen, og så kunne der ligesom ske alt muligt indimellem.”
”Vi ville også gerne lave en roadmovie, hvor vi konstant kunne smide hovedpersonen ind i en ny scene og konstant sparke stolen væk under ham igennem hele filmen. Fra første frame er han en mand, der er presset. Men det var også vigtigt for os, at han blev en likeable karakter, så man holder af ham, selvom han sejler rundt i hans beslutninger hele tiden.”
Hvad kan du lide ved kortfilmsformatet?
”At det er et ret effektivt format. Jeg kan godt lide effektiv historiefortælling. Men det er også et meget svært format at arbejde i, du har ikke fordybelsen som i en spillefilm, og det kræver en vis præcision i historien og manuskriptet og så skal det have en form for svirp med halen til sidst også. Du må ikke kede folk, for ellers klikker de bare væk hurtigt, da filmen kommer til at få sit liv online.”
Hvad håber du på, at filmen får af betydning for dig?
”Jeg vil meget gerne udvikle mere i den her dur – og gerne film i Jylland. Derfor er denne film også en form for undersøgelse, for jeg håber på, at den kan bevise, at man kan lave noget, som er suspense-fyldt og underholdende og har noget format ved at skyde oppe i det nordjyske.”
”Jeg savner film fra det område. Når folk spørger, hvad min film minder om, siger jeg, at det er en blanding mellem ’Klumpfisken’, som netop er en nordjysk film, og så ’Pusher’, ’No Country for Old Men’ og ’Fargo’, hvis man skal få nogle internationale referencer på. Især de sidste to film er også nogle af mine yndlings, fordi de undersøger nogle yderområder med skæve eksistenser.”
”Det er klart, at jeg drømmer om at lave spillefilm i fremtiden. Men fordi jeg oprindeligt er uddannet fotojournalist og har lavet reklamefilm i mange år, er jeg måske ikke så velset inde hos DFI, når man skal søge om støtte til film eller fiktion. Derfor kommer jeg til at bruge ’For Enden af Regnbuen’ som et middel til at søge om penge til kommende projekter.”
