Overnatningssted

Jeg elsker Monti, Roms ældste kvarter, som indeholder alt, hvad den kan trække af gyldne huse, små værksteder, snoede brostensgader og barer og restauranter, og jeg vil stadig anbefale det hotel, som for tyve år siden dannede udgangspunkt for mine og Lindas eskapader. Det hedder Grifo og ligger i Via del Boschetto.

Værelserne på tredje og fjerde har tagterrasse, værelse 41 er brudesuiten (et lille romantisk rum med kig til himlen). Det er længe siden, jeg har boet på hotel. Jeg foretrækker en lejlighed og vil i den forbindelse anbefale Monti og bydele som Pigneto, Ostiense, Testaccio og San Giovanni for en lidt mere autentisk oplevelse.


Morgenmad

Romerne spiser ikke morgenmad, det bliver højst en cornetto (sød croissant) til kaffen. Jeg interesserer mig ikke selv for morgenmad, og derfor har jeg heller ingen steder med i min guide.

Der er dog ved at ske noget, særligt brunch er blevet populært, og der åbner også steder, som decideret satser på morgenmad. Det bedste er efter min mening Marigold i Ostiense (jeg vil dog hellere spise frokost der, han laver fantastisk grøn mad), som drives af mesterkokken Domenico Cortese og danske Sofie Wochner.

Det er en gammel løgn, at italiensk brød er godt, det bliver tørt efter tre sekunder, men Sofie Wochner er mesterbager, og hendes brød kan bide skeer med de ypperligste københavnske bagerier. Når det er sagt, så anbefaler jeg, at man springer det måltid over og gemmer appetit til en solid frokost.



Frokost

Min guide adskiller sig fra andre ved også at indeholde unge og moderne restauranter, men frokost i Rom er stadig nogenlunde synonym med traditionel mad, og der er hundredvis af gode at vælge mellem.

Undgå steder, som hverver kunder på gaden og har laminerede menukort på tolv sprog, afvis steder, hvor publikum har lyst hår, og gå efter duften. I bydele som Testaccio og Ostiense kan man være nogenlunde sikker på at få ordentlig mad, mens det er mere tvivlsomt i de meget turistprægede områder.

Inde i Centro ved Den Spanske Trappe og Trevi skal man se sig godt for, og Da Gino ved parlamentet er et rigtig godt bud. Her spiser folk fra det politiske liv, og de gider ikke hundeæde. Alle deres retter holder. Bestil bord. 



Aktivitet 

Min guide til Rom er 100 procent fri for ruiner, men jeg anbefaler én kulturel oplevelse: Tag til kirken Santa Maria della Vittoria og se Berninis geniale skulptur L’Estasi di Santa Teresa.

Han er en af alletiders største billedhuggere og var superstjerne i 1600-tallet, indtil han ragede uklar med paven og drattede ned fra tinderne. Skulpturen i kirken var hans comeback, og det er et radikalt værk, som forestiller den spanske nonne Teresa (eller rettere et syn, hun havde).

Hun flippede ud i sin tro og dyrkede ekstase. Man tror, det er løgn, hvad Bernini kunne gøre med marmor.

Shopping

Hvis man er ved muffen, er det afsted til Brionis shop i Via Condotti (hvor også mange af de andre luksusmodehuse ligger) og købe en cashmerejakke til en halvtredstusinde-mand. Jeg er ofte på jagt efter second hand i Rom, de gik ikke selv i det for 10 år siden, men nu er de ved at ændre kurs.

Stadig kan man dog gøre gigantiske kup i butikkerne i Via Leonina (Monti) og Governo Vecchio (ved Navona), særligt herrefrakker og cashmere bør være indsatsområder. Der er også gode ting på det store søndagsmarked Porta Portese (brugt cashmere er en kilometer derudad), men kvaliteten (og priserne) er langt højere på det lille søndagsmarked på Piazza della Marina i Flaminio (ved Piazza del Popolo).

Det koster et par euro at komme ind, og det holder lommetyvene væk (de er talstærke på Porta Portese, og for øvrigt i bus 40 og 64).

Aftensmad

Jeg er optaget af den ny romerske restauranttype, som kaldes neo-trattoria og anbefaler en masse i min guide. Det er restauranter, som holder ved den stærke romerske madtradition, men gør det med opmærksomhed på små og ordentlige leverandører (modsat størsteparten), og så er det unge køkkener. Vinen er ofte moderne.

Jeg vil anbefale Barred, som ligger i Re di Roma (fire kilometer fra Centro, tag en Uber), og det er både, fordi det er sjovt at se noget andet end det disneyromantiske Rom, fordi maden er rigtig spændende, og fordi stemningen er langt mere loose end inde i midten af byen. Prisniveauet er behersket.

Drinks/natteliv

Man skal være stedkendt for at få noget at drikke efter midnat i Rom, og jeg har derfor en liste af sene steder i bogen. For 10 år siden gik en række bartendere sammen om at åbne en speakeasy-bar (Jerry Thomas Speakeasy fungerer stadig i bedste velgående), og det kastede en mindre bølge af lignende barer af sig.

Den senest tilkomne er Race Club tæt på Monti, som kører en solid 1950’er-stil. Man skal reservere på begge speakeasy-barer. Den gamle restaurant Checchino dal 1887 (også et sjovt sted at spise, tag deres kalvelever i hvidvin) er nedarvet gennem generationer, og den sidst tilkomne har frisket konceptet op ved at åbne en cocktailbar over restauranten med 02-bevilling.

Stedet ligger på Monte Testaccio, som er samlingssted for steder med 05-bevilling, så har man lyst til natteroderi, ligger mulighederne dør om dør.

'Rom – en personlig guide' er på 140 sider, og du kan købe den via Martin Kongstads egen Facebook-og Instagram-profil.