Det er for sjældent, at jeg får skrevet lidt om de restauranter, jeg spiser på. For lang tid siden spiste jeg på Pastis med moderedakteur Frederik, og det udløste en sand jagt på Københavns bedste steak frites. For nylig lavede jeg en lille guide til de bedste arabiske og tyrkiske spisesteder på Nørrebro, og nu er tiden vist kommet til endnu en restaurantanbefaling.
Forleden spiste jeg på Oliver and the Black Circus i Teglgårdsstræde - og det var godt! Man bliver lovet en restaurantoplevelse ud over det sædvanlige, og selvom det primært består af meget engagerede fortællinger fra tjenerne, når de præsenterer retterne, så fungerer det meget godt. Selv kalder de det for en uprætentiøs tilgang til fine dining. Det har de ret i.
Jeg fik fire retter og blev meget mæt. Svinekæber herover til forret, torsk til mellemret, oksemørbrad med bearnaise til hovedret og guldkorn med jorbær og skovsyre (!!) til dessert. I grunden relativt simple retter, men udført overlegent og elegant.
Jeg har altid interesseret mig for mennesker. Det er min store styrke. Det er også derfor, jeg var god som lærer. Snakke med dem, lytte til dem, forstå dem, give dem gode råd og vejledning. Jeg har altid elsket den der kontakt med mennesker. Den byggede jeg ind i fodbolden.