Julegaven til madelskeren: Her er 16 gode kogebøger

Julegaven til madelskeren: Her er 16 gode kogebøger

Der kommer hele tiden nye kogebøger på markedet. Nogle skaber nye tendenser, andre bliver klassikere, og så er der dem, der går i glemmebogen. Vi har samlet 16 appetitvækkende bøger til at lægge under juletræet.

Offentliggjort

En bestseller fylder 25 år

Den er blevet lidt af en bibel for mad- elskere og folk i restaurationsbranchen, og i år er det 25 år siden, at den amerikanske kok, tv-vært, rejsejournalist og forfatter Anthony Bourdain udgav sin bog og gav omverdenen et råt, ærligt og ofte chokerende blik ind bag kokkekulisserne – en verden, han selv havde tilbragt et kvart århundrede i. 

Bogen var med til at give en stemme til folk på gulvet, få mere rock’n’roll ind i køkkenet og gøre madlavning til en livsstil. I anledningen af jubilæet er bogen blevet genudgivet med et nyt forord af den skotske forfatter Irvine Welsh, forfatteren bag bl.a. ’Trainspotting’, som selv var stor fan af Anthony Bourdain.

'Kitchen Confidential – 25th Anniversary Edition', Anthony Bourdain, Bloomsbury Publishing PLC, 152 kr.