Richard blev træt af forretningsverdenens falske smil, interne spil og dumme beslutninger. Nu er han gået på pension som 38-årig

PÅ EN HALVSKRANTENDE videoforbindelse dukker Richard Trovattens ansigt op. Næseryggen og de udtrædende kindben har en let rødlig farve, og de korte stubbe på hans isse er solgule. Han har en tyk sølvkæde om halsen, løse, sorte shorts og en sort undertrøje på, så venerne i hans tonede arme træder tydeligt frem.

Det er kun fire måneder siden, han skiftede jakkesættet og slipset ud med træningstøjet, vinkede farvel til en syvcifret løn og et job hos investeringsbanken J.P. Morgan og pensionerede sig selv som 38-årig.

Richard vender kameravinklen på sin telefon og afslører en træningshal fyldt med mænd og kvinder, der tæsker løs på hinandens plethandsker. De sidste par måneder har han været i Chiang Mai-provinsen i det nordlige Thailand med sin kone, Asya, og deres toårige søn.

Området plejede at være epicenteret for Thailands opiumproduktion, men i dag er det deres kaffe og utallige thaiboksecentre, som Chang Mai er kendt for.