Hit eller bøf: Hestefilm gennem tiden
Robert Redford i hovedrollen som 'Hestehviskeren'. Den film kan du godt undgå.
På trods af heste er nervøse dyr med en invaliderende sparketeknik er den nye danske film ’Tarok’ langt fra det først vrinsk i filmhistorien. Vi har kigget på en række af de mest markante film med heste i hovedrollen. Nogle egner sig på skærmen. Andre skulle være blevet i folden.
BØF: De Røde Heste
Den danske Morten Korch-klassiker er set af mere end to millioner mennesker, hvilket betyder, at ingen nogensinde behøver at gøre det igen. En af de klassiske (heste)scener er, hvor Poul Reichardt siger og synger hestens navn Ibrahim så mange gange, at den sprinter først i mål for at slippe for den utålelige peptalk.
__________
BØF: Hestehviskeren
Den, der hvisker, lyver. Filmen er spillet og instrueret af Robert Redford selv, der blandt fyrer følgende replik af: ”Jeg hjælper heste med menneske-problemer”.
__________
BØF: Warhorse
Steven Spielberg har efterhånden lavet så mange krigsfilm, at han desperat har ledt efter en ny vinkel. Den finder han så ved at fortælle om krigens rædsler – gennem en hest. Tidligere har Spielberg med succes introduceret en meget stor haj og et sjovt rumvæsen i sine film, men med denne hest kommer han altså ikke langt.
__________
HIT: Seabiscuit
Hesten Seabiscuit har været portrætteret tre gange i filmhistorien. Senest i 2003 med et stjernecast af skuespillere som Tobey Maguire Jeff Bridges og Elizabeth Banks. På trods af de gode navne bliver filmen ikke helt forløst og er tæt på at være søvndyssende. Men i det ellers brogede rend af hestefilm er den et mullehår foran de fleste.
___________
HIT: Marx Brothers: En dag på galopbanen
Denne film havde premiere i 1937, og det kan tælles på få hænder, hvor mange film, som kan holde til så mange år på bagen. Men det kan denne klassiker. Sjov og charmerende hele vejen igennem og en understregning af brødrenes genialitet. Nyd denne perle.
LÆS OGSÅ Gys og gru: Fem film til Halloween
FACEBOOK Bliv ven med Euroman