Hvordan og hvorledes modetrends starter og
stopper, kan være svært at finde hoved og hale i. Men slipset, som i mange år
var forbeholdt den personlighedsmæssigt indsnørede CBS’er, har de seneste år
oplevet en renæssance hos den yngre, mere chancevillige generation, der på
uprætentiøs vis har taget den unødvendige stofklump til sig.
I takt med at vores hverdagsbeklædning og
arbejdsuniformer er smeltet mere og mere sammen, kan slipset nu både være en
måde at skrue op for etiketten i et ellers underspillet outfit – eller, med et
farverigt eller løst et af slagsen, en måde at skrue ned for det formelle.
Hvor slipset før var kedeligt og corporate,
er det nu blevet noget, man kan lege og eksperimentere med.
Landets genbrugsbutikker bugner af slips i
alskens motiver, farver og former, og der er også gode fund at gøre, hvis man
dykker ned i de forskellige genbrugsplatforme.
Særligt Sellpy har et stort udvalg, ligesom
fysiske butikker som Times Up Vintage og Another Aspect forhandler brugte slips
– ofte italienske – der har lige præcis den patina, man gerne vil have fingrene
i.
Men det er jo af og til mere held end
forstand at finde det perfekte genbrugsfund. Så hvis du skal ud og erhverve dig
et nyt slips, har vi fundet 11 gode bud, du kan binde om halsen – om det så er
til sommerens bryllup eller bare til at have hængende tilfældigt løst, når du
slingrer ned ad Nørrebrogade en torsdag eftermiddag.
'Dark Blue Heritage Collection Silk Tie' til 1.380 kroner hos E. Marinella.
'Slips - Silke - Gul - Diamant' til 700 kroner hos MOD.
Annonse
Charvet '8,5 cm Silk-Jacquard Tie til 1.679 kroner hos Mr. Porter.
Mfpen 'Grey Formal Tie' til 895 kroner hos Ssense.
'Traditional Hakata Motif × Botanical Dye' til 929 kroner hos Kamakura Shirts.
'Green Small Paisley Leaf Print Silk Self Tipped Tie' til 1.550 kroner hos Drakes.
'Slips i blå med røde og gule firkanter' til 649 kroner hos Herrernes Magasin.
'Original tie, classic, burnt orange & golden yellow patchwork style' til 580 kroner hos Kiriko.
'Ancient Madder Silk Tie - Madder Blue - Hand-Rolled' til 1.104 kroner hos Shibumi Firenze.
'Olive Bourgainville Silk Tie' til 1.091 kroner hos Favourbook.
'Silkeslips med firkanter' til 900 kroner hos Troelstrup.
Det er svært at finde hverdagstøj til mænd, som har kant. Det hele er sgu meget navy og klassisk. Og det er jo et resultat af, at så mange mænd simpelthen klæder sig kedeligt, for at sige det lige ud.