Danskerne  elsker SUV’er, som hverken er for store eller for små. Denne model kan blive et attraktivt valg

Danskerne  elsker SUV’er, som hverken er for store eller for små. Denne model kan blive et attraktivt valg

Sydkoreanske Kia er klar med den elektriske EV5, som skaber ny konkurrence på markedet for mellemstore SUV’er.

Offentliggjort

HVIS DER ER noget, danskerne og skandinaverne generelt elsker, så er det SUV’er, som hverken er for store eller for små. 

Modeller som Volvo XC60 og Tesla Model Y har i årevis ligget helt i top på salgslisterne, og nye el-SUV’er i samme størrelse popper nu op på vejene i et imponerende tempo. 

I slutningen af i år melder Kia sig ind i feltet med den helt nye EV5 – en elektrisk SUV i det hårdt konkurrenceprægede C-segment, som i øjeblikket er Europas største og hurtigst voksende bilklasse.

Designet er tydeligt inspireret af Kias større modeller. Den kantede, robuste stil og de karakteristiske LED-lygter leder tankerne hen på den syvsæders EV9, mens EV5 størrelsesmæssigt placerer sig midt imellem EV9 og familiens mindste elbil, EV3.