Klimaforandringer, MeToo og frasen: ’Du kan blive, hvad du har lyst til’, er blot nogle af de realiteter, som vi, der er født i slut-90´erne, er tvunget til at forholde os til. Spørgsmålet er så, om det overhovedet er muligt at grine af nogle af de førnævnte emner uden at træde en hel generation over tæerne.
Skoleeksemplet kan i fremtiden meget vel blive Joachim Triers nye film ’Verdens værste menneske’, der med sin skiftevis humoristiske og seriøse tilgang udfordrer den yngre generation uden at pege fingre ad den.
Filminstruktør Joachim Trier har tidligere modtaget flere priser for sine to film ’Reprise’ og ’Oslo, 31. august’, som begge er en del af det, der nu, efter udgivelsen af ’Verdens værste menneske’, er blevet en fuldendt trilogi. Filmene hænger ikke sammen i historiefortællingen, men foregår alle i Oslo, og foruden den norske hovedstad som optagelokation bliver alle tre film udelukkende spillet af norske skuespillere. Modsat ’Reprise’ og ’Oslo, 31. august’ er ’Verdens værste menneske’ let at tilgå og leveres med en bemærkelsesværdig lethed og elegance.
Filmen tager sit udgangspunkt i 30-årige Julie, som bliver spillet af Renate Reinsve, der er historiens hovedkarakter, og som man som seer følger gennem hele fortællingen. Da vi første gang bliver præsenteret for Julie, er hun medicinstuderende og forvirret over, om hun i virkeligheden passer ind på den uddannelse, hun har valgt.
Selvom hun klarer sig eksemplarisk på sit studie, indser hun en dag, at hun er mere interesseret i sindet end i kroppen, som hun selv formulerer det, og derfor vælger hun at skifte spor for at søge ind på psykologistudiet. På psykologistudiet finder vores hovedperson dog heller ikke lykken eller den større mening med tilværelsen, og efter de første par forelæsninger på hendes nye uddannelse, bliver hun enig med sig selv om, at hun nok i virkeligheden er en mere visuel person.
Hun dropper derfor ud af psykologistudiet for at uddanne sig til fotograf. Foruden de mange uddannelser skriver Julie også en del i sin fritid, og sideløbende med de mange udfordringer, hun står overfor i ’Verdens værste mennesker’, jagter Julie drømmen om at blive forfatter gennem hele filmens forløb.
På privatfronten bor Julie med sin kæreste, den noget ældre Aksel på 44 år, der til daglig lever af at tegne tegneserier. De fleste af Aksels venner har, modsat Julies venner, fået børn og slået sig ned, og Aksel glæder sig også til selv at skulle stifte familie. Blandt andet på grund af de modstridende fremtidsdrømme vælger Julie midtvejs i filmen at stoppe sit forhold med Aksel for at finde sammen med den yngre og mere spontane Eivind.
Eivind arbejder til dagligt i en kaffebar, og så er han voldsomt interesseret i klimaforandringer, og hvad han selv kan gøre for at modvirke dem. Faktisk fylder klimaet så meget for Eivind, at han har svært ved at gennemføre daglige indkøb, da alt han smider i indkøbskurven, skal tilgodese planeten. En af de klimabevidste indkøbsture bliver også omdrejningspunkt for en ophedet diskussion mellem Julie og Aksel på et senere tidspunkt i filmen.
Filmens struktur er opbygget omkring en epilog, en prolog og 12 kapitler, der binder fortællingen sammen. Det anderledes greb gør blandt andet, at der i historien bliver sprunget en smule i tidsforløbet, hvilket medvirker til, at der ikke er meget spildtid. Scenerne er intense og korte, og det gør, at man som seer ikke skal kæmpe med at fastholde koncentrationen. Tværtimod.
’Verdens værste menneske’ er i sin tidsånd voldsomt præcis, og særligt trænger tematikken om den store ungdomsforvirring særdeles godt igennem via hovedpersonen Julie, og midtvejs i filmen udspiller en scene sig, hvor Julie bliver frustreret over hendes nye kæreste Eivind, der ellers seksuelt præsterer bedre og er smukkere end hendes ekskæreste Aksel, fordi han ikke har evnerne til at give hende feedback på et af hendes mange skriv på et tilpas litterært niveau, ifølge Julie selv.
Netop feedbacken var ekskæresten Aksel god til at give hende, når hun havde udrettet små skriv om MeToo eller det moderne parforhold. Scenen er blot en af mange, der er med til at forstærke de fremførte pointer, og det lykkes Vogt og Trier i allerhøjeste grad med.
’Verdens værste menneske’ skildrer et stykke skandinavisk ungdomskultur og formår at gøre det uden at pege fingre eller latterliggøre de emner, de selv berører.
Vælger du at se filmen, kommer du højst sandsynligt til at både grine, blive rørt og blive forarget. En af sommerens bedste biograffilm som også sætter en tyk streg under, hvor dygtig instruktør Joachim Trier er.
'Verdens værste menneske' kan ses i biografer landet over.
