Er Ari Alexander skuespillets Kasper Schmeichel?

Hvorfor ville du være skuespiller?

”Det startede ret sent for mig. Jeg var farvet af, at mine forældre også er skuespillere. Det, der rigtig tændte mig, var at fortælle historier. Som skuespiller får man lov at dykke ind i nogle menneskesind, og der er meget psykologi i det at lave skuespil, fordi du skal kunne forstå, hvorfor morderen slår ihjel, og hvorfor manden gifter sig med kvinden. Det synes jeg, er helt vildt spændende. Jeg kan godt lide at forstå mennesker.”

Hvad har det betydet for dit karrierevalg, at dine forældre er skuespillere?

”I begyndelsen ville jeg ikke være skuespiller, netop fordi mine forældre var det. Jeg ville være revisor. Skuespillet er et fag, hvor man hele tiden kæmper og holder sig selv ved ilden. De havde skæve arbejdstider, og det var jeg ikke specielt tiltrukket af. Senere er det blevet en dejlig ting, at jeg kan sparre med dem om det at være skuespiller.”

Du er ikke skuespilsuddannet. Er det en fordel eller en ulempe?

”Det er ingen hemmelighed, at jeg rigtig gerne ville ind på teaterskolen og har søgt den mange gange. Men jeg tror, det er ligesom med Kasper Schmeichel, der nærmest bliver født ind i Manchester City, men må af mange omveje, før han lander der, hvor han er i dag (landsholdsmålmand, red.). Man kan påstå, at han nok skulle den vej for at udfylde sit potentiale. Jeg har det på samme måde. Jeg er i høj grad formet af mine nederlag, og dem har jeg i sandhed haft nogle stykker af.”

Hvilken evne indenfor skuespillet mestrer du bedst?

”Min vej ind i skuespillet har været sådan, at jeg har måtte tage en masse små roller. Der lærer man lynhurtigt at finde ud af, hvad det er, man er rigtig god til. Hvad kan jeg levere med lukkede øjne? For mig er det rollen som hovedpersonens bedste ven. Som sidekick. Rollen passer til mig, fordi jeg godt kan lide at være nummer to. I film er det ofte hovedpersonen, der er den mindst interessante. Ham lige bagved ved hovedpersonen er skidespændende, fordi han ofte har den vildeste historie. Han kommer i fængsel, mens hovedpersonen går fri. Hovedpersonen er en stråmand, der egentlig bare er en indgang til universet, mens bikaraktererne kan lave en masse fede ting.”

Hvornår vidste du, at du havde talent?

”Nogle dage vågner jeg og ved det, andre dage vågner jeg og ved det ikke. I takt med at der er kommet mere arbejde på bordet, bliver jeg bekræftet i, at jeg kan noget. Men generelt kan man ikke være i den her branche, hvis man ikke tror på sig selv. Det kan man simpelthen ikke holde ud, for man får så mange nederlag. Roller, man ikke får, eller dårlige anmeldelser. Hvis man lytter for meget til det, kan man ikke være skuespiller.

Da vi lavede 'Alfa' (dansk krimiserie af brødrene Avaz på TV2, red.) sidste år, følte jeg virkelig, at jeg blev vist meget tillid. Det var meget anderledes, end hvad jeg ellers havde prøvet, og min karakter Oliver havde så mange lag. Det samme som Ole i 'Rita', hvor jeg spillede en homoseksuel landmand. Der var mange komplikationer i at spille ham. Der fattede jeg, at jeg virkelig kan finde ud af det her.”

Hvem ser du op til?

”Mange af mine kollegaer ville sige Tom Hardy eller Leonardo DiCaprio. Min er lidt mere atypisk: Søren Malling, han gør det for mig. Han har også lidt været min mentor. Vi lavede en film, der hed ’Den bedste mand’, og jeg synes bare, han er så hamrende talentfuld. Hvis jeg kan være halvt så god som ham, så er jeg glad. Han er en meget anderledes figur. Han er både hamrende sjov og kan spille det dramatiske på en virkelig fed måde. Han er min målestok.”

Hvad er din største drøm?

”Jeg vil gerne hele pakken. Jeg kender mange, der stiller sig tilfredse med, hvor de er, men jeg vil gerne opnå hele molevitten. Det er måske lidt mærkeligt, men jeg altid været stor fan af den australske filmindustri. De er meget forbundet til Hollywood, men de har en anden tone og en anden stil, som jeg er meget fascineret af. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at lave noget i Australien.”

Hvordan plejer man sit talent som skuespiller?

”Man øver sig hver eneste dag. Det kan alle lære af, og det kan jeg stadig selv lære af. Jeg ser alt, hvad jeg kan komme til, for at blive klogere på, hvad andre gør. Det er bare hårdt arbejde. Jeg lukker mig inde med mine replikker og nørder min karakter i en uendelighed. Jeg siger replikkerne på forskellige måder, mens jeg vasker op eller kører bil for at forsøge at ramme den helt rigtige tonalitet. Man kan sige ’jeg elsker dig’ på tusind forskellige måder.

Jeg drager rigtig meget på, hvad jeg kender, så mange af mine karakterer læner sig op ad folk fra min barndom. Jeg er vokset op et sted, hvor der var nogle psykopater, så hvis jeg spiller en psykopat, så prøver jeg at være som dem. Hvis jeg kan røre noget af det, de rørte i mig, så kan jeg ramme noget fedt.”

Hvad er den bedste beslutning, du har truffet?

”Det var at gå 100 procent efter skuespildrømmen, for man kan ikke gøre det halvt. Jeg følte egentlig, jeg havde arbejdet hårdt for at blive skuespiller, men mulighederne var udeblevet. Jeg var ikke kommet ind på teaterskolen, og jeg fik ikke de roller, jeg gerne ville. Men pludselig stod mulighederne i kø og bankede på døren. Det var i den periode, jeg landede roller i ’Alfa’, ’Rita’, ’Erna i krig’. Der traf jeg en beslutning om, at nu er det nu, og det var en god beslutning.”

Hvad er dit næste træk?

”Jeg spiller hovedrollen i en serie, der kommer på Viaplay om en måned, som hedder ’Try Hard’. Den serie er lidt en barnedrøm for mig. Som barn så jeg meget amerikansk comedy, så da Anders Morgenthaler ringede til mig og sagde, at han havde en idé til en serie om gamere, der skulle lægge sig lidt op ad den stemning, Jonah Hill og Seth Rogen kan skabe sammen, var jeg klar. Jeg har lige set serien, og jeg synes, den er fucking sjov. Det er det næste træk, jeg må sige noget om. Men der er rigtig meget arbejde lige nu.”

Hvad er det hårdeste ved at være skuespiller?

”Hvis du spurgte mig for fire år siden, ville jeg sige, at det hårdeste var ikke at få muligheden. For to år siden ville jeg sige, at det var svært at vælge imellem de forskellige projekter, jeg blev tilbudt. I dag er min største udfordring, at jeg har et barn og en kæreste, og de er det vigtigste i mit liv, så jeg skal forsøge at få tid til dem, samtidig med at jeg spiller en masse fede roller. Det er den anden side af medaljen. Jeg har fået alt det, jeg gerne ville have, men nu har jeg ikke tid til alt det, jeg kunne før. Det er min største udfordring lige nu. Men forstå mig ret, jeg kunne ikke være gladere for det liv, jeg har lige nu.”

Har du nogensinde overvejet at smide håndklædet i ringen?

”Aldrig. Det har aldrig faldet mig ind. Selv ikke da jeg fik afslag på teaterskolen for fjerde gang. Den er ellers hård at sluge. Men hvis man kan komme igennem det fire gange og stadig stå med oprejst pande, så kan man klare meget. Det handler om at kunne slippe sine nederlag og fokusere på det positive, man kan tage med fra dem.”

Hvad ville du være, hvis du ikke var skuespiller?

”Det er sjovt, den tanke har jeg ikke tænkt meget længe. Jeg tror stadig, jeg ville lave noget indenfor film og tv, for jeg elsker den her branche. Jeg elsker alt ved den. Jeg ville måske være kreativ producer og lave mine egne ting. Det er faktisk noget, jeg allerede er begyndt at kigge på, må jeg ærligt erkende. Det er rigtig fedt for mig, for jeg får mulighed for at handle på alle de idéer, jeg får. Jeg har et stort skabergen.”

Hvis du ikke er det største skuespilstalent, hvem er så?

”Nu kommer jeg til at fornærme en masse gode venner. Men helt ærligt, så vil jeg faktisk sige min egen kæreste, Sarah Juel Werner. Jeg mødte hende på en teaterskole i New York og noget af det, jeg forelskede mig i, er, at jeg aldrig har set nogen skuespiller arbejde så hårdt. Aldrig nogensinde. Hun nørder virkelig skuespil på et niveau, hvor det er så inspirerende.

Vi spiller sammen i serien ’Doggystyle’, hvor hun spiller karakteren Ida, der lider af cerebral parese. Det er et uhyggeligt stort fysisk arbejde, hun laver som skuespiller der. Hun transformerer hele sin krop. Folk i fodboldverden taler om, at Cristiano Ronaldo står og sparker frispark en time efter, alle andre er gået hjem. Sådan er hun også.”