Lastbilchauffører raser over, hvordan de fremstilles i hypet dansk film scroll-down

Lastbilchauffører raser over, hvordan de fremstilles i hypet dansk film

Med ’Asfalt’ har instruktør Charlotte Madsen og skuespiller Michael Asmussen oplevet noget, der er få danske film forundt: Allerede inden premieren er de mennesker, filmen handler om, forargede over måden, de bliver portrætteret på. Men hvis du ikke viser fordommene om langturschauffører, er det umuligt at skabe et nuanceret billede, mener makkerparret.

Af Casper Hindse
Foto: Deluca Film / UIP
Kultur Euroman

EN MAND STIGER IND i en lastbil. Han placerer træskoene på øverste trin, inden han svinger de hvide tennissokker op i førerhuset. Her finder han en vodkaflaske og to hovedpinepiller frem. Sluger de smertestillende og en solid tår fra flasken, inden han lader instrumentbrættet lyse op.

Lasse er langturschauffør og hovedperson i ’Asfalt’. Da han triller ud på landevejen, ringer hans chef med et smørret grin i stemmen. GPS-systemet har afsløret, hvor Lasse har holdt frokostpause. Vi, der ser med, har pludselig en klar fornemmelse af, at der har været ”kød” på menuen.

Ud fra åbningsscenen kan det egentlig ikke undre, at den nye danske spillefilm, der snart har premiere landet over, har gjort danske langturschauffører rasende. Det skete allerede, da traileren til ’Asfalt’ blev frigivet.

Se, hvad vi ellers skriver om: Film