Peter Graulund er fan af særligt ét bilmærke: ”Deres evne til at bygge en racerbil, man kan køre i hver dag året rundt, er vanvittig”

Man kan sige meget om en mand alene ud fra hans bilvalg – se bare her.

Peter Graulund er fan af særligt ét bilmærke: ”Deres evne til at bygge en racerbil, man kan køre i hver dag året rundt, er vanvittig”
Offentliggjort

1994-1996: 1994 Volkswagen Polo, rød

Elev i tøjbranchen og på lærlingekontrakt i Vejle Boldklub.

Jeg er født ind i en bilfamilie med en biltosset far. Søndagene gik med at kigge på biler og ferierne med at køre til Italien og savle over alle de fede biler. Derfor lå det i luften, at jeg skulle have både bil og kørekort, så snart jeg fyldte 18. 

Bilen var en sprit ny VW Polo i rød. Jeg boede hos min mor i Vejen og havde en lærlingekontrakt i Vejle, så jeg kørte 100 kilometer om dagen og prioriterede, at bilen var ny og sikker. Meget i mig kaldte på en Mazda MX5 eller en MR2, men jeg lod fornuften sejre og valgte airbags og ABS-bremser i stedet.