Christian Stadil: ”Når vi fejrer nytår i min familie, står vi oppe på stolene med lidt penge i hånden, så det nye år forhåbentlig bliver prosperous” scroll-down

Christian Stadil: ”Når vi fejrer nytår i min familie, står vi oppe på stolene med lidt penge i hånden, så det nye år forhåbentlig bliver prosperous”

Den 51-årige virksomhedsejer om champagnens magi, en fast julefrokosttradition og nye begyndelser.

Af Boris Schilling Weiss
Foto: Kenneth Pihl Nissen
Mennesker Euroman

Tøj, tatoveringer, buddhisme og kampsport. Du har et hav af interesser. Nu har du skabt dit eget champagnemærke. Hvordan blev du interesseret i det?

”For 12-13 år siden blev jeg dansk ambassadør for Dom Pérignon uden egentlig at have bevæget mig i champagnens verden før, andet end et glas i ny og næ til festlige lejligheder. Men de syntes åbenbart, jeg ville være en god ambassadør for deres brand.

Det er jo noget, man inden for champagne har brugt meget: kendte ansigter, der har skullet sælge produktet. Cristal, der med deres gennemsigtige flaske var leverandør til den russiske zar, Pol Roger, der leverede til Winston Churchill, og Napoleon havde ligeledes nogle samarbejder med forskellige champagnehuse. Nu vil jeg ikke sammenligne mig for meget med dem, for jeg tror dog ikke, at jeg har et Napoleonkompleks, ha ha.

Men ambassadørskabet indebar, at jeg fik lov til at holde et par middage om året, hvor jeg kunne invitere, hvem jeg ville, hvilket egentlig var ret vildt. Jeg arbejder selv meget med influencere nu om dage, og der vil man gerne have bare en smule kontrol med, hvad det er, de lægger ud om produktet, men Dom Pérignon gav mig totalt frie rammer til at sammensætte og promovere de her middage.

Så jeg inviterede venner som Alexander Kølpin og Remee, der begge er inden for relaterede brancher, nemlig hotel- og klubbranchen, og som jeg tænkte ville være gode ansigter at forbinde dem med. Dom Pérignon leverede nogle fantastiske flasker til de her middage, og der fik jeg virkelig øjnene op for, hvad det er, champagne kan.”

Hvordan blev det til en forretning for dig?

”Jeg har nok en tendens til, på godt og ondt, at når jeg går op i noget, så gør jeg det ret konsekvent. Jeg har en proces, der starter, når jeg kan mærke gnisten for et emne blive tændt i mig. Jeg læser, ser og hører alt, hvad jeg kan komme i nærheden af, og jeg tror, jeg har læst alle bøger, der findes om champagne.

Jeg kan virkelig anbefale ’Champagne’ af Søren Frank, som jeg betragter som et hovedværk. Hvis man skal lære noget, må man omgive sig med de bedste. Så jeg kontaktede Jørgen Krüff, en absolut legende inden for vin og champagne. Vi har en fælles interesse for meditation, og vi har været på mange gode champagnesmagninger sammen.

Dernæst allierede jeg mig med Mikkel Hagerup fra Champagnekælderen, og sammen har vi været på flere ture til Champagne, hvor vi har mødt Mikkels kontakter og derigennem fået stablet en produktion og distribution på benene.”

Din champagne hedder Le Non Moi – fransk for ’jeg-løshed’. Hvad dækker det begreb over?

”Jeg-løshed er en tilstand, vi opnår, når subjekt, objekt og handling bliver et, når vi glemmer visheden om selvet i det, vi laver, når vi lader os opsluge. Om det så gælder arbejde, sport eller at elske med vores kæreste.

I Zenbuddhismen siger man: ’If you seek it, you will not find it.’ Man kan kun positionere sig selv i forhold til det, og når man kommer derhen, har man ikke opmærksomhed nok til sig selv. Kun det, der ligger foran en.”

Kan champagne bringe jeg-løshed frem?

”Drink responsibly! Det er vigtigt for mig at sige. Man skal på ingen måde gøre det hver dag. Men jeg tror til dels, at et glas champagne kan gøre, at man letter lidt på den mentale hat og slipper sig selv en anelse mere og løfter sig fra sin dagligdags bevidsthed. Champagne bringer en lethed over en.

Modsat hvad mange tror, bliver man ikke fuldere af champagne end af andet alkohol. Man bliver det bare lidt hurtigere på grund af boblerne, der transporterer alkoholen rundt i blodet. Man får en lille, behagelig buzz på, der gør en i godt humør, samtidig med at man stadig er i stand til at stå op om lørdagen med ungerne og have en god dag.”

 

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Christian Stadil, Hummel og Jul