Skovbrande scroll-down

Alt det vi mistede i branden

Hvad tager du med dig, hvis du kun har få minutter til at evakuere dit hjem? Familiealbummet? Din mobiltelefon? Dit pas? Naturbrande har de seneste år ødelagt store områder i Europa, USA, Sydamerika og Australien og sendt millioner på flugt. Euroman er taget til Californien for at følge kampen mod flammerne i en stat, hvor indbyggerne ikke har tænkt sig at flytte nogen steder. Men kan blive nødt til det.

Af Anders Hjort
Foto: Getty Images & Lasse Bak Mejlvang
Samfund Euroman

Tidligt om morgenen den 9. november 2018 vågner 58-årige Lee LaPlante i sin seng. Klokken er seks.

Hendes mand, Leo, sover fortsat ved siden af hende i deres hjem i Zuma Beach i Malibu. Lee LaPlante står op og kigger ud ad vinduet. Hun glipper lidt med øjnene. Store søjler af røg bryder den smukke morgenhimmel. Ilden er på vej direkte mod hende.

Aftenen før har Lee og hendes mand fulgt med i nyhederne på tv. En brand er opstået nord for Los Angeles, men alligevel er ægteparret gået i seng. Det er den tid på året, efteråret, hvor skovbrande hyppigt bryder ud i The Golden State. Skovbrandene har Lee og Leo efterhånden vænnet sig til. Det er ikke unormalt. De regner med, at brandmændene også denne gang har styr på situationen, og de kan sove trygt.

Men branden har i hast spredt sig fra toppen af Malibu, krydset den sekssporede 101-motorvej og bevæget sig ned mod Zuma Beach og resten af strandene og beboelserne ved Stillehavet.

Kombinationen af de uregerlige Santa Ana-vinde, som ofte indfinder sig i Californien i november, samt flere måneders tørke og lav luftfugtighed, har vist sig at være en sprængfarlig cocktail.

Ud ad vinduet kan Lee LaPlante se gnister fyge gennem luften. Branden er ude af kontrol, den ligner noget fra dommedag, tænker Lee. Hun rusker i sin mand.

”Leo, vågn op, det brænder,” siger hun, før hun går ind i det tilstødende værelse, hvor parrets teenagedøtre, tvillingerne Juliette og Jaqueline, ligger og sover.

Lee vækker døtrene, giver dem besked på, at de skal gøre sig klar til at evakuere, og løber videre rundt i huset. Hun åbner skuffer, skabe og skrin.

’Hvad skal jeg tage med? Hvad kan jeg ikke efterlade,’ tænker hun.

Lee finder sit og døtrenes pas, deres fødsels­attester, nogle smykker og et album med fotos fra hende og Leos bryllup i 1996 og pakker det ned i en taske. Der er ikke mere tid at spilde.

Det første, der rammer Lee LaPlante, da hun åbner hoveddøren og træder ud på vejen foran familiens hus, er lugten af røg. Himlen har ændret farve. Nu er den mere mørk, men samtidig orange. Det ligner nærmest, at himlen er oplyst af en orange sol. Lee smider tasken ind i sin bil, en Mercedes GLC, henter sine døtre og familiens to år gamle golden retriever, Harlo, og får dem alle ind i bilen.

Leo LaPlante skal ikke med. Han har, selv om han er en del år ældre end sin kone, besluttet at sende Lee og døtrene i forvejen, i sikkerhed. Han vil blive tilbage og forsøge at redde huset – ægteparrets hjem gennem 20 år.

Idet Leo LaPlante ser Lee og sine døtre køre væk, tager han en gammel gasmaske på, som han har købt år forinden på et militært overskudslager. Han ser sig omkring. Flere af husene på vejen ned mod havet står i flammer. Leo trækker en vandslange og bøtter fyldt med vand ud på vejen og prøver at holde ilden på afstand. En ung mand, en af Lee og Leos naboer, løber ham i møde. I adskillige timer sprøjter Leo og naboen vand op på husets tag. Men så løber slangen tør for vand.

Se, hvad vi ellers skriver om: Klima