Thomas Skov Gaardsvig: ”Der går ikke en uge, hvor jeg ikke drømmer om at sejle ud i en robåd, smide min telefon i havet og bare være til stede

Det bimler og bamler, fra jeg står op, til jeg går i seng. Konstant. Instagram, Messenger, Aula, SMS’er, opkald, notifikationer, hængepartier, ting at nå, ny post i e-Boks, vejrudsigter, mails i en lang, uendelig strøm. Fra morgen til aften.

Der går ikke en uge, hvor jeg ikke drømmer om at sejle ud i en robåd, smide min telefon i havet og bare være til stede i verden uden. Men jeg gør det jo ikke, for hvad så med kvartalsfødselsdagene, de podcasts, jeg følger med i, netbanken, deadlines og alt det andet, der følger med livet i det 21. århundrede.

Vi er efterhånden der, hvor jeg kun har komplet ro ét eneste sted. Det er i min bil. 

Når jeg sætter mig ind i min bil og lukker døren, tager jeg altid mig selv i at lave en rigtig yoga-udånding: ”Aaaahhhh.” 

Nu er der ro.

Afhængig af turens længde opnår jeg endelig et øjebliks fred, hvor jeg ikke skal tage mig af notifikationer og mennesker, der vil vise mig noget, sælge mig noget.

Lige her er det bare mig i komplet stilhed.

Jeg er velsignet af at have en mor, der bor i den anden ende af landet. Selvom jeg ikke besøger hende nok, er hvert besøg en kærkommen mulighed for at være i ro og fred i tre timer, hvor jeg bare skal koncentrere mig om at komme godt og sikkert fra A til B.

Jeg ved, at mange nyder godt af at have bedsteforældre tæt på, når de har fået børn, men man må heller ikke glemme værdien af at have bedsteforældre langt væk, for det giver en unik mulighed for at køre en tur i zen.

Når jeg kører gennem landet, sænker mine skuldre sig, og hjernen får en stund, hvor den ikke skal andet end at samarbejde med bilen om at komme frem.

Det kan sagtens være, at jeg tester anlægget ved at se, hvor højt det kan spille. Det kan sagtens være, at jeg udnytter tiden til at ringe til en ven. Eller lytter til den seneste episode af en podcast.

For mig er ro ikke nødvendigvis stilhed. For mig er det lige så meget muligheden for at være til stede i nuet, lige nu og lige her. Det har jeg, når jeg kører bil, for der er det kun det, det handler om.

Der nytter det ikke noget at sidde med sin telefon – og det ved de fleste også godt. Det nytter heller ikke noget at hidse sig op, for aggression er ikke sådan et drivmiddel. Det nytter at sidde stille og finde ro i et øjeblik.

Jeg tror, det er den ro, nogle finder, når de stikker til søs, måske i deres robåd – og jo mere det bimler og bamler i mit liv, desto mere sætter jeg pris på mine køreture. Jeg siger ikke, at jeg besøger min mor alene for den lange køretur, men det er i høj grad noget, jeg ser frem mod.

Derfor er min yndlingssang p.t. ’Driving Home for Christmas’. Det er mere end en julesang, det er et lille håb om et øjebliks ro i en stresset tid, i et stresset liv. 

Ro på og god tur.

Aaaaahhhh.

 .